Kategori: Uncategorized

Hvad kan jeg egentlig godt lide ved mig selv – del 1

Line Mikjaer1 Comment

Jeg var på tur med min veninde her sidst og vi kom til at snakke om min udstråling – hvorfor kan jeg ikke lige huske. Hun fremhævede så mange ting ved mig, at jeg de sidste par dage har gået og spekuleret over hvad jeg egentlig elsker ved mig selv. Derfor skriver jeg dette indlæg, for at kunne inspirere jer til, at tænke over hvad I faktisk godt kan lide ved jer selv.

Jeg elsker min øjne! De har altid været meget udtryksfulde og specielle. De er også altid det første folk kommenterer på. Grundet en genfejl, så har mine øjne ikke helt samme farve som min families. Jeg har grønne øjne med en brun midte, hvor min familie er mere ovre i det blå. Jeg ved, at min farmor har de smukkeste nøddebrune øjne og min morfar havde så vidt jeg husker de smukkeste blå blå øjne. Noget af det specielle ved mine øjne er, at man typisk kan se hvad humør jeg er i, da de skifter lidt i farven. Det er ikke noget jeg selv tænker over, men tit bliver jeg spurgt om jeg f.eks. har ondt, da mine øjne tydeligt udstråler det.

Jeg er også ret glad for min røv. Jeg tror det ligger til min familie at have en god røv. Jeg har ikke kæmpet for den overhovedet, den er bare rund og tilpas. Det er i hvert fald ikke den jeg skammer mig over.

Derudover er jeg faktisk også begyndt at elske mit smil noget mere. Da jeg var lille var det altid et tandsmil man kunne finde på billeder af mig. Efter jeg blev ældre, er det forsvundet lidt. Da jeg var barn, var det smil bare så nuttet. I en lang periode gik jeg med et skævt smil, som mange faktisk husker mig for. Men nu, jo mere jeg kan mærke, at min selvtillid vokser og jo mere glæde jeg får tilbage, jo større bliver mit smil også. Og du er sgu ikke i tvivl om hvornår jeg er virkelig glad – for så smiler jeg også mega meget med øjnene.

Dette år har også vist mig, hvordan mit gåpåmod er blevet endnu større og mere intenst. Det er noget jeg virkelig elsker. Jeg sætter mig noget for, og så får jeg faktisk sat tingene i værk. Om så det er renovering af hus, oprydning, opgave, ansøgninger, opskrifter eller at lave flere aftaler med venner, så tager jeg det typisk med et smil. Forhen var jeg altid bange for om jeg nu kunne finde ud af det, nu har jeg fået en Pippi Langstrømpe tilgang til tingene: “Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg helt sikkert!“

Jeg elsker min positive udstråling. Selvom jeg selv godt kan tænke; “Fuck det her er ikke godt. Det går galt“, så klapper jeg folk på skulderen og smiler: “Ved du hvad, det skal sgu nok gå, vi har prøvet det der er værre.” Selvom jeg selv ofte føler, at alt er helt håbløs, så prøver jeg at se positivt på det og finde det gode i det hele – det kan være svært, men jeg er blevet bedre til det.

Min kreativitet – når den endelig har det med at dukke op en gang i mellem. Efter jeg blev sygemeldt i foråret 2017, har jeg haft sværere ved at være kreativ med min kunst og andet. Dog husker jeg mig selv på, at der er så mange måder at være kreativ på. Det behøver ikke kun at være med kunst, det kan også være mad, oprydning og så meget andet. Derfor har min kreativitet fået lov til at blomstre på en helt anden måde de sidste mange år og jeg kan godt lide den udvikling – selvom jeg savner at tegne og male.

Jeg er faktisk positiv overrasket over dette indlæg. Det har været en øjenåbner, men også en stor glæde. Jeg kunne faktisk skrive meget mere, men det gemmer jeg til et andet indlæg. Derfor kommer dette indlæg til at hedde del 1 – for jeg har virkelig lyst til at dele alt det her med jer

Æblekage med chokolade og mandler

Line MikjaerLeave a comment

Da jeg tog hjem fra mit studie igår, havde jeg sådan en lyst til at bage. Hvilket nok skyldes, at vi sad og planlagde hvad vi skulle forberede til den 4. klasse vi skal have i madkunstskab i næste uge, og her gik snakken på en kagen med sæsonens grønt. Problemet er bare, at det er sgu lidt kedelig at bage til sig selv, især fordi bagværket nemt når at blive kedelig, inden man får det spist. Derfor valgte jeg, at halvere min basis kage opskrift og bage en mindre portion. Igår blev det så til en æblekage med chokolade og mandler, som jeg har lyst til, at dele med jer.

