Line Mikjaer

Jeg ankom tirsdag aften inde på hovedbanegården og med det samme jeg trådte ud i byluften, kunne jeg ikke lade vær med at smile, det var som om at en følelse af tryghed og hjem skød ind over mig, det var en underlig med behagelig oplevelse – jeg har altid sagt at jeg ikke ville bo her og at jeg ikke bryder mig om byen, men jeg tror vist at noget har ændret min mening. Folk stresser rundt og alligevel så er de høflige. Jeg som jyde har altid følt mig en smule udsat i hovedstaden, og har virkelig ikke haft lyst til at besøge byen – men jeg har to fantastiske brødre der bor herovre og jeg indrømmer at min ældste storebror har den smukkeste udsigt i Ørestad. Jeg aner ikke hvor den følelse kommer fra og normalt føler jeg sjældent noget, så det er lidt specielt – mange unge mennesker vælger jo netop at flytte til København i håb om at bygge noget op, det er sjovt at læse og høre om. Hvad er der så specielt ved byen? Jeg synes personlig selv at der er alt for mange mennesker, for meget liv, stres og jag, snobberi og så en masse andet. Der har altid været en slags fight mellem jyder og københavnere, man kan simpelthen ikke lide den anden, og hvor pokker kommer det fra? Vi er alle sammen født inde for de samme grænser og måske en er københavner hurtigt i vendingen, men en jyde er sgu også drøvtygger der tager det som det kommer. Jeg er stolt af at være jyde og det kommer jeg sgu aldrig af med – heller ikke selvom at jeg bliver mobbet med at jeg får en flyvsk accent snart, fordi jeg vælger at rykke til Fyn. Det eneste der lokkede mig til København for at bo, har jeg lovet min mama at jeg aldrig gør, så det kommer ikke til at ske – det kan jeg sagtens sige nu, men hvem ved, om et år har jeg måske forelsket mig mere i byen og dens væsen.

En ting er i hvert fald sikkert lige nu og det er at jeg elsker min storebrors udsigt og jeg bosætter mig snart på hans altan, med en vandflaske og en god bog. Hvem skulle have troet at jeg, en fuldendt bonderøv, ville nyde den travle byluft.? Jeg kommer helt sikkert igen.

Line Mikjær 

Hvad vil du have at jeg skal gøre? Mama? Er du der? Du er så langt væk… jeg savner dig utrolig meget.

Det er hårdt at skulle kunne håndtere det hele, fortælle og forklare om og om, igen og igen – man føler man gentager sig selv og at folk ikke forstår. Nu er der gået nogle dage og jeg kan stadig føle din varme hånd der forsøger at knuge min.. det varmer at tænke på at du højt sandsynlig har kunne mærke at jeg sad og snakkede til dig.. Jeg har aldrig tudet så meget som jeg har gjort de sidste par dage – og har sgu nok heller ikke fået så mange kram som nu. Men derfor er det stadig hårdt. Hvad pokker skal man give sig til om aftenen, man kan ikke rigtig stene danske serier; for det er en ting vi plejer at gøre sammen.. Der er musikken, men den er du også en del af, hvad så? Jo vi kan også snakke men stemningen er lidt spændt og vi venter alle sammen bare på at de siger at de vil forsøge at vække dig igen.. Bliver det snart? For jeg savner dine blå blå øjne der kigger op, de få sekunder du kiggede på mig i fredags, var alt værd og jeg vil aldrig nogensinde bytte de øjeblikke for noget andet..
Jeg ved at du kan føle og høre mig, kom snart tilbage.

Savner dig
Line Mikjær

Som alle ved så skal hf elever skrive SSO og på min skole fik vi vores opgave igår. Men ikke nok med at jeg skal skrive min. SSO så fik jeg også stress her for to uger siden, hvilket har været ganske tydeligt. Men så ramte noget hele min familie igår, en rigtig grim ting – nemlig at min elskede mama blev indlagt på Århus kommune hospital med hjernehindeblødning.. Så fra at være et glad ungt menneske, blev jeg til en rystende alt for tænkende kvinde med en stor opgave der skal skrives, og med mama der ligger i koma.
– Heldigvis skal jeg ind og snakke med min SSO lærer i dag, og han har hørt om hvad der skete. Han ringede til mig  efter skole igår og vi snakkede om det i ti minutters tid – så nu vi jeg tage hans forslag til mig og så prøve at rykke min SSO.
Jeg er alle taknemlig for at sende gode ønsker, det varmer og jeg glæder mig til at kunne tage ud til mama med en meget personlig gave når hun vågner.

