Line Mikjaer

Jo undskyld hr. lærer, men altså jeg er ked af at jeg kommer for sent, men det var fordi Lenin var tørstig og så hele tiden rødt, så vi blev nød til at standse, så han ikke gjorde noget ulovligt. Udover det kunne han ikke rigtig enes med Stalin.. og Stalin hældte hele tiden kaffe ned at sig selv, så der blev et værre griseri – men jeg kan altså ikke gøre for det – det skete bare..

Hvad siger du? Tror du ikke på mig? Jamen det er sandt?

Bilen skulle have diesel på og der var hele tiden rødt i lyskrydsene, han lyttede ikke rigtig til hvad mama sagde, selvom at hun prøvede på ikke at spilde på ham. Som sagt jeg kan ikke gøre for det – men det skete bare..
           Det er det der hænder når ens mama er Mor Stalin og hendes bil er kammerat Lenin.

God weekend

Line Mikjær

 Jeg er min egen bedstefar – ikke helt men næsten:

Jeg er lige blevet gift – uden egentlig selv at ane det. Det mente en af mine kammerater i hvert fald at jeg var, for jeg var gift med ham, eftersom at Asbjørn var min søn og ikke lillebror. BT går i Silkeborg for at være Asbjørns far, samtidig med at Asbjørn også er min nevø. Mikkel er så min far, men han er også Asbjørns far, de to er så rigtigt brødre. På den anden side har jeg været gravid i 4 år med Nielsens barn, og jeg er Malthe og Tobiases kæreste, selvom vi er søskende. Men jeg er også mine kusiners søster og mor til to små som faktisk også er mine kusiner. Dernæst kommer det at jeg er min mors søn og jeg er min fars lille prinsesse. Men jeg har også en mor mere, som faktisk er min mors veninde og gamle kollega.. Faktisk er jeg også forlovet med en kær veninde, men også med min søster.. og det er altså ikke min mor, hvis søster jeg også er og hun er så en mand.. Men hun/han er ikke mor til min lillebror på 5, for han har en helt anden mor som faktisk er min gudmoder og ikke gift med min far. Dernæst har jeg en tvilling i Århus som faktisk er 2 år yngre end mig. Jeg har også en affærre med en klassekammerat som er en kvinde, som egenligt er heteroseksuel.. Desuden må jeg så være min kæreste på fyn utro selvom at han ikke eksistere, men blot er en løgn for at slippe for at blive ført sammen med en gammel avisabonnets sønnesøn.

Forvirret? Tjoo velkommen i klubben – men listen er meget længere, dog synes jeg at I skal spares for den lange forvirrede fortælling. Men dette kommer ud af mange års spørgsmål og fortolkninger. Folk har tydeligvis aldrig fundet ud af at jeg faktisk er mine forældres datter og søster til mine brødre, samt veninde til resten og kusine. Derudover har jeg ingen børn og har hverken kæreste, mand eller er forlovet.

Det er genialt ikke sandt?
 Line Mikjær

Ikke dame, ikke barn, ikke røvhul, ikke sød, ikke dum, ikke sart, ikke usynlig, ikke taber, ikke vinder, ikke elsker, ikke fattig, ikke rig, ikke langsom, ikke hurtig, ikke let, ikke tung, ikke ligetil, ikke normal, ikke kvik, ikke lykkelig, ikke trist
Kald mig bare ved navn – nemlig Line Mikjær, for det blev jeg døbt og jeg finder det nu meget smukt. 