Ingredienser

1 dl neutral olie
2 æg
1,25 dl sukker
1,75 dl mel
1 tsk bagepulver
1 tsk kanel
2 æbler i tern
100 g mørk chokolade
En håndfuld hakkede mandler

Fremgangsmåde

Forvarm ovnen til 175 grader varmluft. Slå æggene ud i en skål og bland dem godt med sukkeret. Tilføj herefter olie eller 90g smeltet smør. Bland mel og bagepulver, inden det vendes i sukkerblandingen. Rør godt. Vend æbleternene i kanel og rør i dejen. Hak chokoladen groft og bland ligeledes i kagedejen. Kom dejen i en form beklædt med bagepapir, og top med de hakkede mandler. Bag kagen ved 175 grader i 25-30 minutter eller indtil at der ikke hænger dej fast i spidsen af en kniv.

Tip – pynt med almindelig eller kakaoglasur.

Påsken står for døren

Line MikjaerLeave a comment

Hvorfor holder du egentlig påske? Gør du overhovedet noget ud af påsken? Nyder du de lækre påskeæg og gode påskefrokoster? Holder du det bare for fridagene eller dyrker du de egentlige religiøse begivenheder bag?

Det er vist ikke nogen hemmelighed for nogen, at påsken stammer helt tilbage fra jødernes udvandring fra Egypten, eller at de kristne fejrer det som Kristi opstandelse. En hedensk fejring som vi i mange år har dyrket eller de fleste har. For mange holdes påske, fordi det er en hyggelig tradition med påskekyllinger, farvede æg og masser af chokolade.

Min familie har typisk holdt påske, fordi det var og er en farverig overgang til sommermånederne. Det er hygge og fællesskab. Påskesøndag gemte mine forældre altid påskeæg i haven til vi børn og vi brugte evigheder på, at finde dem og derefter bare guffe chokolade i os, til vi fik ondt i maven. Nu hvor vi er blevet voksne, ja så er påsken bare en tiltrængt ferie midt i studie- og arbejdslivet. De sidste par år har vi mødtes med noget familie Langfredag og har holdt påskefrokost. Det er, af den simple grund, fordi tiden i julen bare ikke er til at holde vores årlige julefrokost – så den er rykket til påsken.

Det er faktisk den eneste måde vi fejrer påske på. Typisk bruger vi vores påske med at være aktive i haven eller på projekter indendørs. Andre gange er det simpelthen en mulighed for, at læse endnu mere op til de kommende eksamener i maj og juni. Dog i det store hele for mit vedkommende – ja så handler det endnu engang om hygge med min familie.

Photo by freestocks.org on Unsplash

Nogle af mine yndlingssteder i København

Line MikjaerLeave a comment



Amager Strandpark

Har eksisteret siden 1934, men i 2005 åbnede den kunstige ø, som er en forbedring og en gave til de daglige gæster. Al den tid jeg har boet i København, har jeg elsket strandparken, men nu hvor jeg er flyttet endnu tættere på, så besøger jeg den nærmest dagligt. Det, at gå en tur langs vandet og se flyene lande og lette hele tiden, er magisk. Man kan bare drømme sig væk og blive blæst igennem. Derudover er det et lækkert område, at bruge om sommeren, da stranden er lækker ren og man kan se havbunden når man bader.

Beboerhuset – Christianshavn

Her kan man sidde og hygge med vennerne. Spille spil. Have ro til at sidde og arbejde. De har et bredt udvalg af forskellige lækkerier – min favorit er selvfølgelig min hjemstavns øl Hancock! Den fås både som fad men også som øko pilsner på flaske. Til jul serverer de også en af de lækreste gløgg, jeg har smagt. Mangler du en god øl eller et lille pusterum – så tag et smut forbi Christianshavn og besøg beboerhuset, det kan være du render ind i mig.

