Årsagerne til den sidste måneds stilhed

Jeg har været lidt stille på det sidste. Det skyldes at jeg nærmest har lagt vandret i luften i forhold til skole. Der er rigtig meget at se til. Siden påske har vi haft travle køkkenøvelser, hvor vi bl.a. skulle servere for 100 ældre – her fik de en alternativ Skipperlabskovs hvor det meste af kødet var erstattet med kikærter, samt en rabarber trifli. Ugen efter stod den på køkkenøvelse, hvor vi solgte Bygotto og Brownies i kantinen. Dette var jeg så ikke med til at lave, jeg havde travlt med at klippe film sammen, fra begge køkkenøvelser. En ting kan jeg dog sige fra den sidste køkkenøvelse – jeg bryder mig virkelig stadig ikke om brownie eller for den sags skyld bygotto. Det er virkelig ikke lige min kop te. Giv mig et par kartofler med persillesovs og stegt flæsk og så æblekage – så er jeg glad.


Ind i mellem køkkenøvelserne har der været øvelser i mikrobiologi, hvor vi har kigget på forskellige bakterier – hvilket er utrolig spændende. Her fik vi syn på hvad der sker, hvis man ikke vasker hænder ordentlig eller hvis man ikke lige får spritten ordentlig ud til hænderne. Ret ulækkert faktisk. Vi tog også en bakterie prøve fra et dankort – ad siger jeg bare. Dog er vi heller ikke færdige med at kigge på bakterier. I næste uge skal vi se hvilke bakterier der har været på en flødeskumskage, slagterkød og MAP pakket fars fra købmanden. Jo jeg får skam oplevet lidt. Det næste billed her, er fire stadier af håndbakterier. En hvor man har givet hånd, en hvor man har skyllet hænderne i kold vand og lufttørret, en hvor man har vasket hænder med sæbe og varm vand og tørret i papir og den sidste brugt håndsprit.

Samtidig oven i alt det, så har der været normal undervisning samt opsamling i nogle af fagene, da vi snart smutter i praksis og derefter skal skrive opgave og til eksamen. Tiden går pludselig så hurtigt og der er en masse afleveringer og opgaver der skal laves ud over det. Ærligt må jeg indrømme, at jeg har ikke ligefrem fået læst det meste til timerne, så jeg har pædagogik- og læringsbøgerne til at ligge fast fremme, så jeg kan læse lidt op ved siden af.  Bare oven i disse 3½ køkkenøvelser, har vi haft 5 opgaver – vi forstår sgu at morer os. Heldigvis mangler jeg kun 1½ køkkenøvelse og 3 opgaver. Så det er slet ikke så tosset igen, opgaverne går i hvert fald næsten som en leg.

Så som I kan høre, så har der virkelig været run på i min hverdag de sidste mange uger. De eneste tidspunkter hvor jeg egentlig har slappet af, har været når jeg har været nede og passe min træning i fitnesscenteret. Samt når jeg har været på kort visit i Jylland ved mine skønne forældre, eller når min familie eller venner lige hiver mig ud et par timer. Så bliver der virkelig slappet af mentalt. Det skal man også huske, at slappe af i hovedet, selvom alt omkring en virkelig kalder på en og gør alt for stresse en lidt.  Jeg har i hvert fald lært på den hårde måde, at det er yderst vigtigt med MIG-tid.

De spontane ture er i hvert fald noget jeg virkelig har fået nydt. Her i torsdags inviterede min bror mig ud og nyde det gode vejr. Så vi endte med at gå en gå tur rundt på Amagerfælled – hvor vi endelig fik set Grønjordssøen, ikke et ord om at jeg de sidste 4 år har boet nærmest en spytklat derfra. Efter en god vandringstur rundt på Fælleden, så handlede jeg med Malthe, fulgte ham hjem og gik derefter selv hjem. Det var en god lille rask aftentur i godt selskab.
I går stod den på tur med min kusine, Gitte. Hun har i nogle år forsøgt at overtale mig til at komme op og se Bispebjerg kirkegård med de japanske kirsebærtræer. Ikke lige noget jeg har haft brændt for. Men i går skulle det være og af sted tog vi. Jeg havde pakket en picnic taske med sandwichs og Pepsi max, for at spare lidt penge. Vi endte med at vade 6,5 km på den kirkegård – for smuk var den, men hold nu kæft det var opreklameret med de kirsebærtræer. Der var sort af mennesker, så det var svært at få gode billeder af blomsterne. Jeg fik dog nogle enkelte. Efter vi havde spist, så kiggede vi bare på hinanden og besluttede os for at droppe Hellerup strand og i stedet tage til Klampenborg – for at besøge Bakken. Der havde jeg kun været en gang før og det var alligevel 6 år siden. Det var en rigtig hyggelig ide. Jeg fik i hvert fald oplevet det igen, og fik set Korsbæk på Bakken. Vi brugte flere timer deroppe og jeg endte med at vinde 44 kr i en af spille automaterne – at jeg så spillede dem også er en anden sag.  Vi sluttede dagen af med en tur på Bellevue strand – utrolig smukt sted. Hvor vi bare lige sad og nød vandet og roen  (nej ikke Lollands nationale rodfrugt). Vi ville egentlig have fået en is på Bakken, men valgte at gemme den til næste gang. Så hermed er det altså besluttet, at vi helt klart skal af sted igen. Så herfra hed det bare direkte hjem – eller efter at have handlet noget aftensmad gjorde det.