 

Blå bog Stoholm Skole årgang 1997
Line Mikjær Christensen
Årets-tegner
Kendetegn:
Line er en meget kreativ pige med mange ideer i hovedet både til tegninger og mange andre skøre ting. Line ses ofteste gående i sort tøj, gerne med er par sikkerhedsnåle siddende rundt omkring på tøjet. Lines hår betyder rigtigt meget for hende. Og derfor blev hun også lettere stødt da Kaja kommenterede at mange af os godt kunne bruge en hårbørste før vi skulle have taget klassebilled i 9. klasse.
Line ses for det meste læggende over bordet med en blok og en blyant under sig.
Line siger ikke for meget i timerne, men på det sidste er hun begyndt at have sine udråb. De kommer for det meste når det hele bliver en anelse for meget for lille Line. Nogle gange er Lines små udråb ikke alt for fornuftige, men andre gange kan de være helt fornuftige. Ikke alle er helt tilfredse med at Line råber hold kæft, men det er for det meste nødvendigt.
Kvaje: Pia var på kursus så vi havde vikar i omkring 6 uger. Han hed Egon. Og denne her Egon var ikke lige frem Lines bedste ven. Så en dag vi havde tysk havde Line vist ikke sovet for meget den nat. For der skete altså det at Line fald stille og roligt ind i drømmeland. Derefter havde Egon en anelse svært ved at vække hende. Men med et vågnede hun. Og Egon var bestemt ikke den gladeste lærer vi har haft lige der.
Fremtidsplaner: Vi tror på at Line bliver en berømt tegner. For hun har virkelig talent for det med tegningens kunst, for hun har øvet sig i de fleste af vores timer i både 8. og 9. klasse.

Tja hvad skal jeg sige – det er nu mange år siden det blev skrevet af mine klassekammerater dengang og jeg kan kun sige at jeg er lykkelig for at være sluppet væk derfra. Jeg havde en pige i den klasse som jeg kunne snakke med uden at skulle tage en falsk maske på. 
          Nu, lige her i 2011, er jeg et andet menneske, i sind, krop og generelt bare i alt. Jeg har altid været et let offer for mobning og det har kørt mig hårdt ud, men for nogle år siden trådte jeg frem og sagde fra. Jeg nægtede at lade andres spydige ord slå mig ud, og det gjorde faktisk bare det værre. Så slemt at jeg ikke kom i skole i 2 år, men de 2 års fri – er det klogeste jeg nogensinde har gjort for mig selv. For aldrig har jeg været så frisk og set med fornyet energi på verdenen. Nok kom jeg meget senere i gang med uddannelse end de andre fra folkeskolen, men jeg vil våge at påstå at jeg nok er en af dem der fra, med mest livsenergi og klar overblik over fremtiden. Jeg taler ikke ile om folk – jeg har måske mine meninger, men jeg nægter at lade mig gå på over små ting som misforståelser; som de alle lever så højt på. Line er det sorte får – måske og hvad så? Line ved ikke bedre – ja det er vi jo to om at bestemme. Line er sær – jep og jeg er ski stolt af det. Lines stil er fanme klam – virkelig? Det tjøvs jeg nu ikke. Line har dårlig smag – hihi så det da godt det er min, ikke sandt? Tilråbene var mange og store.. Jeg har lært at leve med, at nogen mennesker bare ikke kan lide mit frie sind og min tossede humor – for jeg har det godt med mig selv, og er faktisk utrolig selvglad; selvom at jeg har haft utrolig meget bøvl i mit liv. 
          Se mig engang i dag – jeg er et livsglad menneske, fyldt med sær viden, som en ung kvinde nok ikke skulle have, men jeg er sgu ret glad for den. Jeg er en ung rebel der lever efter min mama som forbillede, hun er nok den sejeste kvinde jeg kender – og jeg må indrømme at det bliver sært at skulle leve uden hende under samme tag næste år. Men jeg tager kampen op og sigter mod min fremtid, som ikke er som tegner. Jeg har større planer for mit liv, og de skal ski nok lykkedes. For jeg er den eneste af min slags, og der kommer aldrig en som jeg igen – og ved I hvad? I dont give a shit – i hvert fald ikke her i min baghave.
                           Jeg er et frejdig menneske, og jeg glæder mig til at komme væk fra skæve minder i fjends og alle de åndssvage og skræmte bemærkninger fra Viborg – den folk bønder har sgu altid været for snobbede til mig, giv mig en jolle og en trombone og så mødes vi sgu nok et sted ude i verdenen.

