Kategori: Uncategorized

… 3 uger siden at jeg startede op for ny. Introtiden er forløbet helt utroligt. Jeg skrev for en måned siden, at jeg ikke vidste om jeg var klar. Nu har jeg haft introforløbet og bestået det endnu engang. Mødt nye søde mennesker og følt mig meget bedre tilpas. Så jeg tror jeg er tættere på klar, end jeg nogensinde har været. Det er en dejlig følelse.
I næste uge går det for alvor løs. Det er der semesteret rigtig starter og de hårde dage kommer igang. Det bliver godt at være helt igang igen.

Jeg synes selv at jeg kan mærke, at jeg har det lidt bedre. Der er flere og flere dage hvor jeg faktisk går glad hjem. Jeg griner meget mere – oprigtigt. Dog kan jeg godt mærke om aftenen, at jeg ikke altid har lyst til at skulle af sted dagen efter… men når vækkeuret så ringer tidlig næste morgen, vælter jeg ud af sengen og ud af døren til tiden. Tror måske det er uret i mig som siger, at jeg skal i gang. For typisk får jeg en meget god dag alligevel. Jeg har forsøgt at regne mig frem til, hvorfor jeg om aftenen ikke rigtig har lyst til at komme af sted om morgenen. Det slog mig pludselig i nat, eller rettere her til morgen, hvad grunden kunne være. Hver eneste nat de sidste 3 uger, er jeg vågnet mindst 4 gange. Flere gang af stress over opgaven eller at vækkeuret ringer kl 6.30. Typisk så sidste gang jeg vågner, så kan jeg ikke falde i søvn igen. Så ligger jeg bare og vender og drejer mig til uret ringer. I nat var den virkelig slem. Jeg vågnede mindst 6 gange, med stress over den opgave vi havde afleveret tidligere. Så jeg endte med at hive min bærbar frem hver gang. Jeg gik ind i vores opponerings dokument, tilføjede noget nyt til min del, slettede det igen og lukkede boksen, hvorefter at jeg lagde mig til at sove igen. Dette skete altså 6 gange. For pokker jeg var så glad for at jeg kunne sove længe her til morgen. Den nat var utroligt hård.

Det betyder at jeg er meget meget træt for tiden. Jeg kører på den sidste energi, men jeg gør det alligevel med et smil. Derfor er det også meget vigtigt for mig at slappe af, når det virkelig er muligt. At komme ud og få noget frisk luft. Bare den sidste uge har jeg gået mindst 61 km rundt i København. Blandt andet gået hjem fra skole tre dage. En tur på 7-8 km. Jeg har også været sammen med nogle stykker af mine gode venner, hvis glæde har smittet utroligt meget af på mig. Mødt nye mennesker, bekendte og bare generelt nydt de mennesker omkring mig.

Jeg har mere gåpåmod og jeg er meget spændt på det næste halve år. Jeg tror for en gang skyld, at jeg kan håndtere det helt. Der er blod på tanden. Jeg tør mere og jeg er ikke bange for at gribe en ny mulighed. Prøve noget nyt af. Det giver en fornyet energi. At være lidt mere tosset og tage chancen. Overskride mine egne grænser som har overtaget lidt for meget. Ikke være så bange for alt muligt. Nøj det bliver godt at blive den “gamle” Line igen. I hvert fald at få lidt af hende tilbage.. og jeg tager imod hende med åbne arme, strålende øjne og et stort smil.

Endelig! Endelig er der kun en uge tilbage af min sygemelding. Jeg starter tilbage på studiet, from scratch. Det var den bedste løsning. De har været rigtige gode ved mig. Om jeg er klar? Ærligt det ved jeg ikke, men jeg vil kæmpe. Jeg har brugt min sygemelding på at få det bedre, og på at få lidt ro til hovedet.  Jeg har fået nogle værktøjer at arbejde med, i henhold til min stress. Jeg har forsøgt at få læst nogle af mine studiebøger igennem. Alt i alt, har det gået okay.

Jeg er ikke 100% klar eller oplagt, men jeg er så klar på at blive det. Jeg vil så gerne tilbage nu og igang igen. Jeg har brug for det. At der er noget struktur og noget at lave i min hverdag igen. Selvfølgelig har jeg nydt at være hjemme med mine forældre. Det har været rigtigt dejligt. Afslappende og jeg har fået noget for hånden. Nu skal jeg så lige have hovedet kørt ind på at skulle i skole fra 8-16 igen. Det er altså en lang dag. Den kommer til at bestå af rugbrødsmadder og grønt i stakkevis.  Heldigvis kan jeg godt lide rugbrød.

