Blåbærsnitter!

Hvem pokker elsker ikke snitter? Som min venindes kæreste siger. Jeg fik ideen, med at lave hindbær snitter igår – hvilket jeg faktisk aldrig nogensinde har bagt. Dog havde jeg ikke lige hjemme, til at lave de orginale hindbærsnitter, derfor blev det med økologisk blåbær syltetøj! Det er nu også min yndlings syltetøj, så det gjorde bestemt ikke mig noget. Det er egentlig en overraskende nem opskrift, og jeg ville have bagt dem i går, men endte med at falde i søvn på sofaen – sååååe det blev rykket til i dag. Nu er de bagt, og de er blevet godkendt og efter en lille spørgerunde, ja så skal de nu også her på bloggen – så du kan prøve dem af også!

Indgredienser:

Kagen:
200g smør
350g hvedemel
100g flormelis
1 tsk vaniliesukker
1 æg

Glasur:
100g flormelis
1 spsk vand

Fyld:
Syltetøj efter smag

Fremgangsmåde:

Vej melet af og kom herefter smøret i, enten i tern eller blødgjort. “Ælt” lige så stille smøret ind i melet så det er dækket af mel. Tilsæt nu flormelis og vaniliesukker og rør hurtigt dejen sammen med ægget. Sæt den ensartede masse på køl i en skål i 2 timer (eller natten over som jeg).
Efter køl deles dejen i to, og rulles ud på en bord drysset med flormelis. Udstik så mange små ringe som muligt og kom dem over på en beklædt bageplade. Forsæt med dette ind til der ikke er mere dej tilbage. Bag en plade af gangen i 20 minutter ved 175 grader.

Når kagerne er bagt, sættes de til afkøling på en rist. Når kagerne er helt kolde, kommes syltetøj på den ene halvdel og glasur på den anden – pynt med krymmel eller lignende på glasuren. Samlen nu kagerne med glasur oven på dem med syltetøj og vupti – nu har du søde og lækre små snitter.

Så er der ikke andet at sige end – klar, parat, bag! Okay ja jeg så bagedysten i lørdags, jeg er skadet. Men helt ærligt, hvem bliver ikke glad af at bage kage? Jeg kender i hvert fald mange som bliver glad af at spise dem!

Æblekage med chokolade og mandler

Da jeg tog hjem fra mit studie igår, havde jeg sådan en lyst til at bage. Hvilket nok skyldes, at vi sad og planlagde hvad vi skulle forberede til den 4. klasse vi skal have i madkunstskab i næste uge, og her gik snakken på en kagen med sæsonens grønt. Problemet er bare, at det er sgu lidt kedelig at bage til sig selv, især fordi bagværket nemt når at blive kedelig, inden man får det spist. Derfor valgte jeg, at halvere min basis kage opskrift og bage en mindre portion. Igår blev det så til en æblekage med chokolade og mandler, som jeg har lyst til, at dele med jer.

Ingredienser

1 dl neutral olie
2 æg
1,25 dl sukker
1,75 dl mel
1 tsk bagepulver
1 tsk kanel
2 æbler i tern
100 g mørk chokolade
En håndfuld hakkede mandler

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft. Slå æggene ud i en skål og bland dem godt med sukkeret. Tilføj herefter olie eller 90g smeltet smør. Bland mel og bagepulver, inden det vendes i sukkerblandingen. Rør godt. Vend æbleternene i kanel og rør i dejen. Hak chokoladen groft og bland ligeledes i kagedejen. Kom dejen i en form beklædt med bagepapir, og top med de hakkede mandler. Bag kagen ved 175 grader i 25-30 minutter eller indtil at der ikke hænger dej fast i spidsen af en kniv.

Tip – pynt med almindelig eller kakaoglasur.

Chokolade cookies

Føler du sommetider en lille sult efter noget sødt og du ved bare at du ikke orker at tage ned til den nærmest dagligvare butik for at købe noget? Så tøv ikke, jeg har lavet en let lille opskrift på cookies til dig. Den tager maks en halv time at lave, inklusiv bagning. Så skal du lige have noget godt til kaffen eller får du gæster forbi – så prøv dem af. Det er lækre og sprøde.

Ingredienser:
100 g blødt smør
100 g brun farin
½ tsk salt
1 æg
100 g smeltet mørk chokolade
150 g hvedemel
2 tsk vaniliesukker
1 tsk bagepulver
50 g hakket valnødder
50 g mørke chokolade knapper
50 g grofthakket hvid chokolade

Fremgangsmåde:
Rør smør, salt og farin godt sammen. Bland chokolade og æg i. Bland mel, vaniliesukker og bagepulver sammen og vend det herefter i smørblandingen. Bland til sidst nødder og chokolade i dejen. Tril dejen i kugler, ca 16-18 stk og placer dem på den bagepapirsbeklædt bageplade med afstand imellem, da kagerne flyder ud. Tryk dem let og kom dem så i ovnen ved 160 grader (varmluft) i et kvarter.
Lad dem køle lidt af på en rist og server så.

