Lækre og søde påskeæg

Påskeæg hører sig påsken til. Butikkerne har et overflod af forskellige søde sager, som de gerne vil have vi propper os med. Personligt er jeg ikke så vild med chokolade, men mine forældre havde en rest marcipan fra julen af, så min hjerne gik straks i selvsving. Jeg skulle finde noget det kunne bruges til. Snart havde jeg lavet disse fire forskellige lækre påskeæg, som bliver revet væk, så snart de kommer på bordet. Jeg er selv helt vild med dem med lime, de er så friske og gode!

Lakrids Påskeæg

200 g marcipan
20 g lakridssirup
1 tsk lakridspulver
½ tsk salt
75-100 g smelte chokolade

Bland marcipan, lakridssirup, lakridspulver og salt godt sammen. Rul massen til en pølse og del den i 10 dele. Rul hver del til et æg og læg dem på en tallerken og lad dem køle i køleskabet i 30 min. Smelt chokolade over et vandbad og tril herefter de kølede æg i. Lad dem dryppe af for overskydende chokolade og læg dem til tørre på et stykke bagepapir. Pynt evt. med lakridskrymmel mens de stadige er “våde”.

Bailey Påskeæg

200 g marcipan
25 ml bailey
20 g grofthakket chokolade
75-100 g smelte chokolade

Bland marcipan, bailey og hakket chokolade godt sammen. Rul massen til en pølse og del den i 10 dele. Rul hver del til et æg og læg dem på en tallerken og lad dem køle i køleskabet i 30 min. Smelt chokolade over et vandbad og tril herefter de kølede æg i. Lad dem dryppe af for overskydende chokolade og læg dem til tørre på et stykke bagepapir. Pynt evt. med smeltet mælke chokolade, når overtrækschokoladen er stivnet.

Lime Påskeæg

200 g marcipan
15 ml limesaft (en spiseske)
75-100 g smelte chokolade

Bland marcipan og limesaft godt sammen. Rul massen til en pølse og del den i 10 dele. Rul hver del til et æg og læg dem på en tallerken og lad dem køle i køleskabet i 30 min. Smelt chokolade over et vandbad og tril herefter de kølede æg i. Lad dem dryppe af for overskydende chokolade og læg dem til tørre på et stykke bagepapir. Pynt evt. med smeltet hvid chokolade, når overtrækschokoladen er stivnet.

Naturel Påskeæg

200 g Marcipan
75-100 g smelte chokolade

Ælt marcipanen og rul den herefter til en pølse og del den i 10 dele. Rul hver del til et æg og læg dem på en tallerken og lad dem køle i køleskabet i 30 min. Smelt chokolade over et vandbad og tril herefter de kølede æg i. Lad dem dryppe af for overskydende chokolade og læg dem til tørre på et stykke bagepapir. Kan med fordel pyntes med mandelsplitter.

Spises æggene ikke med det samme, gemmes de i en lufttæt dåse i 5-7 dage. Kan med fordel bruges som værtsgave eller hygge til kaffen.

Chokolade cookies

Føler du sommetider en lille sult efter noget sødt og du ved bare at du ikke orker at tage ned til den nærmest dagligvare butik for at købe noget? Så tøv ikke, jeg har lavet en let lille opskrift på cookies til dig. Den tager maks en halv time at lave, inklusiv bagning. Så skal du lige have noget godt til kaffen eller får du gæster forbi – så prøv dem af. Det er lækre og sprøde.

Ingredienser:
100 g blødt smør
100 g brun farin
½ tsk salt
1 æg
100 g smeltet mørk chokolade
150 g hvedemel
2 tsk vaniliesukker
1 tsk bagepulver
50 g hakket valnødder
50 g mørke chokolade knapper
50 g grofthakket hvid chokolade

Fremgangsmåde:
Rør smør, salt og farin godt sammen. Bland chokolade og æg i. Bland mel, vaniliesukker og bagepulver sammen og vend det herefter i smørblandingen. Bland til sidst nødder og chokolade i dejen. Tril dejen i kugler, ca 16-18 stk og placer dem på den bagepapirsbeklædt bageplade med afstand imellem, da kagerne flyder ud. Tryk dem let og kom dem så i ovnen ved 160 grader (varmluft) i et kvarter.
Lad dem køle lidt af på en rist og server så.