Den første tid, vil jeg nok ikke have overskud til at være særlig social. Da jeg skal ind i rytmen igen. Når det så er sket, så skal jeg helt klart ud og hygge med venner og familie. Ud og have kaffe, øl eller spille spil. Bare gå en tur eller cykle til vandet. Træne på hold. Besøge vennerne, brødrene og finde en stam kaffebar igen. Så det skal sgu nok komme til at gå godt.

Jeg har altid været hypermobil, og været et skravl. Det lider jeg rigtig meget under i min hverdag. Jeg gjorde især som yngre. Der var hypermobiliteten rigtig hård ved mig, jeg havde alt for tit en forstuvet fod eller to. Det var også hypermobiliteten som gik ind over, da min dansklærer tacklede mig hårdt i en håndboldkamp i 8. klasse. Det gik ud over min venstre knæ, og siden da har jeg haft voldsomme kroniske smerter i det knæ. Uden lægerne kunne finde ud af hvad der er galt. Der gik mange år før at jeg kom til en lægen, som endelig kunne se det. Jeg havde fået et brud dengang, i kampen – det havde lægerne bare ikke set den gang, for jeg kunne jo gå på det. Nå ja, jeg har et skadet knæ.

… nej jeg har faktisk to. For der gik ikke mange år før at jeg fik endnu en knæskade, i det andet knæ, ikke lige så voldsomt – heldigvis! Jeg kan ikke huske hvordan, andet end at jeg mindes det skete mens at jeg løb. Så den dag i dag, render jeg rundt med en skade i hvert knæ, og har lært at leve med det. Efter at jeg er begyndt at styrketræne, som lægen gav mig ”recept” på – har jeg ikke mærket meget til mit venstre knæ. Dog når jeg gør, så er smerterne lige så voldsomme som da jeg fik den. Samt det går op og kramper i hoften, fordi jeg spænder i ben. Heldigvis kommer det så sjældent nu og kræver blot at jeg tager den helt med ro.

Ud over det, har jeg mange flere skavanker, men jeg kommer blot med et eksempel mere, for skulle jeg nævne dem alle, så ville jeg ikke blive færdig i dag. Jeg var ude for en ulykke med min veninde for 5 år siden, hvor vi begge kom til skade med vores nakke. Det kostede mig en løs nakkehvirvel. Siden da, kan jeg få trækninger i nakken, hele vejen ned af ryggen eller op i hovedet. Det har betydet at jeg let får migræne – fordi skaden trækker i min synsnerve. Det er så derfor jeg går med briller.. eller jeg forsøger, jeg er ikke altid lige god til at huske at få dem på. Men det betyder at migrænen kan jeg nogenlunde undgå – hurra!

Jeg har fundet et ”middel” der kan hjælpe mig med smerterne. Okay faktisk er par stykker. Det er vigtigt at sidde godt, og med benet oppe. Sørg for at have en god kop kaffe eller te og så slap af. Dog er det også vigtigt at få trænet, at styrke musklerne op omkring skaden, så de kan hjælpe med at støtte den. Okay okay – mit yndlings middel, ud over træningen og afslapningen i musklerne og leddene, er helt klart et stort varme plaster på det ømme sted. Det lindrer så meget. Jeg bruger det på nakken, knæene, lænden, låret, sågar til menstruationssmerter. Jeg køber dem i Harald Nyborg, og anbefaler dem varmt.

Hvorfor skriver jeg dette indlæg? Jo det er fordi kroniske smerter kan man ikke altid se. Jeg kan se ud til at have det rigtig godt, men i virkeligheden er jeg ved at gå til af smerter. Har sommetider fået af vide at jeg var doven, fordi jeg sagde nej til at hjælpe. Det var ikke fordi jeg ikke ville hjælpe, men fordi jeg kunne mærke, at jeg ville få mere ondt, hvis jeg gav mig til at løfte på ting. Som jeg snakkede med min far om i går. Jeg skal jo helst holde mindst 60 år endnu. Jeg er kun 25, og nogen gange føler jeg mig som en dame på 90, fordi jeg humper af sted og har svært ved at rejse mig. Så jeg gør mit for at prøve at passe på mig selv. Jeg vil gerne være et aktivt menneske mange år endnu.