I alt har jeg i den sidste uge tilbagelagt 104,3 km bare ved at gå. Intet under at mine fødder og ben bare har brug for at slappe af nu. Så gåture har lidt erstattet noget af min træning i denne uge. Alligevel har jeg dog fået brugt 4 timer i træningscenteret i denne uge. Dog hvis jeg skal ud og nyde det lækre vejr i dag, bliver det højst til en tur ned på græsplænen. Eller hvem ved – det er jo mig og jeg er lidt som vinden blæser. Utilregnelig når jeg har muligheden for at opleve noget.  Ej i dag skal der læses, ryddes op og hygges gamle danske film.

 

Søndagshygge

Det danske dejlige ord. Det ligger så godt i munden og man kan nærmest ikke andet end at smile når man tænker på det.  Man forbinder det med mange forskellige ting. Typisk mad, gode venner og oplevelser. Hvad der er hygge for mig, er måske ikke hygge for dig og omvendt.  Det er vigtigt at få noget hygge ind i sit travle hverdags program. For at få noget afslapning i livet. For at nyde sig selv, eller sine nærmeste.

For mig er hygge, mange forskellige ting. Det første der ryger ind i hovedet på mig, når man siger hygge – det er at sidde over et glas gløgg med min mor i efteråret. Eller når jeg tager ud og laver mad med folk. At gå en tur med hunden. Tage i biografen med familie. Danse om juletræet! Eller bare det at tænde et stearinlys mens at jeg spiser. Det er nærmest magisk. Især nu hvor det stadig er lidt mørkt om aftenen.

For tiden er jeg meget alene. Sådan er det jo at bo for sig selv og samtidig være single. Jeg snakker ikke rigtig med mine naboer, kun når vi mødes i køkkenet. Så bruger jeg min tid på, at sørge for at hygge mig. Om aftenen køre der enten en velkendt eller måske ny film eller serie. Jeg rykker fra bordet og ned i sofaen med min bærbar og sidder og arbejder der i stedet. Det kan være jeg strikker. Jeg sørger for at mit hjem er hyggeligt at komme i. Hver eneste uge køber jeg en buket blomster til mig selv. Det pynter og dufter så dejligt. Derudover så prøver jeg, at have en dag hvor jeg mødes med min ene bror. Hvor vi typisk handler og så laver mad sammen. Så går snakken bare på alt muligt. Det er især noget jeg finder hyggeligt.

Lige nu, ja der sidder jeg og skriver denne blog, mens at jeg sidder og ser Poeten og Lillemor. Stearinlysene flakker på spisebordet. Vinduet står åben og jeg kan høre byens lyde. Mens solens allersidste stråler skinner i horisonten. Jeg har pakket mig ind i mit hjemmestrikket tæppe og sidder med en kop kaffe. Dagens gøremål er gjort. Der er læst lektier til hele ugen, der er lavet madpakke og snacks til køleskabet, der er blevet vasket op flere gange, spist alle hovedmåltiderne. Alt sammen har været i selvskab med flere forskellige gamle danske film. Det hele har været noget jeg har hygget mig med. I dag har faktisk bare været en dag i hyggens tegn – på trods af ensomhedens rus lurer i baggrunden. Så længe jeg sørge for at hygge mig, så kigger den ikke frem.

Så planen for næste uge er lagt. Den står på ren og skær hygge over hele linjen, i fantastisk selskab!

Uforventet selvtillidsboost

Jeg oplevede noget morsomt i dag. I hvert fald noget som jeg selv fandt morsomt. Samt mine venner også fandt ganske morsomt da jeg fortalte dem om det. For nogle år siden, da datede jeg en gut som jeg blev ret glad for. Det gik dog ikke, fordi han alligevel ikke mente han følte noget for mig. Fair nok. Fred være med det. Han var ellers en skide sød og flot fyr. Faktisk har jeg ikke tænkt på ham siden. Ikke rigtig skænket ham en tanke. Lige ind til i dag, da en god veninde efter en kaffeaftale, spurgte om jeg ikke vil med ind i en spilbutik. Vi skulle kigge efter noget Star Wars mercandise til hendes kæreste. Mens at vi står der og kigger efter den helt rigtige ting, så kan jeg pludselig genkende en herreparfume som jeg ikke har duftet i et par år. Jeg studsede lidt over det og kiggede rundt og så hvordan en gut lige rettede på noget og så styrtede videre i butikken. Jeg rystede det af mig og vendte mig mod Star Wars tingene igen. Det er først da vi har fundet den rette gave og er kommet til kassen, at jeg ligger mærke til ejeren af parfumen. Det var ekspedienten som gjorde mig opmærksom på det. Fordi hun kaldte ham ved navn, da han nærmest styrtede ud bagved. Det var der jeg straks fik flashback og genkendte ham på sekundet. Jeg kunne ikke andet end at trække skævt på smilebåndet og ryste på hovedet.

