Det er alt for længe siden, at jeg har været online på min blog. Det er egentlig ikke fordi jeg ikke har ville. Jeg har bare ikke haft så meget overskud eller tid til, at sætte mig til min bærbar. Hvis jeg gjorde, så var det i hvert fald alt muligt andet jeg lavede. Såsom gamede, hjalp med korrektur osv.
Jeg ved egentlig ikke rigtig hvad jeg skal skrive. Jeg har ikke rigtig en undskyldning. Der sker så meget i livet. Den sidste tid har været lidt rodet. Hovedet har ikke helt kunne følge med, og det går ud over kroppen. Jeg er træt for tiden. Træt og lidt vemodig. Hvorfor kan jeg ikke forklare. Det er der bare. Jeg elsker mit liv, jeg elsker mine mennesker – men det er som om der mangler et eller andet. Monstro jeg finder ud af hvad, måske en gang – det er ikke til at sige.
Min datter, familie og venner er min grund til at smile. De gør mig lykkelig og udfylder en stor del af det savn jeg rummer. Men lige om lidt bliver savnet større. Desværre er min hund ikke så frisk som hun har været, og den sidste måned har hun skrantet en anelse. Nu har vi i fællesskab taget beslutningen – hun skal have fred. Hun er næsten 12 år, og har været min klippe igennem alle mine kriser som voksen. Hun er min baby, og mit lys. Min bedste ven. Det lyder kliché men det er sandheden. Aslaug har set sider af mig, som ingen anden. Hun er og var der altid. Det kan godt være, at jeg er næsten 30 år, men jeg tuder nærmest hver dag, ved tanken om, at om lidt så er hun taget på sit sidste eventyr. Bare at skrive det nu, giver mit tårer i øjnene.
Et liv er at leve oppe og nede og glemme os selv hvis vi tør – det skrev en fabelagtig musiker engang. De ord lever jeg efter. Men jeg ved snart ikke om jeg tør glemme mig selv mere. Nærmest hver gang jeg gør det, og følger mit hjerte, så bliver det knust og trådt på. Jeg burde efterhånden have lært det. Heldigvis ved jeg at der er folk der vil mig det godt, dem skal jeg huske. Det er dem der gør livet et bedre sted at være.
Denne post er virkelig en sludder for en sladder, men hey, det skal der også være plads til. Det er en del af mit ugentlig ævl! Derfro titlen – Torsdagsblabla. Nu må I have mig undskyld, jeg skal ud og planlægge min datters fødselsdag. Tænk en gang… for et år siden var jeg gravid og lykkelig. Nu er jeg mor og lykkelig, med et lille tvist – der forhåbentlig forsvinder snart.
Hav en fantastisk dag.