Rustik Grydebrød

Et sprødt lækkert brød med et godt lag smør og en skive lagret ost. Det er virkelig noget der får tænderne til at løbe i vand. Jeg synes tit, at jeg får en craving efter brød med en god skorpe og krumme. Det er også det er grunden til, at jeg i mange år gerne har ville eksperimenteret med at lave et grydebrød. I går skulle det så endelig være. Jeg er nemlig på ferie hos mine forældre og vi har fået en lille vane med aftenskaffe (næsten) hver aften. I går besluttede jeg mig så for, at jeg ville prøve mig med noget brød. Det blev så et lækkert grydebrød på hvede- og durummel.

Ingredienser:
300 g hvedemel
100 g durummel
1 tsk salt
15  g gær
3 dl vand

Fremgangsmåde:
Bland mel og salt godt i en skål. Rør gæren ud i vandet og tilsæt det herefter i skålen med melet. Bland det hele godt med fingrene, ind til det hele har en god ensartet konsistens. Dæk den til med et viskestykke og lad den stå til hævning i en time.

Efter den time er gået, tager du en dejskraber og folder ”siderne” imod mod midten et par gange. Hvorefter at dejen dækkes til igen med viskestykket. Lad dejen hæve endnu en time.

Efter yderligere en time så flyttes dejen ud på et meldrysset bord. Endnu engang foldes kanterne ind mod midten i en samling. Drys herefter et viskestykke med mel og kom det i skålen. Kom herefter brødet, med samlingen nedad, ned i viskestykket og dæk dejen til.

Sæt ovnen på 230 grader og kom støbejernsgryden i ovnen med låg (jeg brugte en 3liters). Lad ovnen og gryden forvarme i 50-60 minutter, mens dejen hæver endnu engang.

Overfør nu dejen til gryden, så samlingen denne gang vender opad. Kom låg på og sæt gryden i ovnen. Brødet bages i 30 minutter med låg. Når tiden af gået, fjernes låget og gryden sættes tilbage i ovnen i 15-20 minutter.

Vælt brødet ud på en rist og lad den køle af i 15-30 minutter, inden der skæres af det.

Kærnemælksboller

De fleste ved at jeg elsker at eksperimentere i et køkken. Det har jeg altid gjort. Derfor har jeg i dag pillet lidt ved min skønne bolleopskrift og kommet frem til disse lækre fuldkorns boller med kerner og rosiner. Nogle gange har jeg brug for alternativer til de lækre hvide boller som ikke mætter så godt og her er denne opskrift en god løsning. De mætter godt og smager lækkert. Meeeen selvfølgelig spiser man altid en for meget når de er nybagte. De her er perfekte til fødselsdag, morgenmad, den søde tand, på en regnvejrsdag – ja generelt bare hele tiden. Så værsgo prøv dem af.

Ingredienser:

50 g. gær
8 spsk. vand
3 dl. kærnemælk
5 tsk. Sukker
1½ tsk. Salt
0,5 dl. Olie gerne oliven
400 g. hvedemel
100 g. musli
100 g blandede frø
100 g. fuldkornshvedemel
200 g rosiner
1 æg

Fremgangsmåde: 

Start med at opløse gæren i det lunkne vand. Herefter tilsættes sukker, salt, mælk og olie. Når det er blandet rundt, så tilføjes melet lidt af gangen – ind til at det slipper skålen (hvis du bruger en røremaskine). Dejen må meget gerne være lidt klæbrig – da det gør at bollerne ikke bliver så tunge og tørre. Drys lidt mel på bordet og ælte lige dejen lidt igennem, inden den rulles til en pølse og skæres ud i lige store størrelse. Denne opskrift giver 16 boller. Form dem til boller og stil dem på en bageplade med bagepapir. Dæk dem til med et rent viskestykke og lad dem stå og hæve i 25-45 min. Pensel dem med ægget og bag dem i 10-14 min ved 225 grader i almindelig ovn.

Mine hurtige boller

Det er tydeligt at efteråret er ovre os. Det betyder at det især er sæson for bagværk. Så jeg vil dele en opskrift af mine egne boller. Disse boller er altid et hit hos min familie. De bliver lynhurtigt spist og er rigtig gode til fødselsdag eller bare som eftermiddagskaffe. De er hurtige at lave, da de kun skal hæve af en omgang i 25-45 min. Alt afhængig af hvor store man vil have dem. Man kan med fordel komme rosiner i – det spiser vi rigtig meget herhjemme. Eller bare skifte noget af melet ud med noget groft mel. Mælken er afhængig af hvad du har i køleskabet eller hvad du sværger til. Jeg bruger typisk sød eller skummetmælk. Det der lige er i mine forældres køleskab. Nå ja.. Og grunden til at der ikke er billede af dem lige nu, er at de blev spist alt for hurtigt inden at jeg nåede at tage et billede. Når jeg får bagt dem igen, så kommer der et billed på af dem.