Min hjerne er fucked og mit sind træls.

Line Mikjær

Vi fik et spørgsmål i dag – hvor ser vi kvinder os selv om 10 år, med henblik på mænd og børn;

Tjaaaa om ti år, så er jeg på vej hjem fra Singapore hvor der er blevet hentet vare til Europa. Jeg rejser – så jeg aner ikke hvordan det er der hjemme.
Men en pige i klassen rødmede fuldkommen og kiggede forvirret op på vores dansklærer og så åbnede hun ellers munden: “Jamen jeg ser nok en mand.” han pegede straks på hende og udbrød: “Præcis! Det er det kvinder tænker på – lige som i gamle dage… Mennesket søger stadigt efter en mage – selvom mænd bliver udelukket mere og mere – I behøver os ingen gang til at få børn mere…”

Det har han jo ret i, på nogle punkter. Men så alligevel, jeg kender sgu mange som ikke vil det der med ægteskab og børn.. Faktisk har jeg kun få venner der egentlig tænker på fremtiden, min bedste veninde vil gerne giftes med hendes kæreste og have børn, det samme vil en af mine andre gode veninder med hendes fyr.. Jamen fair nok – det da kun fedt. Personlig render jeg ikke rundt og leder efter manden til resten af mit liv, jeg leder faktisk overhovedet ikke efter nogen.. Jo jeg er da forelsket, men jeg vil skam hellere sikre min fremtid med et godt arbejde som jeg kan lide – jeg siger ikke at ægteskab er udelukket, jeg vil bare gerne have min uddannelse.. Jo børn skal jeg sgu have – de er vildt dejlige og utrolig hysteriske, det vil være hyggeligt med en sådan lille klon til at rende rundt.

Men uddannelse frem for alt i mit hoved – jeg vil gerne kunne sikre at mine børn vil kunne få et godt liv, uden alt sådan noget med flytning, for lidt mad, slidt tøj og så videre – det er nok en typisk drøm, men jeg er et af de mennesker der ikke bare smider pengene ud af vinduet på tant og fjas.. Jeg har det med at lave budgetter og planer hele tiden – godt nok er det ikke alle der bliver overholdt. Men med styr i økonomien allerede nu, så skal det nok gå; jeg er overhovedet ikke bekymret for min fremtid og skulle der så endelig dukke en fyr op og der kommer et barn ud af det – so be it, han har forhåbentligt også en indkomst

 

Line Mikjær

Hvor ynkeligt er det ikke lige? Mig.. Jeg som kun har set ondt på touch – men jeg var træt af at låne en mobil hele tiden fordi den gamle var noget lort.. Så fanden tog ved mig i ferien og jeg ringede til storebror for at høre ad – en time efter sad jeg med kassen i hånden. Jeg tvivler på at nogen havde troet det ville gå så stærkt og at det liiige netop blev den her, regnede ingen med – Line Mikjær med en iPhone 4, skræmmende egentlig

Jeg har en kunstner jeg ikke kan høre uden at blive en lille smule ramt af en person jeg har kær, det er ganske sært, for de har intet med hinanden at gøre overhovedet – så det er ganske skræmmende. Men også ret irriterende for jeg bryder mig ikke om det der stadie med at savle/være blød over en person – men det der nok irriterer mig mest er når jeg gerne vil høre Kim Larsen som er kunstneren, så kan jeg ikke altid få lov til det, uden at skulle tænke på ham den anden – selvom at jeg synes han er pisse irriterende og træls på det tidspunkt. Jeg er rigtig glad for Kim Larsen og hans musik, men det er sgu sørgeligt at han kan være en start og stop knap for bobler i maven. Jeg ville til tider ønske at jeg kunne høre ham igen uden at mærke andet end afslappelse.