Kongens Have

Stedet man glædelig går igennem eller hænger ud med sine venner. Årstiderne har intet at skulle have sagt – man kan altid slå et smut omkring Kongens Have og blive lidt lettere om hjertet. Foråret, sommeren og efteråret byder dog lidt mere på, at man bare slår sig ned og nyder en picnic i godt selskab eller tager en lille kaffedate med en man kan lide. Haven rummer så meget natur og forskellige sorter af blomster og træer, at der er nok at studere.

Bibliotekshaven

Ligesom i Kongens Have er årstiderne helt ligegyldige her. Haven er dog betydelig mindre og lidt mere intim. Det er et fantastisk sted bare lige at slå sig ned ovenpå en lang dag og så bare lige nyde livet 5 minutter. Haven emmer af ro og man kan ikke andet end at slappe af her. Der er fyldt med blomster, smuk arkitektur og ikke mindst adgang til de mange spændende museer omkring.

Illum Rooftop

Illum Rooftop råder over en masse lækre caféer og restauranter, hvor man kan få stillet enhver sult og finde en forfriskende kop kaffe. Det er det ideelle sted, at mødes og slappe af, nyde en god frokost eller bare snakke over en kop et eller andet. Ikke nok med det, så kan du nyde udsigten ud over Storkespringvandet fra altanerne og nyde forårssolen med en du holder af. Der kan selvfølgelig være overrendt, men det er bare at finde det tidspunkt der passer dig bedst og så bare prøve det af.



Top 5 citater

Line MikjaerLeave a comment

Jeg er stor fan af citater! Jeg tror jeg har mindst 1000 screenshots af citater fra forskellige sociale medier på min telefon. De taler til mig og det er fedt, at se at andre kan have det lige som jeg. Selvfølgelig kan de det, men det er alligevel en skøn øjenåbner. Derfor blev jeg inspireret til at nævne mine 5 yndlingscitater lige nu – hvem ved måske kan de også give jer stof til eftertanke eller inspirere og motivere jer.

  • Never stop believing in hope, because miracles happen every day.

Håb er et ønske om, at noget en dag vil lykkes eller indtræffe. Håb hænger sammen med vores drømme og inderste ønsker. Derved er det noget, som vi nærmest kan føle nede i maven, fordi det kan være så intenst og dybt et ønske eller drøm. Jeg er en drømmer og det er der vist ingen tvivl om. Mange af mine drømme og følelser deler jeg ikke med andre, for de er mig så dyrebare.

  • She remembered who she was, and the game changed.

Nogle gange kører man bare i samme rille dag efter dag. Man er nødt til, at se sig selv i spejlet og minde sig selv om, hvilken person man er og huske på at du er din egen lykkesmed. Vi kan med lethed glemme, hvem vi inderst inde er. Vi lader kollegaer, studiekammerater, venner, familie eller helt fremmede træde på os i tide og utide uden, at vi skænker det en større tanke. Stop med det! Husk hvem du er og ændre spillets regler og gør noget godt for sig selv.

  • Var det en dårlig dag? Eller var det bare 5 dårlige minutter der fik lov til at fylde hele dagen?

Vi har en tendens til at have “mandage” ugen rundt. Folk svælger i, at de konstant har dårlige dage. Derfor er denne her utrolig passende – for har du egentlig reelt en dårlig dag? Eller er det bare en dårlig hændelse, som du ikke kan få fokus fra igen? I begge fald så fokuser på de gode ting, der er sket. Det kan være, at din kammerat har købt en kop kaffe til dig, et kram eller noget helt tredje. Lad ikke de dårlige hændelser fylde hele dit liv – det er i forvejen så kort, så fokuser på at få det bedste ud af det hele.

  • Good enough this the new perfect

Vi skal ikke være så fandens perfekte altid! Hvad er det sjove i det? Det vigtigste er, at vi kan gå i seng med et smil på læben og sige “Jeg har gjort det godt nok”. Hvis perfekt var standarden, hvad skulle man så stile efter? Jeg vil ikke være perfekt, jeg vil være glad og tilfreds og det er godt nok for mig.

  • Børn er engle som endnu ikke har mistet sine vinger – Lars Lilholt

Mere og mere ser man rundt om i Danmark, at børn bliver forældrenes nye projekt. De skal være perfekte, de skal være dygtige, de skal gå til det ene eller det andet. Det er ikke børnenes skyld, at de alt for tidligt mister deres vinger. Nej det er de voksne som pacer børnene frem til noget de måske ikke vil – børnene følger bare trop, for så er mor eller far jo nok glade. Det er skræmmende. Ligeledes paces studerende af politikerne til, at tage en hurtigere uddannelse, stoppe med at tage sabbatår – men det er blevet almindelig, for den pacen, den kender de hjemme fra.
Lad børn være børn og lad de unge finde deres egen vej frem i livet. Bare fordi du som voksen ikke har opnået de ting som du gerne ville, så skal du ikke pace dit barn til, at gøre det for dig. Et barn er det dyrebareste et menneske kan få – værn om det og beskyt det.