Jeg har haft nogen tid til at bearbejde det i mit hoved, krop og sind. Familien har stået til tæt på sidelinjen og støttet mig i min og lægens beslutning. Det kom ikke som en overraskelse for mig eller et chok, men jeg brød mig ikke om at have det til at stå på papiret foran mig. Nu officielt sygemeldt med stress. Velkommen til den danske folkesygdom. Nej det er ikke lige nu og her jeg blev sygemeldt men derimod i slutningen af marts. Siden da har jeg gået til møder med læge, studie og viderebehandling. Så spørg endelig ikke ind til hvad jeg så gør med min fremtid og studie – der er 100% styr på det i dette tidspunkt. Jeg er ikke i tvivl, jeg skulle have gået til lægen noget før og have bedt om hjælp. Man kan altid være bagklog.

Jeg tager det ikke som en udfordring, men derimod en mulighed. En mulighed for at finde mig selv igen – jeg tabte mig selv på et tidspunkt som jeg ikke helt kan finde ud af. Men med den rette hjælp er jeg nu på vej, og noget tyder på at jeg bliver stærkere end nogensinde før.

Der fokuseres 100% på mig selv, jeg har fået ordre på ikke at tage andres byrder på mine skuldre den næste tid. For det forhindrer mig i at udvikle mig til at få det

bedre. Det betyder ikke, at jeg ikke er der til at lytte eller hjælpe, for det er jeg altid. Det betyder derimod, at jeg passer på mig selv først og fremmest – noget jeg ikke har gjort i mange år. Jeg har altid sat andre før mig. Det er slut nu. Det skal være ligeligt fordelt.

Jeg har min egen kamp at kæmpe nu. Min kamp for at finde mig selv og blive glad for den jeg er. Ikke tænke over hvad andre tænker. Bare gøre, uden at være bange. At blive lykkelig for mit liv og skrue ned for bekymringerne som styre mine tanker. At smile uden at det er en maske, der skjuler mit stressede sind. At kunne sætte mig på skolebænken uden at være bange for ikke at kunne følge med. At være mig selv uden nogen hindringer.

Den gæve Lars Lilholt har lavet sangen, Flyv Endelig Højere end Vingerne Bær. Det var lige netop denne sang jeg havde brug for at høre i dag. For med et slag så var en af mine drømme skubbet yderligere væk, hvilket slog mig meget ud. Men Lars mindede mig lige om, at man skal huske at smide tankerne og bare læne sig ud og gribe den første opvind. Glemme sig selv og give slip – for så er det netop at man kommer nær.

Dette skulle lige vendes og drejes i mit hoved, rigtig mange gange. For jeg vidste jo godt alt det – jeg har hørt den sang med stor glæde de sidste 11 år og fundet nogen trøst i den. Dog er det først i dag at jeg virkelig har lyttet efter og virkelig har taget den til mig og ladet den hjælpe mig lidt mere oven på. Jeg vil ikke ind på knækket, for dem der skal vide det, de ved det allerede. Dog er det noget som jeg har brug for at arbejde på den næste stykke tid, så hvis jeg virker lidt fjern så spark lige til mig.

Jeg vil sprede mine vinger ud og suge til mig og finde min motivation igen, hvorefter at jeg bare vil sparke røv og modbevise skæbnen – den skal fanme ikke bestemme det hele. Den sidste tid har jeg været så uheldig på min motivations front, først led den et ordentlig knæk for nogle uger siden og jeg er kun lige oven på igen. For så at den skulle lide et knæk nu også. Forbandede idiot altså. Nå ja, men idioter er jo stadig mennesker. Det giver mig bare endnu mere gejst og jeg har sat 2 af mine tætteste veninder på sagen, med at holde mig ved ilden og sparke gang i mig når jeg går i stå. Jeg kan ikke forestille mig to bedre mennesker end lige netop de to, til at hjælpe mig på vej de næste måneder.

Så jeg kaster ikke håndklædet i ringen endnu, derimod tager jeg imod udfordringen og giver mig i kast med at forbedre det jeg kan. Oftest med et smil over læben, nogen gange med gråd, men ellers med fornyet styrke – for jeg ved at jeg blot har fået tilføjet et par ekstra måneder, til at komme stærkt igen. Så jeg tager det til mig med et smil og siger – Challenge accepted!