Men den her kærlighed – bah jeg bryder mig sgu ikke så synderligt om den. Jeg har været forelsket en gang før og den forelskelse har jeg endnu, den har eksisteret i utrolig mange år efterhånden, men det har så også gjort at jeg ikke har videre meget erfaring med at skulle håndtere de der følelser – følelser for mig er som mælk i et glas – jeg er sgu helst fri. Altså misforstå mig nu ikke, jeg har følelser, men jeg kan nu bedst lide at have et tomt hoved og kunne slappe af – jeg gider ikke bekymre mig om alt og nægter sgu at gå i spåner over ingenting. Få som kender mig, ved så også at der er grund til at jeg ikke viser følelser så tit, og de har så også oplevet at fange mig i at bare stirre ud over det himmelblå vand og bare drømme mig væk. Drømme – ja det er noget der sker for mig i vågen tilstand, og meget sjældent i sovende. Nå men jeg har aldrig synderligt brudt mig om at vise at der er noget i vejen, og det bekymre nogle – men de har så også fået det svar at hvis der er noget jeg vil tale om, så kommer jeg til dem, og ikke omvendt.
Og lige netop denne forelskelse, den kommer jeg til folk med – selvom min mama for eksempel gættede sig til den, ud fra en blog jeg skrev her i starten af efteråret, hun læser så også mine øjne – som har svært ved at skjule hvad jeg føler og tænker, især hvis personen jeg har kær er til stede. Det tog faktisk utrolig lang tid for mig at indse at jeg var faldet for ham, men det gælder jo også om at være helt sikker og det er jeg skam nu. Men jeg er så nok også lidt sær, for hvorfor i alverden skulle jeg gøre noget ved det? Det kan jo et eller andet sted være fuldkommen ligegyldigt, for da folk fandt ud af det, så pressede de til at jeg skulle efter ham – men jeg gider ikke, det skal sgu gøres i mit eget tempo. Desuden er jeg et gigantisk genert fjols, og det er der ikke mange der tror når de først kender mig, for jeg er rapkæftet og skide sjov, med et skævt smil og en høj selvtillid – jep men jeg kan sgu ikke bare gå hen til ham og så bare sige hej og det er nok det værste, for det kan jeg ved alle andre – bare ikke lige denne her fyr. Til stor irritation for andre – men giv mig da lige lidt snor, er det dig eller mig der kan lide fyren – eller er det bare fordi du også mener at det sgu er på tide at jeg får en mand i mit liv igen? Hvis det er det, så kan jeg informere dig om at jeg ikke orker at have endnu et forhold hvor den ene vil vide hvor den anden er, og altid have kontakt – det har jeg sgu dårlig erfaring med og jeg gider ikke endnu engang hvor jeg bliver nægtet adgang til venner og familie, fordi han vil være sammen med mig..
Størst af alt er kærligheden – ja min bare. Størst er alt er min fremtid og min familie – det er sgu det der er vigtigst for mig, for det er det der vil sikre at jeg får et godt liv. Kærlighed er blot en bonus har jeg hørt, så den må komme når den skal komme og ikke et minut før.

 

Line Mikjær

 Burde det være fair at man kan blive slået så kodylt meget ud af kurs af et par øjne? Det er i hvert fald ikke lige det der står på toppen af min liste over ting der gerne må ske i hverdagen – hmprf altså. Det er sgu for hårdt at være ung nu om dage – og jeg burde endda slet ikke at klage, for jeg har det ski egentlig lettere end de fleste. Det typisk, man har altid mere ondt af sig selv end af alle de andre der render rundt og har det elendigt. Se bare mig, jeg weiner over et par smukke blå øjne – men okay, de kan altså også virkelig distrahere en så det batter – og det hjælper ikke at ejermanden er en sød lille Århusianer, der tilfældigvis ser en ret tit. Så på den anden side skal man vel bare være beæret – men jeg vælger nu gemme mig under min kasket og skyndes mig at komme videre med teksten.

Derudover så har jeg to lærere som er helt vild med mig; jeg er tydeligvis god til at charmere folk – se hvorfor vidste jeg ikke det noget før? Det kunne ski være lidt praktisk en gang i mellem, så var man da sikker på at nå sit mål – men på den anden side, så når jeg jo alligevel mit mål, med et smil og et glimt i øjet.. Oh gad godt vide om det er netop det de mener…