Honningbagt laks med blomkålsris

Line MikjaerLeave a comment

For tiden så er en hel lakseside tit på tilbud. Det udnytter min familie sig gerne af. Min mor er gigtplaget og har derfor endnu mere en før brug for meget fisk. Vi plejer at ovnbage den med salt og peber, men her forleden ville jeg gerne prøve noget nyt. Så jeg kiggede lidt rundt i skabene og fik hurtigt lavet en god mariande til den lækre fisk.

Ingredienser:
En hel lakseside
2 spsk. olivenolie
1 citron gerne økologisk
3 spsk. honning
4 kviste timian
4 fed hvidløg
1 spsk. flagesalt
1 spsk peber

Fremgangsmåde:
Tag et stort stykke staniol. Kom lidt salt og peber på og læg så laksen på staniolet. Fold siderne lidt op, da fedtstoffet ellers vil flyde ud. Halver citronen og pres saften fra den ene i en skål. Bland olivenolie og honning i. Hak timian og hvidløg fint og bland ligeledes i. Rør blandingen godt sammen og pensel den ud på laksen. Drys herefter salt og peber på. Skær resten af citronen i skiver og læg dem på. Kom herligheden i en forvarmet ovn på 190 grader (varmluft) i 15 minutter.

Hertil serverede jeg, som I ser på billedet, den lækreste grønsagspaella – kan man godt kalde det. Min mor havde købt blomkålsris, fordi det ville hun gerne prøve af. Så nu kommer så opskriften på det tilbehør vi fik til den lækre laks.

Ingredienser:
1 pose blomkålsris
2-3 spsk olivenolie
3 fed finthakket hvidløg
2 cm finthakket rød chili
2 cm finthakket gurkemejerod
½ fint snittet løg
1 hel fintskåret peberfrugt
½ mango
3 håndfulde hakket grønkål
2 håndfulde spinat
Et lille bundt finthakket persille
½ tsk salt
½ tsk peber

Fremgangsmåde:
Kom olien i en pande ved middelvarme. Kom løg, hvidløg og gurkemeje i og svits det. Skær mangoen ud i fine tern og kom dem i en skål med peberfrugten. Kom grønkålen i panden og svits den i 1-2 minutter, inden blomkålen kommer i. Skyl spinaten og rul den til en “cigar” og skær den ud i fine strimler. Kom herefter spinat og blomkålsrisene i panden. Drys med salt og peber. Bland efter 2-3 minutter chilien i og tag panden af varmen. Bland til sidst peberfrugt, persille og mango i. Pynt med hvad grønt du har i køleskabet. Jeg har brugt en håndfuld cherrytomater, en håndfuld spinat og en helt citron. Server til laks med lidt cremefraiche.

Det bedste ved den her ret ud over den smager fantastisk? Det tager maks 25 minutter at lave den. Så på en travl hverdag, så er den hurtig klaret. Jeg formåede at lave den på 20 minutter. Så sæt igang og prøv endelig af.

Du er ikke alene

Line MikjaerLeave a comment

 

Føler du dig trist? Har du svært ved at samle mod? Har du en konstant følelse af altid at føle dig uden for? Føler du dig pludselig ensom, selvom du lige har været sammen med skønne mennesker?

Tro mig du er virkelig ikke alene. Selv er jeg en af de mange mennesker i Danmark, som lider af ensomhed. Man kan være heldig, at ensomheden kun er der nogle gange, men der er også dem som oplever den konstant. For eksempel mig.

Lad mig give et eksempel:

Jeg har lige tilbragt 2½ uge hos mine forældre hen over julen. Det har været en hyggelig og nærmest magisk tid med hele min familie og svigerinder. Der blev bare slappet af og der var så meget kærlighed i luften. Der var hele tiden nogen at snakke med og nogen til at give et kram. For en uge siden kom jeg så endelig hjem igen. Det var her det pludselig ramlede. Jeg var hjemme en halv time, før at jeg styrtede ud og var sammen med en veninde for at få noget selskab. Dog kunne hun jo ikke være sammen med mig hele dagen. Så hjem i ensomheden måtte jeg endnu engang. Der sad jeg så, ved mit spisebord med en kop kaffe og så bare tv. Der var ikke rigtig andet liv omkring mig. Pludselig var feriens hygge og varme selskab forsvundet helt fra min krop og den omklamrende følelse af evig ensomhed overtog igen min krop.

For at undgå denne evige følelse i tide og utide, så se i øjnene, du er ikke alene! Vi er mange der går rundt og tumler med at føle ensomhed. Når du indser dette, så indser du også at du har et behov for hjælp og forandring i dit liv.

Så derfor er det en rigtig god ide at række hånden ud til nogen. Det kan være en ven, familiemedlem eller kæreste. Søg kontakt ved et andet menneske og bryd stilheden. Smalltalk med kasseekspedienten nede i supermarkedet når du alligevel handler. Øv dig i hele tiden at tage kontakt – det er kun med til at mindske følelsen og er derudover med til at styrke din karisma.

Du kan ikke vente hele dit liv på, at andre tager kontakt til dig og spørger om du vil være sammen med dem. Du er også nødt til selv at tage initiativ. Jeg ved det kan være svært, tro mig – jeg er i samme båd som dig, men vi er nødt til at være stærke og kæmpe for at få det bedre. Find dit mod frem og vær ikke bange for at få et nej. Det tager tid at bygge nye relationer op, men det tager også tid at bevarer dem man har. Et nej er ikke betydende med at folk ikke vil dig, men at de bare ikke lige har tid eller overskud selv på det givende tidspunkt.

Dernæst kan du sætte dig ned og gøre dig selv lidt klogere på hvorfor du føler dig ensom. Stil dig selv spørgsmål og skriv ned. Det kunne for eksempel være:

Jeg føler mig ensom, når jeg kommer hjem fra dagens gøremål

Eller:

Jeg har følt mig ensom lige siden min kæreste gik fra mig.

Det kan være en bonus for dig, at skrive dine følelser ned. Især hvis du ikke lige har nogen at snakke med det om. Det er altid bedst, at komme ud med det du brænder inde med, ellers kan du opleve at få det meget værre.

Gør dig selv og mig en tjeneste – i år skal du fokusere på dig selv og dine følelser. Du er vigtigst, du har kun et liv – så pas godt på dig selv. Mærk efter og råb om hjælp, hvis du føler dig helt fortabt. Du kan ikke kun alene komme ud af ensomheden – men du kan hjælpe det godt på vej!

Årskiftet 2018/19

Line MikjaerLeave a comment

Jeg sad i går, en søndag aften, omgivet af mine nærmeste og så the Lord of the Rings the Return of the King. Det er en tradition vi har fået i familien, at i julen så ser vi the Lord of the Rings trilogien og bagefter the Hobbit trilogien. Det er en hyggelig måde, at bruge sine aftner sammen på. Her kom det til mig, hvor heldig jeg egentlig er. Jeg har en fantastisk familie og nogle skønne venner som støtter mig igennem alt. Nogen gange er jeg sikker på, at vi glemmer, at stoppe og faktisk nyde øjeblikket. Nyde vores omgivelser og medmennesker. Lige pludselig så er de her bare ikke mere.

Jeg har altid haft en form for dødsangst. Selvfølgelig er jeg bange for at dø, men det er ikke lige den form for dødsangst jeg mener. Det er mere.. jeg er bange for at miste mine kære. Hvad nu hvis jeg ikke får sagt nok til dem, at jeg elsker dem? Ved de at jeg vil gøre alt for dem? Jeg bruger megen tid, på at tænke over sådanne ting. Derved bruger jeg så også masser af tid, på at gøre alt så godt som muligt, for at andre har det godt. Det er så også med til at gøre, at jeg lidt bedre kan nyde øjeblikkene med dem jeg elsker. Det er et mål for mig, at stoppe op og bare give vedkommende jeg er sammen med et kram. Eller bare direkte sige til dem, jeg elsker dig. Det kan være at jeg vælger at stå tidligere op og gøre rent i hele huset – bare gøre noget godt for at de føler sig værdsat og elsket. Det som jeg tror, jeg prøver at sige er: Stop op og nyd at du er i live, nyd dine kære og sæt pris på dine omgivelser. Det er der alt for få der gør.

Lige om lidt siger vi farvel til 2018 og goddag til 2019. Normalt har jeg en fornemmelse om årsskiftet, men ikke i år. 2018 var.. er lidt endnu.. et mærkværdigt år. Der er sket så meget, og alligevel er der intet sket. Vi mistede desværre en masse skønne mennesker inden for kulturen og jeg mistede min bonus bedstefar. Vi havde en sindssygt lang sommer, jeg har aldrig i mit liv rendt så meget i kjole før – jeg opnåede faktisk at få sol på mine ben, hvilket jeg aldrig har prøvet før. Jeg har formået at gennemføre første år af en videregående uddannelse, uden at dumpe. Dernæst var jeg ude for en træls cykelulykke i foråret, som gav mén langt ind i sommeren og faktisk noget af efteråret. Jeg har undervist og fået mine lektorer til at grine. Jeg satte sågar en af dem på plads til min eksamen. Personligt synes jeg selv, at jeg har opnået en del glæde og lykke i år. Det bedste jeg oplevede, ja det var nu nok, at min familie troppede op og brugte en lørdag eftermiddag på at hjælpe mig med at flytte. Det var den hyggeligste dag og jeg nød hvert eneste sekund. Da følte jeg virkelig en varm lykke i mit hjerte.

Det har også været et år, hvor jeg har arbejdet intenst på mig selv. For at få det bedre. Med hjælp fra en fantastisk gruppe personer, som jeg mødte i efteråret 2017. Vi fulgte hinanden i et år, hvor vi græd og lo sammen. Uden dem, ja så var jeg nok ikke nået så langt. Jeg følte mig virkelig tilpas og forstået. Nu er vi så spredt for alle vinde igen, men jeg føler i mit hjerte, at de stadig er der for mig og giver mig styrke til at kæmpe videre.

Jeg vil ikke sige, at der er sket noget stor og fancy i 2018. Jeg har taget det stille og rolige, ikke som de andre fra min årgang – der har fået barn nr. 2, 3 eller 4, giftet sig eller flyttet i hus med deres forlovede. De stadier er jeg slet ikke kommet til. Andet end lige flytningen fra et dårligt kollegieværelse, til en toværelses med eget køkken – så nu.. nu bliver der lavet mad i stor stil! Jeg har valgt at fokusere på mine opskrifter, udvikling og eksperimenterne i køkkenet, frem for at halse afsted efter en fyr/dame, børn og fast ejendom. Min uddannelse og egen lykke kommer først.

Jeg kan ikke sige, hvad der kommer til at ske i 2019 for mit vedkommende. Andet end jeg ved, der venter et spændende valgfag i februar og marts – jeg skal nemlig læse journalistik med en god veninde. Forud ligger også 4 og 5 semester. Det er vildt at tænke på, at jeg allerede er så langt. Jeg tror det bliver et tungt, men lærerigt år på uddannelsesfronten. Derudover så ved jeg, at 2019 bliver et år i bøgernes tegn. På den ene og den anden måde. Der kommer mindst 24 nye bøger til, foruden studiebøgerne. Derudover skriver jeg på livet løs, når jeg endelig sætter mig ned for at slappe af ved computeren. Så det bliver et interessant år på den front. Jeg glæder mig til, at få de første bøger ind af døren og forsætte hvor jeg slap i min krimi for 9 år siden.

Jeg tror ikke jeg har så meget andet at fortælle, andet end spild ikke din tid på folk der ikke fortjener den, men brug dem med dem der virkelig elsker dig og som sætter pris på dig. Livet er kort, så husk at lev det. Om et øjeblik, så har vi glemt det hele. Så er vi kun et minde.

God jul og hav nu et godt nytår.
Vi ses på den anden side.

Sprøde men bløde pebernødder

Line MikjaerLeave a comment

For nogle år siden kom min mor med en opskrift til mig, som jeg skulle prøve af. Jeg skulle se hvor lang tid det ville tage at lave dem. Hun var på det tidspunkt hjemkundskabslærer og hun ved jeg elsker at lege i køkkenet. Sød som jeg er, så tog jeg imod og prøvede opskriften af. Lige siden har den opskrift hængt ved i vores hjem, fordi den giver de lækreste store pebernødder som er sprøde uden på, men lækre bløde inden i. De er slet ikke så tørre og kedelige som dem man kan købe.

Flere har spurgt mig efter den opskrift, så derfor har jeg besluttet mig for at poste den herinde, så den er samlet med mine andre opskrifter. Det er nemlig lettere bare at give et link, end at sende opskriften til hver enkelt der spørger efter den. Så her kommer den. Giv endelig lyd om hvad I synes om den. Personlig spiser jeg ikke selv andre pebernødder end lige netop disse.

Ingredienser:
400g hvedemel
250g smør
200g sukker
2 spsk. lyst sirup
1 æg
2 tsk. natron
3 tsk. kardemomme
3 tsk. kanel
lidt peber

Fremgangsmåde:
Rør sukker og smør sammen. Sørg for at smørret er helt blødt, så det får en jævn fin konsistens. Rør herefter æg og sirup sammen til en ensartet masse. Bland det herefter i smørret og bland herefter alle tørvarerne i. Rør til en blød konsistens og tril herefter små kugler og placer dem på en bagepapirsbeklædt bageplade. Herlighederne bages i ovnen ved 175 grader i 10-12 min. Får I ikke spist dem alle på en gang, ja så kan I opbevarer dem i en lufttæt beholder. Herhjemme holder de maks to dage.  Jeg beklager den ringe billedkvalitet, men i flytningen er mine forældre kommet til at tage mit kamera med hjem til Jylland.

Jeg forsvarede min gruppes kostvejledning i går

Line MikjaerLeave a comment

I start oktober skulle vi opstarte en kostvejledning med en klient. Vores klient var type 2 diabetiker, havde spiseforstyrrelse og havde en forhøjet blodglukose. Hen over en måned vejledte vi vores klient og lærte hende bedre at kende. I samarbejdet opnåede vi et fald på 4,8 mmol/l i hendes blodglukose – det er imponerende hvad et højnet kostfibre- og generelt rigtig madindtag kan gøre. Samtidig opnåede vi et resultat, som betød at hun havde lysten til at spise og faktisk ville spise. I vægttab kilomæssigt opnåede vi dog ikke, men i tajle-hofte-ratio tabte hun 3,5 cm i alt på en måned.

Ud fra vores forløb, skulle vi udvikle en synopse som vi så enkeltvis var oppe og forsvare i går. Det var utroligt nervepirrende og alligevel spændende at gå op og forsvare en kostvejledning som man selv har stået for. For dem det er gået en smule ud over med min eksamensstress, der undskylder jeg dybt og giver en øl i fremtiden. Vores opgave kunne nok have være mere gennemarbejdet i nogens øjnene, men der blev knoklet med den og jeg syntes alt i alt det var en god opgave – jeg var stolt af at forsvare den. Især overfor de lektorer som jeg fik. Aldrig nogensinde tror jeg, at jeg har imponeret nogen så verbalt med mine skæve kommentarer og topjyske bemærkninger. Faktisk endte jeg med at måtte bede den ene lektor om at klappe i, for jeg fandt mig simpelthen ikke i at han afbrød mig. Resten af dagen klappede han i som en østers og lod vi studerende snakke. Jeg blev mildest talt lidt sur over at han kunne finde på at afbryde mig – jeg hader afbrydelser! Den anden han klukkede bare af grin over mig og nikkede, mens at jeg lystigt fortalte videre om min klient.

Jeg var gået ind med en forestilling om, at nu slagter de mig sgu. Så jeg havde en ide om at jeg måtte køre den på humor og min jyske charme. Det var dog ikke det der gav mig den gode eksamen, men faktisk det at jeg som kostvejleder, gik ud og tog imod klienten i klientens højde og gav mig tid til at forstå og hjælpe. De mente at hvis jeg huskede mine fagbegreber (som jeg glemmer hver eneste gang! Jeg er for jordnær), så ville jeg kunne fremføre en skide god bachelor opgave. Herefter blev jeg spurgt under min karaktergivning, om jeg havde overvejet at gå coachingvejen. Det er et ellerandet sted den største kompliment jeg nogensinde har fået. For det viser at jeg er på rette spor og at min drøm, om at komme til at vejlede og rådgive andre mennesker, ikke er uopnåelig.  Når en lektor som jeg har så stor respekt for, kommer med sådan en kommentar, så ved jeg at det her – det kommer jeg til at naile perfekt!