Line Mikjaer

Når jeg har spurgt folk hvad de tænker om mig, så er det meget ens det der kommer frem. “Du er en rolig og glad person.” “Du smiler eller griner nærmest altid.” “Du er hjælpsom.” “Du siger aldrig nej.” “Du er gavmild og åbenhjertet.” “Du er spontant.” “Du er ærlig.” “Du er altid klar med støtte.” Men der er også de få der kan sige. “Du kan fanme blive skidehamrende sur og skælde ud.” “Du er virkelig en hysterisk kælling.” og ja alt det er jeg. Hvis du træder på mig og tror du er på alle mulige måder bedre end mig, eller at du har det hårdere end mig – så sætter jeg fødderne i og kan blive edder sur. For det første, der er ingen der er bedre end dig selv! Du vil altid være det vigtigste og det bedste i din egen verden. Folk der siger du ikke dur til noget, ud til højre med dem.

Jeg er en stille genert pige, som ikke blander sig i diskussioner, som tit bukker nakken og tager imod, som vælger at gå midt i en samtale fordi jeg ikke er enig. Jeg er en person som kun kommer med min mening når jeg ved den er berettiget. Jeg er vokset op med diskussioner om ørerne, og jeg orker dem simpelthen ikke mere – derfor hadede jeg samfundsfag. Jeg holder min kæft hvis jeg har det dårlig, for folk har en tendens til at sige at det er min egen skyld. En ting jeg dog ikke gør, det er at holde min kæft hvis jeg føler mig uretfærdig behandlet, eller hvis nogen “angriber” en af mine nærmeste – jeg er en beskytter og det har jeg altid været. Jeg finder mig ikke i at blive jokket på af en person som tror de har alverdens pinsler på deres skulder og derfor tror de kan tillade sig det. Jeg kan fanme også have det dårligt! Jeg har en tendens til at stresse fuldkommen fordi folk bare tror de kan læsse alt over på mig.

Derfor er det også virkelig vigtigt for mig at kunne få lov til at slappe 100% af og kunne glemme alt andet end mig selv og mine nærmeste. Det kan være i form af at tage ud og gå en tur, tage ned at træne, stene film en hel dag, være ude og svømme med min mor og snuppe en tur i spaen bagefter, eller bare spille WoW i lange baner så jeg irritere folk omkring mig, fordi de ikke kan komme i kontakt med mig. Jeg nyder livet og har det skide sjovt når det tager mig. Man skal ikke gøre ting man ikke har lyst til, og man skal slet ikke lytte til folk som kun er ude på at bringe dig ned eller gøre sig bedre end dig. Dem kan man ikke bruge til noget – jo modgang i livet. Man skal tage fra nogen gange og bare lukke alle andre ude og så kun koncentrere sig om sig selv. Selvom at det kan være utrolig svært. Sådan er det jo – derfor er det vigtigt at kunne finde en måde og slappe af fuldkommen. Med de ord vil jeg nu drikke min te og åbne mit spil og se om jeg kan dinge lvl 50 i dag.

Jeg går meget op i ikke at tænke for meget. Det kan ende gruelig galt hvis man overtænker tingene. På det sidste har det dog været utrolig svært for mig at slå tankerne helt fra. Hen over sommeren virkede det at træne og svømme hele tiden, men det er ikke nok lige nu. Jeg har problemer med at sove ordentlig. Nattesøvnen bliver forstyrret af at jeg vender og drejer mig hele tiden, jeg vågner brat, eller kan bare ikke falde i søvn. Det er noget der giver mig hovedpine når jeg står op. Det er vigtigt for mig at få en ordentlig søvn, da mine nakkesmerter og migræne forsvinder, samt mit humør er meget bedre.
Altid har jeg været god til at slå hovedet fra og bare slappe af, men gør jeg det for tiden så stresser jeg mig selv endnu mere. Mere end hvad godt af. Mit kaffeforbrug er steget og jeg kan ikke tænke kreativt mere – så ved man bare at man ikke orker så meget. Det er godt at få sådan et “angreb” her – for så husker man at man lever og livet ikke kun byder på medgang.