Som jeg selv siger jeg er sgu sød nuttet og fuldkommen uskyldig.
Line Mikjær

Hård mave, sved, hedebølge, utilpashed, usikker
– Jep velkommen tilbage til folkeskolen, et sted som jeg i hvert fald havde svoret at jeg aldrig ville betræde igen.. og så dog lykkedes det for min  kære lillebror, med store blå øjne og det skæve charmende smil, at overtale mig – til en ting så grufuld – nemlig at tage med ham i skole – tilbage til bygningerne hvor jeg blev mobbet igennem næsten ti år..  Hvad gør man ikke for sin bror .. Men stedet har ikke ændret sig, de samme gamle billeder hænger omkring, de samme gyselige farver, lærere og de kolde rå gange der sætter sit præg – jeg kan kun sige at jeg har svedige håndflader.
Men alligevel er her en vis ro, når eleverne er i deres klasser, en usikker stille ro som før en atombombe – men det er stadig en ro.
Jeg har tit sat lige her hvor jeg sidder nu, og tegnet – ude på gangen, der går direkte igennem tilbygningen,  ligger toiletterne hvor mine klassekammerater i sin tid, mente at jeg skar i mig selv, osv… Minderne er store, lige som de rygter som murstenene hvisker; skal jeg være skræmt?
             Nej! for jeg er videre i mit liv, jeg er ude over problemerne der herskede i ti år.. Jeg er videre, jeg er Line Mikjær, en ung kvinde som ej frygter lidt modstand, men som elsker en god udfordring.

Nok var folkeskolen hård – men den var med til at gøre mig til den jeg er i dag. måske ikke klog på det faglige – men klog på det kreative og andre skøre underlige ting. En nyder med stort N – som følger en vej som ingen kender, de kan kun se de fodspor som jeg efterlader i sandet bag mig..
               Så ingen andre end mig selv opbygger forventing, og dog er der stadig lærer og mennesker der bygger tiltro til min evne til at fange gennem mine skriblerier. Som er et trækplaster der støtter mig hvis alt andet går galt: Kreativiteten gør mulighederne store; hvad end det er billedkunst, musik, digte, dans, sang, skuespil eller at pille navle.
– Man kan altid finde noget at lave, bare man har lyst, selvtillid og troen på at man kan klare hvad som helst… Det er sådan jeg er bygget op og sådan at jeg klare mig igennem min skolegang uden at stresset i hovedet med alt for meget nyttig viden. Min hjerne er faktisk fyldt med unyttig viden og kunst, måske lidt sprog og en lille bitte anelse plads til at studere det andet køn.
                                                                         Men hvad, jeg er blot et menneske
                                                                                   Med en fortid, en nutid og en fremtid.

                                                                           Line Mikjær

Jeg har altid fået af vide at jeg har en ret speciel smag når det gælder det andet køn – jeg vælger åbenbart altid den splejsede type, ifølge min veninde – I ved; høje spinkle mænd uden hår på bryst eller skæg i hele hovedet, og ved guderne fri mig vel fra muskuløse mennesker… Nå ja sådan kan man vel også sige det, men jeg ved nu ikke helt om det er sandt;
               For her i dag, for faktisk kun en time siden, sad jeg så og ventede på toget. Ganske som jeg plejer, sidder jeg og makker med min mobil fordi den driller, da der pludselig kom en fyr forbi; fuldstændig tjavset og rodet hår, skæg, høj og spinkel med en smøg i kæften. Ganske afslappet hankede han op i sin taske og kiggede på mig med hovedet lidt på skrå da han gik forbi – og det jeg selvfølgelig bed mærke i var; hvordan hans øjne smilede strålende til mig, så jeg ikke kunne andet end at standse alt jeg lavede og så bare glo efter ham… Det er sgu sjældent at man møder et sådan eksemplar i Viborg, og selvfølgelig kan man jo ikke lade vær med at kigge lidt efter gutten.. Tja det kan jo være lige meget, så jeg vender tilbage til min mobil, irriteret over at den ikke virker.. men så pludselig falder en skygge på mig og det går op for mig at toget er kommet – pis osse, for så måtte jeg jo styrte over til klippekorts automaten og få klippet mit kort, og da jeg så vender mig for at finde hen til togdøren, så står han sgu og smiler til mig i den – idiot altså.. Men han rækker mig så hånden og hjælper mig ombord, hvorefter at han bare vender rundt og forsvinder op i en ‘kupe’ – så der står den rapkæftede Line tilbage midt i gangen og glor dumt efter manden – ups..
             Nok er jeg rapkæftet, men jeg kan sgu let blive genert i somme tilfælde – jeg har for eksempel en kammerat, som jeg altid skal sparkes hen til når jeg ser ham, ellers så tør jeg simpelthen ikke – hvorfor aner jeg ikke, for vi snakker sgu tit sammen.. Men det er vist den der klap der går ned og så kan man bare intet, men som et ordsprog siger:

         Kun i mødet med det fremmede og ukendte bliver tilskureren mere sig selv
                                                                  Line Mikjær

 

Sproget er under stadig udvikling og der er konstant diskussion om, hvorvidt det er godt eller skidt.