Da vi kom ud fra butikken fortalte jeg så min veninde om oplevelsen, og jeg gjorde det mens at jeg grinede. For det var en sær og meget sjov oplevelse at blive opdaget på den måde. Det virkede som om at han nærmest flygtede fra mig. Det var genialt. Det gav mig faktisk et boost af selvtillid. Overraskende nok. Han havde genkendt mig, da jeg var gået ind i butikken og så skulle han sikre sig at det var mig, og så flygtede han. Det var fantastisk morsomt og jeg kan konkludere nu, at jeg faktisk er glad for at han skred den gang. En stor tumling som ikke er blevet smukkere med tiden.

Det er sjovt som noget der egentlig sårede en engang, er noget man kan grine så meget af i dag. Det er de øjeblikke man skal huske at nyde også. Jeg følte mig i hvert fald straks mere ovenpå og var lige pludselig glad for, at jeg faktisk havde gjort lidt ud af mig selv og strålede af glæde. Det gav et godt grin og en god følelse i kroppen.

Nå ja, og så var kaffeaftalen med min veninde derudover også fantastisk.

 

Når ubeslutsomheden har et stærkt greb i dig


Prøv at tænk dig om engang. Du har helt uden tvivl, når du har handlet, mødt en person som var til at grine over. Grine over fordi vedkommende havde svært ved at tage en beslutning. Vedkommende kan stå med en plade chokolade, som de det ene sekund ligger ind på hylden igen, for så det næste at tage det igen. Næste gang du ser vedkommende på din tur i butikken, har personen måske besluttet sig – lige ind til at de ligger det fra sig. De kan virke helt fra den og måske tosset, men bare rolig – de er lige som dig. De har bare svært ved at vælge. Lad vær med at grin af dem, eller tænk ilde om dem. For de kan have haft en dårlig dag, hvor alt bare er væltet og så vil forkæle sig selv med et stykke chokolade. Men dette gestus mod sig selv, kan sætte gang i så mange tanker i personens hoved – at de ikke ved hvad de skal gøre. Det kan tage evigheder at beslutte sig for, hvad der skal i kurven. Vedkommende kan rende rundt i cirkler om slik, kage eller frugt afdelingen. Mens de er fuldkommen forvirret. Det  kan være så svært at tage stilling til hvad vedkommende har lyst til. Det skal ikke bare være noget tilfældigt, det skal være noget der ikke ødelægger hovedet og sætter tankerne i selvsving.

Nu tænker du sikkert, hvor vil jeg hen med det her? Ja det kan jeg godt forstå. Grunden til at jeg komme ud med dette her.. Det er fordi den person, kan meget vel være mig, som du møder på din vej i Bilka, Netto, Brugsen osv. Det kan være den mindste ting som gør tankerne pludselig farer rundt, og man bliver små panisk og ikke kan vælge. Jo man kan bare ligge tingene og så lade vær med at købe noget, men det stopper ikke hovedet – faktisk får det det bare til at køre endnu mere i selvsving.

Det kan være alt der gør det. Jeg har hjælpeløst stået i den situation flere gange. Bare det at skulle tage en beslutning, kan i det tilfælde være utrolig svært. Det er svært at vælge en film, mad, hvilken vej man skal gå. Det kan være så mange nærmest helt åndssvage ting. Der er ikke så meget andet at gøre end at prøve at lytte, hvis man er i selvskab med en der fortabt prøver at finde en beslutning, og så hjælpe med at tage beslutningen, hvis ikke tage den helt. Jeg har nogle få enkelte der kender mig så godt at de ved præcis hvad jeg går efter, når jeg ikke selv ved det. Så tager vedkommende styringen og bare gør på mine vegne. Det er jeg taknemlig for.

Det er skørt, det ved jeg. Men tænk over det, du har sikkert helt selv stået i den situation før. At skulle vælge, men at det nærmest er umuligt at vælge, så man går lidt i sort og følger bare strømmen. Det er ikke tosset, det kaldes bare at være lidt panisk til tider. At man har alt for meget at skulle overskue og så angriber det brat en.