 
                          Om ikke andet, så find musikken og så finder du mig.
                                                    Line Mikjær

Er vi virkelig alle dømt til at gå rundt og snuse til hinanden? Jeg har altid gjort oprør mod netop det fænomen, og har ofte været folks samtaleemne – en udstillet abe i bur. Faktisk et ganske passende udtryk, for mennesker i dag glor som om at de blev betalt for det… I dag da jeg stod med en kær veninde ude for at trække luft, kom der en gruppe ud fra vores undervisningsbygning – de snakkede højlydt til min veninde og ønskede hende en god weekend; der lagde jeg mærke til hvordan en høj mand, i den tid det tog dem at passere os, gloede på mig – sådan nærmest brækkede sin hals af led fordi han vendte sig for at kigge og lige efter var det straks tydeligt at han snakkede med en af de andre omkring mig.. Min veninde kiggede undrende på og spurgte: ”Hvem pokker var det?” tja det vidste jeg ikke lige og jeg skød egentlig ikke noget i det.
            Det ganske komiske var så at da jeg så gik igennem byen for at nå ned til mit tog, mødte jeg ham igen – faktisk overhalede jeg ham: da han pludselig kom løbende efter mig imens at han råbte efter mig. Han havde næsten fat i min skulder før at jeg egentlig opfattede at det var mig han talte til – så jeg hev musikken ud af ørerne og kiggede op på ham med hovedet lidt på skrå, og så med en kommentar om jeg kunne hjælpe ham..og han smilede bare skævt og studerende: ”Jeg tænkte på, hvor har du købt din hat?” jeg må indrømme at jeg kunne ikke lade vær med at smile lidt skævt af ham, og fortælle at det var en gave jeg havde fået af min mor for nogen år siden.. 

            Faktisk gik jeg og morede mig kostelig over den kommentar længe – for enhver der kender mig ved at jeg ikke forlader huset uden en hat på hovedet. Hattene jeg ejer er alt fra de mest almindelige, til mange sære fund, i alt har jeg 38 stk. og jeg ved der vil komme mange flere.. Mine sære hatte og så meget andet er med til at gøre mig til en udstillet abe i bur – folk dømmer efter udseende her i landet og efter hvad de ser, vælger de om personen er noget værd: uanset om han/hun er fornuftig eller ej.. Hvad kan det så fortælle os? Jo at vi alle er aber i bur til særudstilling i samfundet – nogen mere end andre, og jeg kan glædeligt indrømme at jeg er en af de godt ramte. Det går mig faktisk ikke synderligt på – folk har ret til at mene hvad de vil og jeg selv: ja jeg mener at jeg er et skønt menneske med en genial med tosset tankegang og det kan ikke ændres på.

Line Mikjær

 

 Jeg føler mig tilfreds – smilende og måske en anelse kulret.