Har du nogensinde prøvet at sidde i et lokale, have læst dine lektier til en undervisning og sidde og lytte efter hvad læreren siger… og alligevel ikke fatte en skid? Virkelig bare føle dig dum i stedet? Jeg har, ellers ville jeg jo ikke skrive dette indlæg. Jeg kæmper for at læse og forstå. Det er en vild spændende uddannelse jeg går på og jeg brænder så meget for emnet. Det er det her jeg vil. Dog kan jeg godt mærke at min evne til at tage noter er i bund – det har jeg aldrig været godt til. Jeg kan ikke bare skrive ned hvad min lærer siger. Jeg tager noter i timerne og streger ned når jeg læser. Nogen gange slår mit hoved bare fra, jeg kan ikke altid følge med – jeg bliver hurtig træt. Det betyder at jeg skal kæmpe det mere for at lære det og kunne gøre det godt.

Jeg elsker at læse! Virkelig. Dog kan der være dage hvor jeg virkelig ikke orker – så bliver læsningen ikke lige god, ergo husker jeg ikke særlig meget af det der bliver læst. Det er ikke fordi jeg ikke vil – men det er længe siden at jeg har gået i skole på den ”hårde” måde her. Hvor det er læsning hver dag og ”forelæsning” fra læreren hver time. Det har jeg ikke gjort i rigtig mange år. Faktisk noget nær 5 år. Så selvfølgelig køre hovedet ikke derefter. Det sker jo det skidt. Nu skal jeg have hovedet med på geled igen og holde fast i det. Det kommer til at tage tid – men jeg vil kæmpe.

Ernæring og Sundhed er jo fuldkommen crazy spændende! Så selvfølgelig skal der bare skovles indenbords med viden. Selvom at det kan være lidt tørt og kedeligt at læse. Men i det mindste så prøver jeg da. Vi er jo ikke kun læse heste – der er også meget praktisk undervisning. Der skal der også bare læses til. Nå ja, men vi tager et skridt af gangen og det er at få læst og forstå.

Så hovedet ned i bogen igen, Mikjær!

Det er ingen hemmelighed at jeg har stress. Det har jeg haft siden det arbejde i Viborg. Jeg bruger hver dag på at få det bedre, nogen gange med succes, andre gange uden det store held. Det bedste for mig er at have min alene-tid. Hvor jeg bare sidder for mig selv og ser en eller anden film og så nørkler et eller andet med fingrene – måske tegner eller skriver historie. Det betyder ikke at jeg ikke kan være sammen med folk. Jeg tager hjem til mine forældre hver anden weekend, bare for at få noget ro og kærlighed. For at kunne slap af.

Jeg vil prøve at komme med nogle gode måder at slappe bedre af på, som virker for mig nærmest hele tiden. Jeg ved ikke om det er til nogen gavn, men jeg synes det er godt at kunne dele dem. Så tag dem eller lad vær.

1. Strukturer din tid – skriv ned hvad du har planlagt og flet det eventuelt sammen med din madplan, hvis du har sådan en. Det kan være meget afslappende at have mere styr på hvad man skal nå. Det lyder underligt, men det virker faktisk for mig.
2. Brug tid på dig selv. Tag nogle masker, smør dig ind i creme efter et langt bad. Den er nok mest henvendt til kvinderne den her, men alligevel. Giv dig tid til at pleje dit ansigt, hud, hår og negle. Personligt når jeg lige husker det, så har jeg et helt ritual jeg bruger morgen og aftenen. Ansigtscreme, øjencreme, kølende creme til mine trætte ben, creme til mave og baller. Og efter et dejligt bad får håret lige en omgang olie. Man bliver så glad for at gøre noget for sig selv.
3. Kom ud og få noget luft. Gå eller cykel en lang tur. Jeg har endelig fået lavet min cykel og glæder mig helt vildt til at komme ud og få den og mig selv luftet. Det giver en helt anden frihed bare at gå og lytte til omgivelserne eller at cykle en tur til vandet.
4. Drop planerne en gang i mellem og gør noget du har lyst til. Gå ud på café og få en kop kaffe. Tag en tur i biografen. Besøg en ven. Vær sammen med nogen der gør dig glad.
5. Hyg dig. Sørg altid for at der er noget i løbet af dagen som du kan hygge dig med! Mit højdepunkt er at sidde efter aftensmaden og se en god film eller serie og så bare koble fra.
6. Hør noget god musik. Det er faktisk bevist at musik påvirker os meget. Så på med dit yndlings musik og skru op for det – glem naboerne de 10 minutter og nyd bare musikken, mens at du danser tosset rundt. Jeg har en afspilningliste som hedder dans, når jeg høre den, så glemmer jeg alt andet og danser bare tosset rundt i hele værelset. Denne her sang høre jeg gerne når jeg virkelig har brug for ro til hovedet. Lars Lilholt har altid kunne få mig til at slappe af og denne sang fra hans nyeste album har virkelig ramt mig.