Selvom det er lidt hårdt for tiden, så skal der nærmest ingen ting til at gøre mig glad, det er en sjov blanding. Mine to veninder Susan og Gitte, kan skrive et lille uskyldigt ord som røv til mig, og så flækker jeg straks af grin, for de ved at straks ser jeg en eller to bestemte røve foran mig – og huha… de er fanme dejlige. Nok om bagdele snakken, det jeg vil frem til er, at selvom alt kan virke nytteløst og hårdt, så skal bare huske at stoppe op og lige mærke efter, der er en grund til at alt sker. Man skal huske at slappe af både fysisk men også psykisk. Samt når man er nede så er det altid en god ide at vise det modsatte, tage sig godt ud – for det kan hurtigt gøre at man får det lidt bedre med sig selv.

Stop op, slap af og husk dig selv på vejen.

I dag måtte jeg aflive min gamle hunhund. Hun blev næsten 10 år. Hun var den smukkeste schæfer/labrador/engelske sætter. Hun var så livlig og så glad hele tiden, kugleskør og ville altid kløes på maven. Hun havde personlighed. Hun var en af mine bedste venner og jeg vil altid huske hende. Når man sad på gulvet, så kom hun altid hen og puttede sig ind til en og slappede bare af.

Hun blev syg til sidst, det var tydeligt. Hun var træt, blev større og større uden at spise mere end hun plejede. Blev mere og mere døv og havde begyndende grå stær. Man siger at en blandingshund skal være glad hvis den lever mere end 7 år. Det gjorde Snus – Snus fik 9 skønne år med min familie og jeg. Hun var en puttegøj og elskede kærlighed. Hun lå altid ind til mig og passede på mig, så jeg kunne passe på hende.

Snus var min engel, min prinsesse og min krammebamse, og jeg ved hun har det bedre nu.

I går gik turen til Givskud med familien. Det var en våd men meget hyggelig tur, som gav os en masse nye oplevelser. Vi brugte 7 timer på at gå og køre rundt og se alle dyrene. Vi oplevede en masse fodringer, som billederne også vil vise. En ting er i hvert fald sikkert, jeg kunne godt finde på at vende tilbage igen… på en solskinsdag.

Det kommer ikke bag på mig at jeg har ferie, og så dog alligevel – for hvad skal jeg lave? Jeg har slet ikke skænket det en tanke. Jeg har vænnet mig fuldkommen til at være i gang hver dag. Nu er jeg så draget til det jyske for at holde ferie hos mine forældre. Det er helt fantastisk. Her er en anden udendørs ro end hjemme i København. Nu sidder jeg så, hvad pokker skal jeg give mig til? Jeg har brugt dagen bag min bærbar og stenet facebook – ikke just berigende.  I går holdt vi Sankt hans og det var virkelig hyggeligt, der var en masse at lave.

Jeg tror jeg mangler min cykel, den kommer senere på måneden, men jeg mangler den i den forstand, at jeg brugte rigtig meget tid på at cykle rundt hjemme på Amager. Den bragte mig rundt over det hele. Lige nu er den dog punkteret og jeg skal over og hente den her på et tidspunkt. Når den kommer her over og er blevet lappet, så har jeg planer om at ville cykle til Viborg mindst 3 gange i ugen – for at komme ind og træne. Det lyder lidt tosset at cykle næsten 50 i alt for at komme til at træne – men hey vi alle har godt af opvarmning.

Jo jeg skal også ud og høre musik i sommerferien og ud og opleve noget forskelligt – samt bare at slappe lidt af med min hund og familie. Derudover har jeg også mit kamera med hjemme, så mon ikke at jeg nok skal få taget nogle interessante og spændende billeder. Det skal i hvert fald med en tur ud og høre noget musik i Juli. Jeg overlod i hvert fald mit kamera til Gitte igår da vi sad ved bålet og jeg må sige at hun fangede et helt fantastisk billed af mine forældre og jeg. Det er ellers ikke så tit de to er så fotogene – så jeg er meget glad for det billed hun fangede. Tror det bliver fremkaldt en dag.