Det kan ramme som en meteorer og slå en lidt omkuld i alt fra minutter til flere timer, hvor man går rundt og er lidt lost. Så er det godt at have nogle gode mennesker omkring en, eller at kunne gå hjem og putte sig under dynen med en god film. Jeg er bare en tosset jyde, der kan have rigtig svært ved at vælge slik, fordi jeg er utrolig stresset oven i hovedet.

Så nyd nu, når du uden problemer bare kan bestemme hvad du vil gøre.

Et venskab jeg ikke vil være foruden

For 12-14 år siden mødte jeg en pige online, som hed Camilla. Ret hurtigt klingede vi og skrev hele tiden sammen. Der gik nogle måneder, hvor vi bare skrev frem og tilbage, ringede sammen og bare chattede – før at vi faktisk indså at vi var gået hen og var blevet hinandens bedste venner. Der var bare et problem, hun boede på Sjælland og jeg i Jylland.  Så vi fik ikke lige mødt hinanden.

Der skulle faktisk gå helt ind til 2011 før, at vi fik muligheden for at møde hinanden face to face. Jeg havde lige bestået mine eksamener på første år af min HF, og skulle til København for at hente min kusine fra Grønland. Jeg tog af sted nogle dage i forvejen, da jeg så kunne bruge lidt tid med min ene storebror som boede i København. På vejen tog jeg så omkring den by hvor Camilla var på efterskole – efter aftale med hende. Jeg kan huske jeg var ret nervøs, for jeg havde jo aldrig mødt hende før, men hun kendte mine allerdybeste hemmeligheder og jeg hendes. Jeg kan huske at da jeg stod ud af toget og så hende, at jeg stivnede. Jeg gik lidt i panik, men lige så snart hun overfaldt mig med kram – så var jeg helt rolig igen. Fra det sekund var jeg ikke længere bange, jeg var ikke i tvivl. Hun var kommet for at blive. Vi klingede endnu bedre sammen IRL. Vi pjattede, hyggede og var bare så fucked up tossede sammen. Desværre skulle jeg efter få timer videre igen og vi måtte skilles for denne gang.

Der gik dog ikke mange måneder, faktisk kun om 2 måneder, før at jeg igen tog rejsen fra Viborg til Roskilde. For at besøge hende. Hun var nu flyttet sammen med sin kæreste, og vi havde aftalt at vi skulle til Køge festuge. Det var stort. At jeg rejste ud på den måde alene og besøgte nogen. Det gjorde jeg normalt aldrig. Hun fik mig til at bryde mine grænser og gav mig mod på livet. Hun fik mig til at turde mere. Det var begyndelsen til at jeg forelskede mig mere og mere i Sjælland. Jeg tog flere og flere ture herover for, at besøge hende og nyde hendes selskab.

Faktisk var hun en af grundene til at jeg valgte at studere i København. Hun gav mig modet til det. Lige siden har jeg været herovre og jeg elsker det! Godt nok har vi ikke altid haft tid til at ses, efter at vi begge studerer og efter at jeg er rykket herover. Vi har vores at kæmpe med og vi respektere hinanden. Vi prøver at få det hele til at passe sammen. Så sent som i går:
Jeg havde været ude og hygge med mine kusiner som var på besøg herovre. Da jeg skiltes fra dem, tog jeg omkring Rema1000 for at handle – der fik jeg et ubeskrivelig savn til hende. Så jeg besluttede mig for at ringe til hende. Dem der kender mig, ved at jeg hader at snakke i telefon, hun er en af undtagelserne.  Desværre tog hun ikke telefonen. Så jeg fik bare handlet, tog hjem og styrtede så af sted for at træne – for jeg skulle have noget at lave. Så efter træningen, var der pludselig en sms fra hende og før at vi havde set os om, så var aftalen at hun kiggede ud samme aften. Vi sad bare og snakkede, ævlede virkelig om alt og intet. Gabte sammen og var egentlig røv trætte begge to – men vi var sammen. Vi er ikke altid lige gode til det, men når vi har overskuddet til det, så finder vi straks sammen.

Jeg kan takke hende for meget. Hun er min bedste ven, min muse og den der turde udfordre mig og stadig gør det. Hun er et menneske jeg vil gøre alt for, og jeg ved det er gengældt. Lige i går, der gjorde hun mig så stor en tjeneste ved bare at være spontan – hun gav mig for første gang i evigheder noget at være glad over. Pludselig følte jeg mig ikke ensom mere. Det gør jeg heller ikke nu. Jeg havde bare lige glemt hvad jeg havde. Hun mindede mig om det.

Hun mindede mig om, at selvom vi ikke altid er gode til at holde kontakten og sjældent ses, så er der en grund til at vi er bedste venner.  Nemlig at vi kan læse hinanden fuldkommen og kan støtte hinanden i alt. Den forståelse vi har fået for hinanden, som er blevet bygget op over de mange år. Det er guld og det er guld jeg passer så godt på.