“Take it easy! Keep cool! Dont worry. Be happy!” Det sagde en dansk journalist ved navn Frits Bredal i en kronik i Politiken 15. april 2000.
Hans udsagn er en tilkendegivelse af, at vi danskere bare skal vænne os til alle de engelske udtryk, som vi får smidt i hovedet – men betyder disse ord egentligt det samme som på engelsk? Hvis man eksempelvis tager udtrykket ”fuck”, som vi danskere bruger utroligt ofte i vores hverdag – ”Årh fuck da dig.” – ”FUUUUCK jeg trykkede forkert.” Vi bruger ordet som en ekstra indskydelse, som ”Jeg har dummet mig ved at trykke forkert.” eller ”Jeg bryder mig ikke om dig lige nu”, hvor de i de engelsktalende lande bruger ordet ”fuck” som et utroligt voldsomt skældsord. Hvis man går hen til en englænder og siger ”Fuck you”, så ender du højest sandsynligt med et blåt øje og næseblod. Lidt ligesom dengang min mor var barn, der var det voldsomme skældsord at sige ”fanden”, ”sgu” og ”idiot” – og man risikerede at få en lussing af sine forældre, at komme i skammekrogen eller at få skæld ud. Baggrunden var selvfølgelig, at de var opdraget med, at man ikke måtte misbruge Guds ord og i det hele taget ikke bruge religiøse skældsord og eller ”kraftudtryk” som idiot eller åndsvag.

Det, der er hverdag for den ene, er ikke hverdag for den anden – der er tale om generationskløfter eller kulturkløfter, hvor man ikke vil forstå hinanden. Den ene siger ”De, Dem og Deres.” og den anden siger ”Yooo mester stik mig lige den lange.” og ”den lange” kan betyde utroligt mange ting som; telefonen, kuglepenen eller i andres tilfælde en øl – selvom jeg tænker noget helt andet som ikke er stuerent og slet ikke kan passe ind i sætningens sammenhæng.
Hvor får vi så alle de udtryk fra? Jo fra medier, internet, telefonen – som egentlig ikke er en telefon mere, men nærmere en omvandrende computer – skolen og venner, som man ikke tager sig tid til at se, for man kan ligeså godt snakke over Skype. Hvad sker der lige for det? Jo det skal jeg sige dig: folk bliver twistede og nærmest hypnotiserede af de nye tekniske vidundere og computersprog.

Frits Bredal har valgt at brug alle de engelske ord han kan, hvilket begrænser antallet af modtagere af budskabet, så hans kronik er mest henvendt til de danskere, som ikke render rundt med en air bag i munden af frygt for at få et engelsk ord galt i halsen – altså generelt de yngre mennesker eller såkaldte sprognørder, som godt kan flere sprog, men som konstant skælder ud på moderne sprog-brug af frygt for, at sproget bliver ødelagt.
Den samme pointe som Frits Bredal deler, er der især en rapper der har taget til sig, og han breder budskabet om at forny vores sprog videre i sin rap, der hedder City of Dreams, hvor omkvædet lyder således:

Det ‘ikke New York, New York, min by si’r snork
Råb dit postnummer, hvis din by osse slumrer
Tryk på snooze, drøm om høje huse
Og syng din blues til denne her
City of dreams, uden lyskryds, her ‘helt tystys
Så tavs at man får klaus
Hvis du ka’ klare dig her…then you can make it anywhere

Rappen er fyldt med forkortelser og er blandet dansk og engelsk. ”Klaus” står for klaustrofobi – hvor kom den lige fra? Jo alle vores forkortelser og små udtryk kommer fra dengang, hvor sms-teknologien stadig var ny. Dengang var det top nice at sende beskeder efter hinanden, og man var fuldkommen med på noderne, hvis man havde en telefon, der netop kunne det. Det eneste problem, der lige var med denne nye trend, var, at der kun kunne være 140 tegn i en sms. Ergo kunne man ikke sende lange beskeder, og derfor forkortede man de fleste ord ned, og nye udtryk kom frem. Det er en trend, som især yngre mennesker har taget til sig, og det kan været nærmest umuligt for udenforstående at forstå en sms-tekst, der kun består af forkortelser, som f.eks. ”LOL, R browser en bog 4U”