 

I dag er en skøn tid sluttet. Jeg har fået sommerferie, fra Hotel- og Restaurantskolen hvor jeg har studeret det sidste halve år. Det har været en fabelagtigt tid, selvom jeg har været meget præget af sygdom i starten af året. Jeg har mødt nye mennesker som jeg ikke ville kunne være foruden den dag i dag. Det siges at jo ældre man bliver, jo sværere bliver det at få nye venner. Jeg synes dog ikke det passer på mig. Jeg var den ældste i klassen. Normalt plejer jeg at hade at starte nye steder, for det er svært at komme ind et sted og skulle lære nye mennesker at kende. Sådan var det dog ikke her. Hurtigt snakkede alle med alle og hjalp hinanden. Der var ikke noget der hed træls gruppearbejde, men man fulgtes ad med et smil på læben og tog en læs hver især.

Derfor blev jeg rørt i dag, over at blive udnævnt som klassen kammerat. Jeg snakkede med alle, hjalp alle og havde det virkelig godt med alle i klassen. Jeg hjalp gerne med opgaver, fremlæggelser og lagde altid min skulder til hvis man havde problemer. Jeg er meget medmenneskelig og høflig, det ligger i min natur. Jeg var glædelig overrasket over at min klasse pegede på mig, for så må jeg jo havde gjort et eller andet rigtigt. Jeg sad ved bordet i kantinen og da mit navn lød over højtaleren, røg det bare ud af mig: ”WHAT!?” mens at hele lokalet klappede og jeg bare rødmende måtte gå op og modtage min klassens kammerat gave, som er en spændende kogebog, som skolens og nogle af dens elever har udgivet. Jeg er en stolt elev og meget beæret klassekammerat.

Mit grundforløb sluttede med en bestået eksamen. På skolen får man ikke karakterer – og det synes jeg er ganske fint, for så føler man ikke at nogen har ydet bedre, eller at en dårlig dag har ødelagt ens karakter.. Vores lærer synes dog at vi skulle have af vide hvad vores fremlæggelser svarede til. Jeg fik 10. Et stort flot 10 tal og et kram, fra det jeg nok ville kalde den bedste lærer jeg har haft i mange år. Jeg er stolt af min præstation og var faktisk for første gang ikke nervøs for at jeg ikke bestod, men derimod hvilken karakter det ville svare til. For en gang skyld havde jeg en forventning om at få en god karakter og det gjorde jeg. Oftest har jeg oplevet lærere og personer som har opgivet mig, fordi vi ikke kunne sammen eller var enige. I mit hoved er det meningen at læreren skal kunne støtte eleven og hjælpe dem med at få det bedst mulige ud af deres uddannelse. Det gjorde mine lærere her og det har givet mig blod på tanden.

Nu er det sommer, jeg har ferie og jeg er åben for hvad der nu skal ske. Jeg har sat nogle planer i værk og går alt vel, så får I det af vide senere på sommeren. Nu vil jeg blot nyde min dag, min sommer og min hjemtur til det jyske, hvor min ferie starter. Et kan jeg sige – Livet er fantastisk dejligt!

Jeg er en ung kvinde med en god krop, det er der flere der fortæller mig. Jeg har en flot tanke, god store bryster og en lille rund sød røv. Jeg er ikke så høj, men kiloene er godt fordelt. Jeg har lange slanke ben og tydelige kraveben. Alt i alt er jeg normal i krops bygning og det er jeg stolt af. Jeg klæder mig også efter hvad der klæder min krop godt. Jeg ved af erfaring at det er kønt hvis bukserne, nederdelen eller kjolen fremhæver ens røv. Og ligeledes at toppen, blusen og så videre fremhæver ens bryst. Jeg går sådan klædt, at man kan se mine fordele. Dog var jeg ude for en ubehagelig oplevelse igår, til en koncert. Jeg stod og dansede med min kusine og skrålede med på musikken. Bag mig stod en ældre kvinde og en ældre mand. Pludselig på et tidspunkt kan jeg mærke noget varmt men “småt” som køre over min røv. Først tænker jeg ikke nærmere over det, for jeg danser jo. Jo mere jeg så bemærker det, des mere tænker jeg over det. Jeg gik dog ud fra at det bare var en trøje eller en jakke som personen bag mig havde bundet om livet. Hurtigt går det op for mig at det var det ikke, for pludselig mærkede jeg en finger glide langs min balle, ind mellem mine ben og hen langs mit inderlår. Den ældre mand stod simpelthen og overgramsede på mig. Jeg gik helt i panik og hev bare min kusines hånd om at ligge på min røv. Havde han taget fejl af hvem der stod der? Hvad bildte han sig ind? Var han overhovedet rigtig rask? Jeg følte mig uforulempet og krænket. Han fortsatte selvom at jeg trak mig væk og havde min kusine til at holde om mig. Det var først til sidst at min kusine opdagede hvad fanden der skete. Hun var lige så meget i chok som jeg. Efter koncerten stod han bare og gloede nærmest sulten på mig, jeg var for rystet til at sige hvad jeg egentlig ville. Jeg hev mine koncertkammerater med mig videre og fortalte dem hele episoden. Jeg fortryder så meget at jeg ikke vendte mig om og klappede ham en, for hvad fanden er det for noget at stå at tage sådan på en fremmed kvinde. Jeg har stadig den ulækre følelse i hele kroppen.