Jeg har lige taget turen igennem Viborgs opgravede gågade, for at nå toget hjem. Med musik i ørerne som jeg plejer – især efter at mobilen er begyndt at ville spille musikken. Vejret et klassisk efterår; regn og med præg af at folk ser sure ud. Men lige der, lige midt i myldret af sure mennesker ved ti tiden i Viborgs inderby – der går jeg i min drivvåde jakke, ganske velvidende om at jeg kommer til at gå før min far kommer til toget og henter mig. Men alligevel ved jeg at det ikke slår mig ud; jeg er et stort smil og musikken spiller løs. Det har faktisk været en ganske kort og utrolig kedelig dag med engelsk, og jeg må indrømme at jeg havde lyst til at blive i sengen i morges – men dårlig samvittighed overfaldt mig og jeg styrtede ud af døren for at nå mit tog. Ganske glad og tilfreds vandre jeg igennem regnen med viden om at der er mere undervisning i aften, nemlig Kemi B og så billedkunst lektier oven i købet – faktisk glæder jeg mig til det. Selv om jeg ved hvad der er i vente når jeg kommet hjem, et køkken der vil ryddes op, hunde der vil fodres og ind i tørvejr – men ved du hvad? Jeg er nynnende og tager det hele med et smil – om det er musikken eller noget helt andet der har påvirket, skal jeg ikke kunne udtale mig om. Mit blik er fremad rettet og jeg er klar til at afslutte mit liv i Viborg – med nye venner på slæb som tog mig som jeg er, gamle venner som altid har støtte, og ikke mindst mine forældre som kender mig bedst. Nu er jeg klar til at komme ud i verdenen og jeg ser frem med spænding til at skulle flytte til sommer – siger jeg nu hvor jeg har 3 afleveringer der ligger og venter, andre lektier og ja et efterår hvor lykken tydeligvis tilsmiler mig.
              Og jeg har aldrig troet på det der lykke – men i dag gør jeg en undtagelse og lader mit muntre sind overtage verdenen. Desuden kan jeg ikke lade vær med at smile og bare stråle som en anden sol – jeg tror næppe det var engelsk undervisningens skyld, men alligevel gør den også noget, for jeg kan ikke vente til at det tid til at flyve videre ud i verdenen – og alligevel vil jeg nyde mit sidste efterår hjemme på gården, det er her jeg er født og her jeg har boet hele mit liv. Jeg indrømmer højt og helligt at jeg nok ikke har været mere glad end netop i dag, hvorfor ved jeg som sagt ikke – men jeg nyder følelsen af at svæve og føle mig afklaret.

 

Line Mikjær

 

 
Tider kommer og tider går. Gode tider husker vi bestemt og de dårlige lærer vi af. Vi bliver bedre mennesker med ny viden. Vi vågner op og falder i søvn. Vi drømmer og vi lever.

Mit år har været præget af de gode tider, god samvittighed, ny styrke, og en masse bekendtskaber. For første gang nogensinde tog jeg mig af min skolegang, fordi det interesserede mig. Jeg følte på ny en styrke så stærk at den sparkede mig i røven og bad mig om at komme i gang. Lige pludselig var det sjovt at have matematik, dansk og engelsk. Det var fedt pludselig at finde ud af at man var bedre end mange af de andre, fedt at kunne forstå hvad læreren snakkede om og fedt at kunne hjælpe andre. Det første halvår gik så hurtigt at jeg ingen gang opdagede at det var der, der var ingen besværligheder, det hele kørte som en leg. Jeg fik en masse nye kammerater, som selv den dag i dag er mine kære kammerater. Det var fedt endelig at kunne slappe af i en klasse uden at føle sig uden for.

Desuden kunne jeg nu åbne op og vise at jeg udmærket vidste hvordan verdenen egentlig ser ud.. Jeg fandt ud af at der var flere ting jeg sagtens kunne, hvis jeg bare tog mig i nakken og gjorde det. Min karma er blevet mere rolig og jeg har på ny fået en behagelig følelse i maven.

Jeg kan huske at jeg sidste år ved denne tid, kunne føle at 2010 blev noget særlig og det gjorde den også. Der er sket så mange ting der har givet mig et fantastisk år. Jeg har fået mig en lillebror i Århus, samt genfundet mine søstre og reserve mor, jeg har mødt nye mennesker, jeg har oplevet nye ting, været til en masse musik, fået nye bekendtskaber inde for musikken, fået tilnavnet som hende den flinke fra Viborg, oplevet at jeg kan klare mig uden at hænge fast i min mamas arm som den kylling jeg nu er, jeg har fået snakket med flere af mine idoler, og jeg har fået levet en masse drømme ud. Jeg vil med ro i sjælen påstå at jeg tror at 2011 bliver mindst lige så speciel og oplevelsesrig.