Politianmeldt

Igen.. Igen..

Hvad er det for et lille lokalt samfund, hvor man politianmelder hinanden uden at komme til vedkommende og fortælle de har et problem først? Det er såmænd det lille dejlige lokalsamfund, hvor jeg er født og opvokset. Jeg skammer mig over det! Vi har altid haft hund i min familie, og de sidste par år har vi haft flere. Nu har vi kun to. To gamle trætte hunde, som bare gerne vil sove i deres store seng, mens mine forældre pusler omkring i stuen og ser tv. Faktisk bruger de 95% af deres tid på bare at ligge og slappe af.  Engang imellem rejser de sig lige og går hen til havedøren og kigger ud. Kommer der nogen forbi – jamen så hilser de med en let gøen og fortæller at her bor de altså. Det er ganske uskyldigt.

Hundene kan godt lide at blive luftet, og elsker en god gåtur rundt i vores lille lækre område. Altid i snor, jeg kan tælle enkelte gange hvor man lige har klikket snoren af 20 metre fra huset – så de styrter hen til døren og glædeligt venter på at komme ind. Hvilken hund elsker ikke en lang gåtur i alt slags vejr og så at komme hjem i varmen og putte? Hundene forguder det, og især min, hun tigger glædeligt for at komme med ud og køre en tur med min mor.

Problemet er blot, ser I, at nogen har fået ondt i røven over, at hundene tillader sig at give en gøen fra sig, når der går nogen forbi. Det oplever jeg hunde gøre hele tiden inde i byen. Det er hundes natur at fortælle, det her er mit territorium. Faktisk er det sjældent, at de opdager, at der kommer nogen forbi. Men de enkelte gange hvor det er sket – er der nogen der har set sig sure på det, altså deres gøen. Det er blevet politianmeldt – fordi folk tør ikke gå forbi huset. De kan være ganske trygge. Hundene hviler i sig selv og lunter bare tilbage til deres seng – de kommer ikke ud uden snor.

Vi opfylder kravene for at have hund og vi opretholder  loven, ved altid at have dem i snor når vi er ude med dem.

Det med snoren er endnu en ting, vi har fået at høre for. Netop at vi har tilladt os at gå med vores hunde i lang snor.  Jamen for pokker da – hunden lunter rundt i vejkanten og snuser og udforsker, det kræver den får lidt snor. Under fuld kontrol selvfølgelig. Når jeg går med hundene, får de lov til at få så meget snor de vil, så længe de gør hvad jeg siger og så længe der ikke kommer hverken andre personer eller . Ligeså snart der er andre eller biler – ja så er de inden for min rækkevidde, så jeg kan nå deres halsbånd.

Vi har altid været frie og gjort hvad vi vil. Vi tager hensyn til folk og passer vores eget. Vi anmelder ikke folk hvis vi har et problem med dem, men tager derimod kontakt til dem hvis der er et problem. Jo vi kan godt rode lidt en gang imellem, men vi gør det på egen grund. Jo vores hunde har været stukket af nogle gange – men vi har altid indfanget dem igen. Det kan ske. Men det er ikke sket inden for de sidste 2 år – der har de trygt og godt sovet i deres lune hjem og passet på, samt hygget med os. Så vidt jeg ved er det hverken forbudt for en hund at gø – især ikke når den logre med halen samtidig. Eller for den sags skyld, at gå en tur med sin hund i snor, mens at den logrende udforsker området.

Så har du et problem med mig, min familie eller mine hunde – så kom og sig det, tag kontakt, i stedet for hele tiden at spilde politiets tid med at komme med små anmeldelser, som alligevel bare bliver smidt i skraldespanden. Det er spild af din tid, det er spild af vores tid og ikke mindst spild af politiets tid – de har sgu vigtigere ting at tage sig til.

politianmeldt

Klokken slår, tiden går

26236616_10214199943247605_71951945_o

Endnu et år er ved at være gået. Om ikke længe siger vi farvel til 2017. Dette betyder goddag til et nyt år og et nyt kapitel i vores liv.

Det lyder så fint, når man får det ned på skrift. Tænker man over det, så giver det alligevel god mening. Hver år er et nyt kapitel – måske ikke et stort kapitel, men et nyt kapitel i vores liv, hvor der kan ske en masse og vi bliver ældre. Vi bliver visere på nogle ting og oplever helt nye. Genfinder måske noget vi havde mistet i form af venskaber, forlagte sager, kærlighed eller noget helt fjerde.  Det kan være vi oplever en del modgang, men denne modgang er kun med til at gøre os endnu stærkere. Her er det vidst ikke nogen nyhed at jeg taler af bitter erfaring.