… men det så er til den positive side! Så kan man ikke andet end at blive glad, rundtosset og en lille smule bange egentlig. Synes det er så længe siden at det er gået den vej for mig, udover at jeg har min fantastiske familie og mine venner. En del ved at jeg har brugt meget tid i Jylland det sidste halve år, hvor jeg har været i gang med min tjeneruddannelse. Nu er det slut! Eller det var det allerede da jeg blev fyret af de røvhuller i Viborg, men alligevel. Det er helt slut, for på mandag starter jeg på min nye uddannelse, en uddannelse som jeg søgte ind på for et år siden, men så i sommers fik tilbudt en standby  plads på. Det viste sig så først at være her i Februar at jeg skulle være heldig at nogle faldt fra. Jeg er så spændt og så pisse nervøs, for igen skal jeg til at starte helt op fra bunden med at lærer nye mennesker at kende og gøre et godt indtryk. Derudover skal jeg på rustur. Det har jeg aldrig nogensinde prøvet før, så det skal nok blive spændende at se hvordan det bliver. Faktisk bliver det hele spændende at finde ud af og få styr på. Meeen jeg er jo min mors datter, så selvfølgelig kommer det til at gå godt.

Så jeg synes selv det begynder at gå den rigtige vej nu. Det eneste er at jeg kommer til at savne mine hunde og at kunne snakke med mine forældre hele tiden, men heldigvis er telefonen jo opfundet og jeg kan altid tage hjem og se til dem. Det bliver faktisk godt med nogle busture igen – det er så hyggeligt. Det bliver også rart at komme helt permanent hjem igen og se alle vennerne og forhåbentligt også noget til mine brødre. Dog er der lige nogle ting der skal på plads. SU’en er selvfølgelig søgt, ungdoms kortet skal jeg lige godkendes til, cyklen skal hives ned til cykelmageren og ordnes, der skal bestilles nye briller og så videre. Nøj der er for lidt timer i døgnet, men godt at jeg er vant til at stå tidligt op.

Det hele kommer til at rykke, forhåbentligt. Nu som studerende indenfor Ernæring og Sundhed!

Jeg overvejede faktisk at droppe at lave en nytårs hilsen herinde i år. Og så tog jeg mig selv i nakken, for jeg er vild med traditioner og hader når de bliver brudt. Dog i år ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal skrive, for alt i alt har det været et decideret lorte år. Vi har mistet så mange skønne mennesker. Samt mit eget liv har ikke rigtig kørt helt på skinner i år. Det første halve år, fik jeg en masse nye venner på mit studie, et studie som jeg faktisk var rigtig glad for. Det mente en dårlig lærerplads dog lige at de skulle ødelægge – men heldigvis, for jeg fandt hurtigt ud af at jeg virkelig ikke kan holde til det. Jeg har sgu lidt for mange skavanker og det er jeg glad for.

Tilgengæld har 2016 stået i træningens tegn. Jeg har trænet hver eneste måned, men er kun nået op på 27 uger i træk. I næste uge hiver jeg den op på 28 uger. Jeg har trænet tidligt om morgenen, og om natten. Jeg har trænet på min fødselsdag, juleaftensdag og i da nytårsaften. Jeg har lagt blod, sved og nærmest tåre i min træning og er ganske tilfreds. 2017 kommer til at stå endnu mere i træningens og sundhedens tegn. Det sidste får I mere af vide om inde i det nye år, og jeg glæder mig virkelig til at komme i gang!