År 2010 vil jeg betegne som kunstens år. Jeg har leget med min kreativitet på flere forskellige måde, eksperimenteret med nye måder at male på, udforsket muligheder og ikke mindst fået gang i min portrættegning igen. 2010 har budt på flere malerier til familien og endda nogen til vennerne. Desuden indrømmer jeg med lykke i hjertet, at det kunstværk jeg er mest stolt af er faktisk et simpelt lille maleri, hun tog mig kun 2½ time at lave. Men hun blev den smukkeste, og mest kreative af alle dem jeg har lavet i år. Jeg satte mig blot ned og vupti, så var hun tegnet i min sjæl og jeg måtte bare fange hende på det smalle lærred. Hun fik vinger og fløj ud af mine tanker ned i penslen og blev det smukkeste nogensinde.

Året der er ved at runde af, blev musikrigt og jeg ville ikke ønske det anderledes. Jeg fik opdaget ny musik, fandt nye mennesker at følge. Mine følelser hænger sammen med musikken, og hvor musikken var, var jeg også. Jeg siger pænt tak til Gitte og mama der var med mig på alle turene, som nød musikken med mig, og som forhåbentlig hyggede sig lige så meget som jeg selv gjorde.
Musikken bragte os fra Strib på Fyn op til Jerslev i nord, ned til Aalborg og videre rundt i landet til Sønderborg. Vi blev ført de mest tossede steder hen, til de mere normale, til de fine og så tilbage de helt skøre steder. Vi blev født med hobo-genet i årerne, vi sov i børnehave, i et huset med sære værter, hos hinanden og helt fjerde steder.

Hellere brænde end gå til af rust
lad nogen røre din flamme
for at hekse må du ha en kost
lad os flyve med det samme
-Lars Lilholt: førend vinteren kommer

Der var pinlige tider, der var sjove tider, der var gode tider, der var mutte tider og der var fantastiske tider. Der blev sunget, leget, spille, grinet, oplevet, opdaget og forsket.
Livet er kort, men vi kan stadig få en masse oplevelser og ny viden. Vi kan lære at nyde livet og vi kan lære at spilde tiden. Jeg spurgte engang ud i luften om jeg spildte tiden og der var delte meninger; nogen mener at man skal skynde sig at tage en uddannelse, få arbejde, familie og villa.. Andre mener at man skal nyde livet, bruge den tid man har på noget sjovt.. og de sidste vidste det ikke. Det er spændende at se hvordan livet påvirker hver eneste sjæl, man kan kun blive betaget af at se hvordan andre lever deres liv. Nogen opdager ingen gang at dagene går, andre stresser over det de ikke nåede, nogen tager det rolig og lader tingene komme når de kommer, nogen helt andre vælger at rejse væk fra deres problemer uden at opdage at problemerne følger med, og så er der dem som mig der bare lever i sin egen drømmeverden og lader tingene flyve forbi, imens at verden og nye steder bliver udforsket.

Jeg har i det år, som vi om få timer siger farvel til, også holdt et foredrag på skolen, om hvordan det er at være asetroende. Aldrig har jeg oplevet så mange der lyttede interesseret til mig, som spurgte ind og som synes at det var fedt at deres klassekammerat ofrede til de gamle guder. Jeg fortalte og fortalte og de tog det til sig, og stilled stadig den dag i dag spørgsmål. Selv min onkel spurgte mig om hvorfor jeg egentlig fejrede jul, når jeg ikke var kristen og jeg kunne muntret forklare ham med et glimt i øjet, at vikingerne fejrede jul længe før kristendommen opstod, samt at jeg fejrede solhverv og ikke Jesuses fødsel.