Meget skidt kan siges om 2017 for mit vedkommende. Det har været et år som ikke har stået til at bidrage til megen positivitet i mit liv. Disse tider kommer og der er ikke meget andet, at gøre end at tage og stå imod. De er ofte med til at gøre os til bedre mennesker. Jeg oplevede et stort breakdown som påvirkede mig og min omverden en del. Dette betød at jeg måtte starte helt forfra på en del ting. Der var ting og personer jeg måtte skære væk fra mit liv, for ellers ville jeg ikke få det bedre. Dette blev gjort og dette bliver stadig arbejdet med. Når man.. Nej.. Det at jeg kom i denne situation, betød at jeg ikke ligefrem fik mange nye bekendtskaber i mit liv. De få der kom ind, er også nogle af dem som jeg virkelig ikke har tænkt mig at slippe igen. Måske siger jeg det ikke til dem, men jeg ved at de selv ved at de har gjort alverden for mig. Jeg er lykkelig for at de har taget imod mig, selvom at jeg er et tosset rodehoved for tiden. Men som en af dem siger, lige meget hvor slemt det står til – så har jeg altid en positiv bemærkning. Jeg er trods alt modgang, blevet kendt som hende den positive.

Jeg starter mit 2018 ud med 3 eksamener. Eksamener som jeg egentlig frygter, men grundet god støtte, tager imod med åbne arme. Jeg er stresset, men jeg kan mærke at jeg har rykket mig. Til februar starter det nye semester og jeg er spændt på hvad det bringer.

Generelt er jeg spændt på hvad 2018 kommer til at bringe. Det eneste jeg har styr på, er mine koncerter vante sommerkoncerter. Jeg har nogle film jeg gerne vil ind og se i biffen. Men ellers.. Ja guderne vil vide hvad året kommer til at bringe. Forhåbentlig en ferie til udlandet. Bare en lille en, det er mit håb og min plan. Men det er jo sådan med mig at mine planer oftest ændres let. Jeg håber i hvert fald på, at året ikke bliver lige så hårdt som dette. For selvom megen modgang gør en stærk, og at det har givet mig flere ting at være lykkelig for.. Så er jeg ikke sikker på at jeg ville klare mig lige så godt igennem endnu et af slagsen.

Jeg bukker og nejer dybt. Takker for alle jeg har mødt, alle der har hjulpet, alle der givet mig modgang. Takker for de få gode stunder, samt alt den kærlighed jeg har modtaget. Jeg sætter pris på hvert eneste kram jeg har fået og hver en hilsen. Jeg har kun en ting, som jeg håber at kunne få næste år som jeg ikke fik i 2017 – et kys eller flere.

Med det vil jeg blot ønske jer alle et smukt nytår og en forsat god jul, samt pas nu på jer selv derude!

Hvad nu hvis?

Jeg går rundt med en masse tossede følelser lige pt. Egentlig føler jeg, uden at føle noget. Jeg tænker ikke så meget, min hjerne er gået ned på den front. Det betyder at jeg i det mindste ikke overtænker. Der er helt blank og kommer der så en flygtig tanke, så er den væk efter et par minutter. Så er den glemt igen. Så jeg er ret distræt. Derfor har jeg besluttet mig for at skrive ned, hvis jeg kommer på noget.

Hvad nu hvis, man bare kunne tænde og slukke hovedet? Det kunne da egentlig være lidt blær? At når det hele bare bliver lidt for meget, så kan man slukke for alle tankerne og følelserne? På den anden side er de jo med til at gøre en til den man er. Jeg er nok bare træt af, pludselig at kunne sidde og tude til et eller andet fuldkommen latterligt. Det sidste var det sidste afsnit at Brødrene Mortsensens julekalender.. Og jeg aner ikke hvorfor, det sker bare.

Hvad nu hvis, folk faktisk lærte at tage mere hensyn? Folk kigger sig virkelig ikke for hvor de går. De ser ikke andet end deres egen næsetip. Her i weekenden har jeg været så tæt på at tænde af på flere personer, fordi de bare vadede direkte ind i mig og jeg i forvejen havde svært ved at balancere på en fod og krykker. Selv i bus og metro ser folk ikke mere end deres mobil. Flere gange har jeg stået op i metroen og kæmpet med balancen på krykkerne. Tilgengæld er buschaufførerne så søde, at de ventede med at køre til at jeg var kommet ned og side. Jeg har et lille håb om at folk en dag, får øjnene mere op.

Hvad nu hvis, man kunne finde ud af at snakke bedre sammen? Jeg mener, der er så mange mennesker der taler forbi hinanden og egentlig har den samme holdning, de har bare for travlt til at se det.

Hvad nu hvis, man lige skruede lidt ned for stressen. Især når man er ude og handle. Så slipper man for at folk bumler ind i hinanden og går sure omkring. Brokker sig i køen og snyder foran. Giv tid og vær glad i stedet. Din mælk bliver ikke dårligere af at du er høflig.