2016 har også givet mig rigtig meget smag for at være kreativ igen. Jeg har syet så mange tasker, kjoler, bluser. Jeg har malet flere malerier, jeg er så småt begyndt at tegne igen, efter at jeg fik mine drømme tuscher af min storebror i julegave. Jeg udfordre mig selv og leger med nye ideer. Jeg har leget med nye opskrifter og leget med nye motiver når jeg var ude og fotografere. Det var været så herligt og jeg har fået meget konstruktiv kritik og ros, fra mine største kritikere og det tager jeg med mig som altid.

Men jeg må sige at 2016 har ikke just bragt mig noget på kærlighedsfronten, jo min familie og venner, men ellers har den side virkelig lagt i fryseren og passet sig selv – det er nu meget godt. For helt ærligt jeg er ved at være træt af at jagte kærlighed og kæmpe sådan for at få den. Så fra nu af holder jeg min chokolade for mig selv og mine nærmeste. Basta.

Jeg forudser et 2017 med en helveds masse kaffe, kreativitet og venner. Det bliver dejligt – det kan ikke andet. Hvordan 2017 ellers bliver, det vil jeg ikke spå om jeg vil bare tage imod det med åbne arme og håbe på at de lader de sidste af mine yndlings skuespillere være i 2017.

Vi ses i det nye år! Jeg håber ikke det er så stor en lurendrejer som 2016.

For 9 dage siden mødte jeg på arbejde, i fuld uniform og næsten helt klar til min lange aftenvagt. Jeg skulle møde fra 17-23 og derefter gøre klar til dagen efter. Egentlig havde jeg virkelig ikke lyst til at komme på arbejde for dem jeg skulle arbejde med havde en tendens til at tale ned til mig som et lille barn. Men da jeg så mødte op, så stod der en tjener som ellers ikke havde vagt denne aften, han bad mig gå op til min personalechef for han ville gerne lige snakke med mig. Forvirret gik jeg derop og endte med at sidde til møde med manden som efter ingen gang 2 minutter fortalte mig at jeg var fyret. Min profil passede ikke ind i deres firma. Det eneste jeg tænkte på var om der var nogen der havde klaget over mig, det var der ikke. Derimod synes de tre chefer ikke at jeg var noget for dem. Jeg fik af vide at hvis jeg ville arbejde inde for denne branche, så kunne det godt ske at jeg var heldig at finde noget.. alle andre steder end her. Dette forbløffede mig, for jeg har kun fået ros i min skoletid og af mine kollegaer. Dette var dog bare en undskyldning, for i sidste ende kom det frem at det var fordi jeg havde været syg. Syg hvor min øverste chef selv havde sent mig hjem fordi jeg ikke skulle smitte andre. Jeg rystede bare på hovedet og kommenterede at de måske skulle lære hvordan man havde elever istedet for at udsætte dem for det jeg havde været igennem. Jeg skulle følge en tjener som havde 17 timer mindre end jeg, jeg skulle lærer tingene på hendes måde – men når jeg gjorde det overfor de andre fik jeg skæld ud. Jeg blev kastet rundt mellem de forskellige tjenere og blev godt og grundig forvirret oveni hovedet. Min familie og venner kunne tydeligt mærke at arbejdet fyldte meget i mit hoved og krop når jeg havde fri. Jeg bed af folk og havde ondt i hele kroppen, jeg kunne ikke fokusere eller slappe af. Mildest talt, jeg var ved at gå ned med stress over et arbejde som faktisk behandlede mig af lort.

Det jeg så kan konkludere nu er, jeg er for kreativ og københavnsk til Viborg (dette var endda min kære mors ord). Jeg skal fanme ikke ud i den branche igen i fuldtid. Jeg er lykkelig når jeg kan være mig selv. Jeg er heldig at jeg slap for at gå helt ned.

Stress er ikke noget at spøge med. Jeg har brugt flere dage på at prøve at koble fra og glemme den halvanden måned jeg nåede at spilde på et hotel i Viborg. Det har været svært og det er stadig svært, men jeg synes selv jeg er blevet bedre. Nu kæmper jeg så for at finde julestemningen frem og være kreativ igen. Jeg har allerede fået lavet noget kreativt til mine julegaver til folk, så det er nogenlunde på plads, nu mangler jeg bare julestemningen – men mon ikke den kommer med de dejlige mennesker som jeg omgiver mig med?