Jeg indrømmer glædeligt at jeg er en drømmer, fyldt med særhed og underlige tanker. Men jeg er stolt af det, jeg er stolt af at jeg kan nyde livet uden at skulle stresse. Jeg synes det er fedt at folk vender sig efter mig fordi at jeg har noget sært tøj på, eller fordi at jeg kan gå rundt uden at være pinlig berørt over at synge en sang på åben gade. Det er nogen af de ting der beskriver hvem jeg er, de er med til at fuldende min sjæl. Det er den drømmende Line der er fyldt af kreativitet, charme, musik, særheder og kærlighed. Når jeg ser på mig selv med andres øjne, ser jeg stadig den lille pjattede trold som jeg er. Jeg elsker at drille og pjatte, men jeg gør det også kun indtil at folk siger stop. Jeg er måske bare født under en sær stjerne og med en drillenisse der blev gemt i min sjæl. Jeg elsker at se mig selv more mig og jeg kan endda finde på at stoppe op og gribe mig selv i ikke at more mig. Jeg hjælper folk hvis de behøver det. Jeg smalltalker fordi at det er hyggeligt og jeg er rablende sær og åben for nye muligheder. Der intet sjovt i at lukke sig ind og gemme sig bag en maske. Bryd masken og lev livet. Det gør jeg og jeg har aldrig haft det bedre. Det er drømmeren i mig, der har fået mig til at uploaded en af mine historier på nettet, bare fordi at jeg kunne og sjovt nok kan folk lide at læse den. Det gør mig lykkelig, at dele min kreativitet med andre.

Mit år er helt klart gennemført med charme og lykke. Jeg håber jeres ligeledes har været som i ønskede det. Jeg bukker dybt og ønsker jer alle farvel i det gamle år og siger goddag til det nye.

Vær opmærksom på meldingen folketingsmænd
blokér ikke døren, hold ikke igen –
det går galt hvis du gemmer dit hoved min ven
når Ragnarok ryster ved huset
med klaprende vinduer
på vaklende grund
for tiderne skifter
-Lars Lilholt: tiderne de skifter

Forleden dag fortalte en mand som jeg ser meget op til, at han havde tit undret sig over hvad en ung pige som mig lavede til så mange koncerter.
Jeg fik desværre aldrig rigtig svaret ham, men mama fik sagt noget med at hun havde opdraget os med musik.
Jeg tror mit svar ville være at,

musikken er min afslapning, min ro  og min ferie.
Jeg lever i en stresset hverdag, det hele køre forbi mig, uddannelse, fritid og lektier. Men i weekenderne kan jeg endelig slappe lidt af.
Men den bedste afslapning for mig har altid været musikken, jeg tror at det er noget som jeg har fra barndommen.
For at falde til ro sætter jeg altid mit yndlings musik på, sætter på på gulvet og meditere.
Det er den rene ferie for mig at stå foran scenen til en koncert og rocke med på sangene, og opleve publikums glæde.
 At kunne stå og danse til tonerne der kommer ud af hvert instrument er en leg, en smuk lille leg som jeg som barn elskede at lege.
Men når koncerten så er slut, og den langsomme hverdagen starter igen tæller jeg glædeligt ned til den næste lille ferie, som bare venter på mig, og vil fylde mig med latter og ro.

I mit hoved har jeg et lille kammer hvor jeg gemmer alle mine musik oplevelser, alle de mange Lilholt koncerter jeg har været til, spille aftner, de glade sømænd ovs.
Så jeg altid kan genopleve den koncert jeg nu gerne vil.
Det er for mig en effektiv måde at slappe af på, når der er for lang tid til en lille musik ferie.
Musikken har som sagt altid fyldt mit liv, den har trøstet mig, såret mig, hjulpet mig på vej, givet mig selskab, og styrke.
Givet mig lyst til selv at spille, hvilket jeg ikke har haft lyst til i snart 7 år, jeg er for anden gang i gang med at spille guitar, bassen har jeg også før været igang med,´
men det instrument jeg nok mestre bedst er min march fløjte samt tværfløjten.

Jeg er et meget kreativt menneske, så jeg er  sårbar overfor min fingre, da jeg maler og tegner meget.
Men det skal ikke standse mig, jeg har også lyst til at sidde med mine brødre og spille musik, de er langt bedre og mere erfarende end mig, men de dømmer mig ikke.
De bliver til noget stort en dag, og der vil jeg gerne kunne bevidende at de er mine musikalske brødre og udfra en musikalsk familie.
Jeg glæder mig til at kunne stå ved deres side og nynne med på deres sange.