Hvad nu hvis, man stoppede telefonen i lommen og kiggede sig omkring. Sendte et smil eller to ud i verdenen. Så ville alt virke bedre og mere imødekommende. Hvis man kigger sig omkring i en folkemængde, så står i hvert fald 80% med en telefon i lommen eller har headset på, fordi de høre musik. De lukker sig mere og mere inde og lader ikke rigtig nogen komme tæt på.

Hvad nu hvis, man selv var med til at bestemme hvem man forelskede sig i? Så det ikke bare var følelserne der gik ind og styrede der? Det ville sgu være meget rart. Så slap man for et knust hjerte hele tiden. Forelskelse er dejlig, men endnu dejligere hvis den får lov til at flyve og ikke bare blive gemt væk. Jeg siger det bare. Det kunne være nice.

Eller hvad nu hvis, man kunne gøre lidt mere for sine medmennesker? Holde døren. Lette sig fra sædet hvis der er en der har brug for det. Tilbyde en hjælpende hånd eller bare sende et smil til kassemedarbejderen eller en som ser ud til at mangle det. Gøre noget godt for en anden, som ikke lige et bekendt. Det ville gøre så meget for os selv og alle andre. Man kan gå i seng med en bedre følelse i kroppen.

Snapchat-535965428 (1)

Glædelig mandag, på en tirsdag, som faktisk startede en mandag..

Ja det er sgu nok en lidt forvirrende titel, men nu jeg tænkte over det, så skete det faktisk igen.. Og der var det jo ligesom mandag. Så det hele startede i går, men jeg lagde først helt mærke til det i dag. Her til morgen. Faktisk allerede i nat. Forvirret? Ja velkommen til min verden. Jeg har altid skrevet som jeg tænker, det gør det hele lidt sjovere – så byder jeg dig lidt ind i mit hoved – så kan du se hvordan jeg ser alting, eller bare lidt rettere.

I går, mandag, rejste jeg igennem landet, for at komme hjem og passe min hverdag. Jeg tog det sene tog, for at kunne nyde min familie lige det mere. Ærligt det var ikke ligefrem fordi jeg havde vildt meget lyst til at give slip for dem. Nå tilbage til turen. Det var med DSB, og overraskende nok var toget ikke forsinket overhovedet. Det kørte til tiden og kom til tiden. Det var sgu ret. Jeg elsker at køre med tog, bare at kunne sætte mig ind og ikke tænke på at skulle skifte før flere timer efter. Det er så afslappende. Jeg var forberedt på at skulle vente længe på transport hjem i København, da der var sporarbejde. Men takket være Gitte, som foreslog at jeg kunne tage Øresundstoget, var jeg hjemme 12 min efter at jeg var stået ud af toget. Normalt tager det 20-25 minutter, så jeg klagede bestemt ikke. Der gik alt som det skulle. Så bedst som jeg troede at jeg var begyndt at være bare lidt heldig, så kom tumlingen, som jeg altid har været, og bankede mig hårdt i hovedet: “Næææææ du skal da ikke være glad og jublende!” bang! Så havde jeg hamret min tå ind i sengen. Sådan den klassiske med lilletåen. Sådan et ordentlig stød at man vælter ned i sengen, mens at man ømmer sig. Yup yup helt klassisk.

Det var først i nat, at det der gik op for mig, at tåen vist ikke bare var forslået. Eftersom at hver eneste gang jeg vendte mig i sengen, og det gør jeg virkelig ofte, så kom der voldsomme stød igennem min fod. Da jeg så her til morgen havde fået bare lidt øjne igen, og kiggede ned for at se hvad vægten viste, ja det må jeg indrømme at jeg spærrede mine trætte øjne mere op. Der hvor min ellers fine lille… sære lilletå normal er fuldkommen bleg, ja der var nu en stor blå øm tå. Godmorgen! Du har reddet dig en brækket lilletå.. Der er ingen tvivl om det, når man er vokset op i min familie, så ved man hvornår noget er brækket. Av.. Det bliver en meget meget laaaaaang uge!

 

_20171205_115150

50 ting om mig som du vidste/ikke vidste

For snart 3 år siden smed jeg et blogindlæg op om 100 ting om mig, det fik jeg lyst til at gøre igen. Dog bare med 50. Så her goes, det kan være noget bliver gentaget, men hallo vi har jo kun det sjov vi selv laver. Vi mangler lidt sjov i hverdagen for tiden, jeg oplever alt for mange, der bare går rundt i deres egen verden og ikke tør dele noget ud om dem selv. Jeg håber jeg kan pille lidt ved det med dette sjove indlæg. Om ikke andet kan man nyde synet af mig med nissehue og morgenhår! 