Bare fordi en person har en okay krop, så er det ikke ens betydende at man bare kan tillade sig at tage på vedkommende. Jeg har aldrig brudt mig om at blive taget på, og nu endnu mindre. Det er sgu ikke hvem som helst som må tage mig på røven. Jeg har aldrig følt mig så krænket som lige der.

Man bør revurdere det inden man bare overvejer at tage en fremmed på røven. For man kan aldrig være sikker på hvordan den anden vil reagere. Det er min krop og jeg bestemmer selv hvordan jeg ser ud. Jeg går ikke udfordrende klædt, jeg har typisk altid en stor cardigan på, fordi jeg er træt af at blive overbegloet. Menneskekroppen er hellig, og lad vær med at forgrib dig på den. Nyd den hvis du har fået lov og ellers så hold nallerne for dig selv!

…. når man kan flytte rundt på sit værelse i stedet? Ja det lyder sgu tosset og det der med at flytte rundt på værelset, har faktisk aldrig været noget jeg har gjort i. Det har ikke været fordi jeg ikke ville, men fordi at jeg ikke har haft muligheden for det. Da jeg boede hjemme var der altid et eller andet der gjorde at jeg ikke kunne rykke rundt. En radiator, radiator rør og mangel på stikkontakter. Jeg tror at på mit værelse hos mine forældre, der har jeg skiftet mellem to muligheder at stille tingene på og jeg vender altid tilbage til den første mulighed.

Nu hvor jeg bor for mig selv, så har mine ting også stået som da jeg flyttede ind. Jeg har i alt 18kvm med gang og bad. Derudover har jeg en chaislong sovesofa som faktisk fylder en del, men den er meget praktisk egentlig. Her har jeg så en radiator med en vindueskarm hen over den, som gør at jeg har svært ved at rykke rundt. Jeg er en person der rigtig gerne vil have dagslys, så derfor ville jeg gerne have min seng så tæt på mit vindue som muligt.. men jeg vil også gerne kunne kigge ud når jeg sidder ved mit bord med min bærbar. Så jeg fandt faktisk en meget god løsning, nemlig det I ser herunder. Jeg skal dog lige vænne mig til den nye indretning, for puha det har forandret sig og jeg er normalt ikke til at min seng ikke er ‘låst’ fast mellem en væg og et møbel. Dog tror jeg at jeg bliver meget glad for lidt forandring.

En af grundene til at jeg netop valgte i dag med at rykke rundt, var faktisk Gitte skyld. Hun Hun er nemlig kommet med flere guldkorn til mig den sidste tid. I dag efter skole sad jeg og kæmpede lidt med en ansøgning, hvilket jeg ellers er skide god til at skrive, men i dag, synes jeg den var lidt tung at danse rundt med. For jeg har så meget at skrive, og jeg skrev bare løs. Pludselig sagde min hjerne bare stop og jeg nævnte det for hende, og straks kom til bare tilbage fra hende. “Så skal du bare støve af og slukke hjernen lidt – det virker!” det gjorde jeg og her er resultatet af det. Jeg har ordnet værelse og fået lavet en ansøgning, spist og nu skal jeg bare slappe af.