Kærnemælksboller

De fleste ved at jeg elsker at eksperimentere i et køkken. Det har jeg altid gjort. Derfor har jeg i dag pillet lidt ved min skønne bolleopskrift og kommet frem til disse lækre fuldkorns boller med kerner og rosiner. Nogle gange har jeg brug for alternativer til de lækre hvide boller som ikke mætter så godt og her er denne opskrift en god løsning. De mætter godt og smager lækkert. Meeeen selvfølgelig spiser man altid en for meget når de er nybagte. De her er perfekte til fødselsdag, morgenmad, den søde tand, på en regnvejrsdag – ja generelt bare hele tiden. Så værsgo prøv dem af.

Ingredienser:

50 g. gær
8 spsk. vand
3 dl. kærnemælk
5 tsk. Sukker
1½ tsk. Salt
0,5 dl. Olie gerne oliven
400 g. hvedemel
100 g. musli
100 g blandede frø
100 g. fuldkornshvedemel
200 g rosiner
1 æg

Fremgangsmåde: 

Start med at opløse gæren i det lunkne vand. Herefter tilsættes sukker, salt, mælk og olie. Når det er blandet rundt, så tilføjes melet lidt af gangen – ind til at det slipper skålen (hvis du bruger en røremaskine). Dejen må meget gerne være lidt klæbrig – da det gør at bollerne ikke bliver så tunge og tørre. Drys lidt mel på bordet og ælte lige dejen lidt igennem, inden den rulles til en pølse og skæres ud i lige store størrelse. Denne opskrift giver 16 boller. Form dem til boller og stil dem på en bageplade med bagepapir. Dæk dem til med et rent viskestykke og lad dem stå og hæve i 25-45 min. Pensel dem med ægget og bag dem i 10-14 min ved 225 grader i almindelig ovn.

Min syndige broccolisalat

Som faktisk slet ikke er så syndig igen. Denne broccolisalat kan du nemlig spise med god samvittighed, og du kan endda tage en ekstra god portion af den. Den ligger nemlig en god bund og mætter helt fantastisk godt. Jeg fandt på den, en dag hvor min familie skulle holde noget hygge for min ene bror som lige var blevet 30. Da der er nogen i familie som nærmest sværger til mad uden kulhydrater, blev jeg sat i aktion. På trods af at jeg ikke kan forstå den bølge, men den tager vi en anden gang, så kan man lave nogle ret lækre retter inspireret af det og så gemme sine kulhydrater til en anden ret.

Dette skal du bruge:

1 broccolihoved

3-4 spsk. Mayonnaise let

4-6 spsk. Med top af græskyoghurt 2%

2 rødløg

1 pakke bacon

Skallen af en citron eller lime – eller bland

Salt og peber

Evt. lidt frisk dild

Fremgangsmåde

Steg baconen og lad den affedte på et stykke køkkenrulle. Rens så broccolien og skær den herefter i små buketter. Gem endelig stokken til en anden lækker salat – den gemmer på en masse smag og vitaminer. Put buketterne i en kande eller skål og hæld kogende vand over. Lad det står i max 2 minutter. Derefter hæld det i en si og lad buketterne afdryppe. Bland så mayonnaise med yoghurt og smag det til med citron eller lime skal og salat og peber. Kom eventuel lidt frisk hakket dild i. Hvis den smager for meget at mayonnaise så kom lidt mere yoghurt i, og omvendt hvis det andet er tilfældet. Rens herefter rødløgene og skær dem i den størrelse du synes, jeg laver dem typisk lige mellem finhakket og grov. Bland dem i yoghurt/mayonnaise blandingen og slut så af med broccolibuketterne som nu er helt afdryppede og baconen og bland godt. Gem eventuel lidt bacon og dild til at pynte med på toppen.

Nu er det så bare at spise. Broccolisalaten passer rigtig godt til pastasalat, kartofler, flæskesteg, kylling, pølser.. you name it. Typisk laver jeg nogle andre salat til, så der er forskellig tilbehør og broccolisalaten er altid en sikker vinder. Min familie er i hvert fald vild med den. