Torsdagsblabla

Det er alt for længe siden, at jeg har været online på min blog. Det er egentlig ikke fordi jeg ikke har ville. Jeg har bare ikke haft så meget overskud eller tid til, at sætte mig til min bærbar. Hvis jeg gjorde, så var det i hvert fald alt muligt andet jeg lavede. Såsom gamede, hjalp med korrektur osv.

Jeg ved egentlig ikke rigtig hvad jeg skal skrive. Jeg har ikke rigtig en undskyldning. Der sker så meget i livet. Den sidste tid har været lidt rodet. Hovedet har ikke helt kunne følge med, og det går ud over kroppen. Jeg er træt for tiden. Træt og lidt vemodig. Hvorfor kan jeg ikke forklare. Det er der bare. Jeg elsker mit liv, jeg elsker mine mennesker – men det er som om der mangler et eller andet. Monstro jeg finder ud af hvad, måske en gang – det er ikke til at sige.

Min datter, familie og venner er min grund til at smile. De gør mig lykkelig og udfylder en stor del af det savn jeg rummer. Men lige om lidt bliver savnet større. Desværre er min hund ikke så frisk som hun har været, og den sidste måned har hun skrantet en anelse. Nu har vi i fællesskab taget beslutningen – hun skal have fred. Hun er næsten 12 år, og har været min klippe igennem alle mine kriser som voksen. Hun er min baby, og mit lys. Min bedste ven. Det lyder kliché men det er sandheden. Aslaug har set sider af mig, som ingen anden. Hun er og var der altid. Det kan godt være, at jeg er næsten 30 år, men jeg tuder nærmest hver dag, ved tanken om, at om lidt så er hun taget på sit sidste eventyr. Bare at skrive det nu, giver mit tårer i øjnene.

Et liv er at leve oppe og nede og glemme os selv hvis vi tør – det skrev en fabelagtig musiker engang. De ord lever jeg efter. Men jeg ved snart ikke om jeg tør glemme mig selv mere. Nærmest hver gang jeg gør det, og følger mit hjerte, så bliver det knust og trådt på. Jeg burde efterhånden have lært det. Heldigvis ved jeg at der er folk der vil mig det godt, dem skal jeg huske. Det er dem der gør livet et bedre sted at være.

Denne post er virkelig en sludder for en sladder, men hey, det skal der også være plads til. Det er en del af mit ugentlig ævl! Derfro titlen – Torsdagsblabla. Nu må I have mig undskyld, jeg skal ud og planlægge min datters fødselsdag. Tænk en gang… for et år siden var jeg gravid og lykkelig. Nu er jeg mor og lykkelig, med et lille tvist – der forhåbentlig forsvinder snart.

Hav en fantastisk dag.

Top 5 citater

Jeg er stor fan af citater! Jeg tror jeg har mindst 1000 screenshots af citater fra forskellige sociale medier på min telefon. De taler til mig og det er fedt, at se at andre kan have det lige som jeg. Selvfølgelig kan de det, men det er alligevel en skøn øjenåbner. Derfor blev jeg inspireret til at nævne mine 5 yndlingscitater lige nu – hvem ved måske kan de også give jer stof til eftertanke eller inspirere og motivere jer.

  • Never stop believing in hope, because miracles happen every day.

Håb er et ønske om, at noget en dag vil lykkes eller indtræffe. Håb hænger sammen med vores drømme og inderste ønsker. Derved er det noget, som vi nærmest kan føle nede i maven, fordi det kan være så intenst og dybt et ønske eller drøm. Jeg er en drømmer og det er der vist ingen tvivl om. Mange af mine drømme og følelser deler jeg ikke med andre, for de er mig så dyrebare.

  • She remembered who she was, and the game changed.

Nogle gange kører man bare i samme rille dag efter dag. Man er nødt til, at se sig selv i spejlet og minde sig selv om, hvilken person man er og huske på at du er din egen lykkesmed. Vi kan med lethed glemme, hvem vi inderst inde er. Vi lader kollegaer, studiekammerater, venner, familie eller helt fremmede træde på os i tide og utide uden, at vi skænker det en større tanke. Stop med det! Husk hvem du er og ændre spillets regler og gør noget godt for sig selv.

  • Var det en dårlig dag? Eller var det bare 5 dårlige minutter der fik lov til at fylde hele dagen?

Vi har en tendens til at have “mandage” ugen rundt. Folk svælger i, at de konstant har dårlige dage. Derfor er denne her utrolig passende – for har du egentlig reelt en dårlig dag? Eller er det bare en dårlig hændelse, som du ikke kan få fokus fra igen? I begge fald så fokuser på de gode ting, der er sket. Det kan være, at din kammerat har købt en kop kaffe til dig, et kram eller noget helt tredje. Lad ikke de dårlige hændelser fylde hele dit liv – det er i forvejen så kort, så fokuser på at få det bedste ud af det hele.

  • Good enough this the new perfect

Vi skal ikke være så fandens perfekte altid! Hvad er det sjove i det? Det vigtigste er, at vi kan gå i seng med et smil på læben og sige “Jeg har gjort det godt nok”. Hvis perfekt var standarden, hvad skulle man så stile efter? Jeg vil ikke være perfekt, jeg vil være glad og tilfreds og det er godt nok for mig.

  • Børn er engle som endnu ikke har mistet sine vinger – Lars Lilholt

Mere og mere ser man rundt om i Danmark, at børn bliver forældrenes nye projekt. De skal være perfekte, de skal være dygtige, de skal gå til det ene eller det andet. Det er ikke børnenes skyld, at de alt for tidligt mister deres vinger. Nej det er de voksne som pacer børnene frem til noget de måske ikke vil – børnene følger bare trop, for så er mor eller far jo nok glade. Det er skræmmende. Ligeledes paces studerende af politikerne til, at tage en hurtigere uddannelse, stoppe med at tage sabbatår – men det er blevet almindelig, for den pacen, den kender de hjemme fra.
Lad børn være børn og lad de unge finde deres egen vej frem i livet. Bare fordi du som voksen ikke har opnået de ting som du gerne ville, så skal du ikke pace dit barn til, at gøre det for dig. Et barn er det dyrebareste et menneske kan få – værn om det og beskyt det.