Det er cool at kunne sige, at man lige cruiser ned af sin facebookside, at man lige har globetrottet jorden rundt på google Earth, eller at man har ”skypet” med så og så mange mennesker i dag. Derfor følger mange med og tager imod med åbne arme og langer til sig af godterne, men hvad gør det egentligt for vores danske sprog? Hvis man kigger i Gyldendals Røde Ordbog over nye ord, kan man se at mange ord blev introduceret i Danmark i 1965 – dengang hvor det at blande ord rigtig begyndte. Det forfinede smukke danske sprog blev pludseligt rystet sammen med det engelske og blev til en velsmagende cocktail, der dog stadig skulle forstille sig at være unikt dansk. Man er så siden begyndt at skyde det danske lidt til side og føje mere engelsk til, en trend der som sagt er kommet med den teknologiske udvikling. Nogen finder det udansk og unationalt ikke at bruge det danske sprog på en dansk vare, hvilket jeg er fuldkommen enig i, for mange aldrende mennesker kan ikke lige de engelsk udtryk så godt som os andre. Se bare ordet ”steak”, ja hvad er det egentlig? Jo det er en klump oksekød, som du smider på grillen – men så skriv dog Lækkert mørt oksekød – lige til grillen i stedet, så alle kan være med. Hvor kommer ordet ”steak” så fra? Jo det er et engelsk ord, der ligesom mange andre engelske ord egentlig stammer fra Skandinavien – så vi kan faktisk give os selv skylden for, at vores sprog den dag i dag er så rodet og svært at lære for andre mennesker. Den gang vi drog ud som vikinger, bragte vi ikke kun krig og nød, men også sprog og kultur til de lande vi erobrede – Englænderne er efterkommere af en flok jyder, der dels drog på røvertogt og dels bosatte sig derovre og påvirkede befolkningen. Derudover har der også været folkevandringer, som har påvirket sproget, hvor det engelske har ”overtaget” både franske, tyske og skandinaviske ord. Disse ord får vi igen, men engelsk er jo ikke det eneste, vi har også fået tyske og franske ord ind i vores sprog tidligere i historien, fordi man på et tidspunkt fandt det smart og moderne. Mennesker er lette at manipulere, og derfor tager vi til os efter hvad der er moderne at sige, og rydder vejen for nye fuldkomne hippe ord at sige. Derfor vil der altid ske fornyelse af sproget, og der vil således også altid være mennesker, der skælder ud over, at vores sprog bliver udvandet.

Tilbage til steaken: Hvis vi skal sige Lækkert mørt oksekød – lige til grillen i stedet for ”steak”, skal vi så også sige hakket most frugt tilsat is i stedet for ”smoothie” eller hakket gris i stedet for fars? Kartoffelmos bliver til smadrede kartofler i smør og kopattesaft. Det lyder ikke lækkert vel? Nogle ting er kommet for at blive, og det er nok klogest sådan, for jeg ville ikke selv spise noget, der hedder kogt melklister med karamel – som faktisk er en fordanskning af det gode gamle franske ord ”sauce”. Det gælder om at få det til at lyde lækkert og samtidig forståeligt.
I løbet af de sidste hundrede år er de danske dialekter næsten helt forsvundet. De havde engang næsten status som hele sprog, og folk fra forskellige landsdele havde svært ved at forstå hinanden – der findes faktisk en Facebookgruppe, der agiterer for, at TV-avisen skal have undertekster, ganske vist i ren irritation over, at jysk ofte bliver tekstet – dette viser blot, at der stadig er sproglige barrierer, selvom de er meget små, da vi alle lærer såkaldt rigsdansk, idet flertallet opfatter det som en nødvendighed for at kunne begå sig. På samme måde tror jeg, at i løbet af de næste hundrede år, vil det danske sprog forsvinde til fordel for det engelske. Verden er blevet en global landsby, vi kommunikerer på kryds og tværs over landegrænser, og derfor har vi brug for et fælles sprog, nemlig engelsk.

Derfor mener jeg, at Fritses sætning ”Vi lever i en stor frihandelszone, der resulterer i grænseløs sproglig eksport og import. Lyt til mit råd; Take it easy! Keep cool! Dont worry. Be happy!” egentlig er et ganske passende udgangspunkt. For vi kan ligeså godt vænne os til, at verdenen hele tiden forandrer sig og vi bliver nødt til at følge med. Hvis ikke vi følger med, ender det med, at vores sprog er bondsk – præcis som vore dialekter – og selvom vores teknologi og ”know-how” er gennemført moderne vil ingen handle med os, for de fatter intet af, hvad vi har at sige! Skal det være vores fremtid? Nej så hellere putte et par engelske ord, et par apostroffer og forkortelser ind, at det ikke er ”rigtig dansk” har vi alligevel glemt om hundrede år.

Line Mikjær