2042311597389824572 (2)

  1. Jeg har 3 tandbørster.
    1. Og jeg bruger dem hver gang jeg børster tænder.
  2. Jeg har en tatovering.
  3. Her i 2017 var året hvor jeg kom op på en vægt, som var den højeste nogensinde for mig.
    1. Dette har jeg arbejdet hårdt på at ændre.
    2. Til min fødselsdag nåede jeg mit delmål.
    3. Nu bliver jeg bare stærkere og stærkere.
  4. Har en svaghed for gamle danske film.
  5. Lider til tider af humørsvinginger.
    1. Stammer fra min stress.
  6. I 2017 var første gang jeg fik ordnet mine øjenbryn.
    1. Avs det er sgu vanedannende – men hey jeg har aldrig haft så fine bryn før.
  7. Savner at have en kæreste.
  8. Jeg har altid kolde hænder og fødder.
  9. Jeg savner mine afdøde hunde rigtig meget og kan ikke holde til at se gamle billeder af dem.
  10. Jeg hader at gå i bad!
    1. Dog betyder det ikke at jeg ikke gør det.
  11. Jeg har en svaghed for Anton Berg Marcipan
  12. Nogen vil omtale mig som skabsfan af pink
    1. Jeg er ikke enig!
  13. Har en ret stor svaghed for visse ældre mænd.
  14. Ser al hankøn under tredive som kuvøseguf
    1. Ja her tæller mine brødre selvfølgelig ikke.
  15. Har forsøgt at date en på under 175cm
    1. Det var akavet.
  16. Jeg kan sagtens træne i timevis.
    1. Jeg gør det bare ikke.
    2. Pånær når det er LatinMix og RetroMix.
  17. Jeg tror på skæbnen.
  18. Mit ene øgenavn er brokkebamse.
    1. Hvorfor forstår jeg ikke…
  19. Jeg tager hjem til mine forældre hver anden weekend.
    1. Nogle gange mere..
  20. Min yndlings frysepizza er den økologiske med salami, som man kan købe i Netto.
  21. Hvis jeg har en dårlig fornemmelse i metroen eller bussen, så står jeg af ved næste station og går resten af vejen.
  22. Cykler gerne lange ture om aftenen, bare for at få lidt luft.
  23. Er meget gavmild.
  24. Fik brækket min næse af mine forældres ene hund sommeren 2016.
  25. Kan sommetider fråde i lange baner.
  26. Elsker MAX’s lukus fritter.
    1. Bestiller gerne to æsker af gangen.
    2. Dog max en gang om måneden!
  27. Drikker ikke sodavand.
    1. Medmindre jeg er i biografen.
    2. Vand smager bare så meget bedre!
  28. Føler oftest at jeg ligner et håbløst tilfælde der ikke går op i sig selv.
    1. Selvom jeg prøver og prøver.
  29. Er begyndt at tegne igen.
  30. Har en tendens til at komme til skade…sådan..  hele tiden.
  31. Jeg har stort set altid dårlig samvittighed.
  32. Jeg lever mig meget ind i en fodboldkamp!
    1. Jeg var fuldkommen tosset da Barca spillede mod PSG den 8. Marts – total syret kamp.
  33. Jeg bryder mig virkelig ikke om svinekød.
  34. Generelt synes jeg at det meste kød er kedeligt.
  35. Jeg bliver hurtigt træt af baby billeder og bryllupsbilleder på sociale medier.
    1. Føler oftest at det bliver tværet ud i fjæset på en, andres lykke..
      1. Ikke at jeg har noget imod de er lykkelige – de behøver bare ikke plastre alt til med det.
    2. Mon jeg ender som en sur gammel dame?
  36. Jeg er hemmelig forelsket i hoptimist designet.
  37. Normalt går jeg ikke op i hvad andre tænker om mig.
    1. Der er dog visse undtagelser.
  38. Jeg bliver let træt.
  39. Prøver så vidt muligt at undgå øjenkontakt.
  40. Synes julen kan være svær at finde, på trods af det er min yndlingstid på året.
  41. Elsker min alene-tid.
  42. Er bange for mørke buske og træer om aftenen.
  43. Jeg vender stortset altid tilbage til den samme frisure og farve.
  44. Jeg kan være et stort rodehoved
    1. Men jeg er det, så jeg altid kan finde mine ting.
    2. Har altid lært at kreative mennesker, skal rode..
      1. Så jeg må være yderst kreativ.
  45. Skriver med ansigtet – kan ikke lade være med at være meget udtryksfuld i forhold til hvad jeg skriver.
  46. Jeg vil rigtig gerne rejse ud, men tør ikke rigtigt.
    1. Derfor drømmer jeg mig mange steder hen, men det bliver kun ved drømme.
  47. Jeg er bange for at fejle..
  48. Jeg elsker at give ting og folk får typisk altid mange gaver af mig.
  49. På begge mine fødder har jeg Hallux Valgus ved min storetå.
  50. Jeg er meget bange for at miste mine nærmeste…