Det er en oplevelse i sig selv at stå til en koncert, og lade sangenes visdom fortrylle dig.
Men det specielle ved en koncert er at du lader dig styre af musikkens toner, du bevæger dig automatisk mod den og finder din lykke.
Nogen gange er man så heldig at møde musikeren bag din fortryllelse, det er en skøn følelse der fylder dig,
og du lader dig bevæge af hans charme og musikalske toner.

 

Jeg føler på præcis den måde som en klog sangskriver skrev sidste år.

Jeg fór ofte vildt når det virkelig gjaldt,
men bed dog mærke i,
at der hvor mine tåre de faldt,
gennem håb og ramme skrig.
Ja det var der mit hjerte slog,
for alt hvad det betød.  
Når jeg fór vild så gik jeg mod det sted hvor musikken lød

– Lars Lilholt

Ohøj alle i sørotter,

Ja det er ved at være længe siden, alt for længe siden egentlig, men der har været så meget, der har trukket i mig.
Jeg sidder her Lørdag aften, hvor jeg nomalt plejer at se krøniken, og derefter Barnaby, men krøniken er slut og barnaby afsnittet i dag, havde jeg set. Så jeg kedede mig, indtil det slog, mig at jeg skulle forsætte min søgning på Sherlock Holmes bøger, og endelig har jeg fundet en der har hele samlingen, fra som den så ud da den første gang blev udgivet i Danmark. Jeg er blevet vildt bidt af Sherlock Holmes efter at serien stoppede her i april uden at jeg opdagede det, og så tænkte at jeg måtte læse bøgerne igen, eller har kun læst en af dem før, men stadig, vildt spændende, og Jeremy Brett er jo fantastsik i rollen som Sherlock Holmes. Så nu leder jeg efter film serien, og desværre kan man kun få en samlet boks, uden undertekster, ellers skal man købe dem hver for sig, hvilket egentlig er ret grimt. Men efter som jeg er blevet bedre til engelsk, overvejer jeg lidt at bruge de 799,- kr på boksen, eller også kan jeg bare ønske mig en i fødselsdags gave, og så bare købe mig en af de enkle dvd’er oog hygge mig med om fredagen : D

Desuden nærmere Lilholt starten sig med dristige skridt, og så er det jo slut med Barnaby om lørdagen, så er det jo godt med en Sherlock Holmes bog eller afsnit…. noget siger mig at jeg er bidt på krimier.

Jeg er forresten startet i skole igen, og får læseferie om 7 skole dage, så i den ferie kommer det til at stå på læsning, men ikke hvilken som helst læsning, det bliver nemlig KRIMI! : D
Efter sommerferien skal jeg på hf, hvor jeg bliver student i 2012, altså 5 måneder før min 21 års fødselsdag.  Egentlig utroligt at jeg er ved at være så gammel, oO

Nå men jeg ville lige hurtigt skrive, i må hygge jer.

SHERLOCK HOLMES ER UDØDELIG, for han har aldrig levet.

Jeg har altid set min storebror som den stolte, stærke og seje type, som kan klare alt. Men pludselig så jeg alt han faktisk kan blive ked af det, og det gjorde helt ondt i mit hjerte at se, for han er nok den af mine brødre som jeg fungere bedst med. Jeg forstod hurtigt hans smerte, og jeg vidste at han behøvede hjælp til at komme videre, glade stunder og masser af kærlighed fra hans venner og familie.
Jeg er klar til at stå ved hans side og hjælpe ham igennem sine problemer. Lille mig og gamle kære Hr Lars Lilholt, vil prøve at få noget glæde og godt humør banket på banen, med sangenes sande sande ord.

Der er en dugperle til hvert strå
der bare knejser en tomme
og der er også en perle du kan få
før sommeren er omme