Ingredienser:

50 g. gær
8 spsk. vand
3 dl. mælk
5 tsk. Sukker
1½ tsk. Salt
0,5 dl. Olie gerne oliven
800 g. hvedemel
1 æg

Start med at opløse gæren i det lunkne vand. Herefter tilsættes sukker, salt, mælk og olie. Når det er blandet rundt, så tilføjes melet lidt af gangen – ind til at det slipper skålen (hvis du bruger en røremaskine). Dejen må meget gerne være lidt klæbrig – da det gør at bollerne ikke bliver så tunge og tørre. Drys lidt mel på bordet og ælte lige dejen lidt igennem, inden den rulles til en pølse og skæres ud i lige store størrelse. Denne opskrift giver 16 boller. Form dem til boller og stil dem på en bageplade med bagepapir. Dæk dem til med et rent viskestykke og lad dem stå og hæve i 25-45 min. Pensel dem med ægget og bag dem i 10-14 min ved 225 grader i almindelig ovn.

Lad dem køle af og spis dem så med dit yndlings pålæg eller bare med smør.

Opskrift: Gulerods/squash kage

 Min mor havde fødselsdag i går, og ingen fødselsdag uden kage. Jeg havde en squash og nogle gulerødder der skulle bruges – så hvorfor ikke bakse en lækker kage sammen med det. Det blev til denne lækre lille sag, som jeg håber kan friste folket. Dem herhjemme nød den i hvert fald til fulde. 

DSC_0691

Du skal bruge:

2 æg
100 g sukker
120 g sødemiddel – jeg brugte to tsk flydende sød
1 dl skummetmælk
0,2 dl olie
175 g mel
3 tsk bagepulver
0.25 tsk salt
2 tsk kanel
150 g gulerod
250 g squash
75 g valnødder
75-100 g rosiner 

Glasur
100 g philadelphia med yoghurt eller light
1 dl sukrin melis – du kan også bruge almindelig flormelis
½ citrons skal
½ citrons saft

Sådan gør du:
Først piskes Æg, rørsukker og olie sammen. Hernæst blandes de tørre ingredienser og vendes ned i dejen. Efter at have revet gulerødder og squash, samt hakket valnødderne, så tilføjes det og røres godt i dejen. Revne Gulerødder/squash samt  hakkede valnødder tilsættes, og dejen røres grundigt sammen. Tilføj til sidst rosiner hvis det ønskes og bland igen.  

Massen hældes op i en passende form og kagen bages midt i ovnen ved 175 grader C alm. ovn i 45-60 minutter. 

Kagen vendes ud. Bland ingredienserne til glasuren sammen med en gaffel og fordeles ud over kagen som derefter sættes på køl. Er ideel til fødselsdags bordet eller kaffen.

Hvis du laver dobbeltportion, kan du bage kagen i en lille bradepande.

 

Så er den gyldne tid her endelig.

Enhver der elsker mig ved at jeg elsker efteråret, det er her at jeg føler mig tilpas. Ikke nok med at jeg elsker efteråret så er jeg også født i slutningen af det. Jeg synes at efterårets mørke er fantastisk og jeg elsker hyggen igennem den begyndende kolde tid, når den så endelig slutter så starter den fantastisk december. Men for at fejrer dette efterår, har jeg trodset sygdom og nakkesmerter fra et uheld jeg var i for nogle uger siden, så har jeg bagt en himmelsk æblekage – som jeg gerne vil dele med jer.

Ingredienser:
4 halv store æbler, ca 700g.
2 æg
150g sukker (ca. 1¾ dl)
50g smeltet smør
¾ dl mælk
150g hvedemel (ca. 2½ dl)
1 tsk bagepulver
1½ tsk stødt kanel

Skræl æblerne og fjern kernehuset. Skær æblerne i både og læg dem i koldt vand, lad dem gerne stå i nogle timer i køleskabet. Pisk æg og sukker til en luftig “æggesnaps”. Bland smør og mælk og pisk blandingen i “æggesnapsen”. Bland mel og bagepulver og vend det i æggeblandingen. Hæld dejen i en smurt bradepande (ca. 22 x 30 cm). Drys dejen med 1 tsk kanel. Hæld vandet fra æblebådene og læg dem taglagt på dejen og drys resten af kanelen over æblerne. Bag kagen midt i ovnen i ca en halv time ved 200 grader.
Når jeg bruger kanel til æbler, så blander jeg lidt kanel og sukker i en frysepose og kommer æblerne i. Hvorefter at jeg ryster posen, så at kanelen bliver lige fordelt.

Håber I vil nyde denne lille hyggelige opskrift og at I får et fantastisk efterår. Hvem ved måske kommer jeg med flere små opskrifter.

Line Mikjær.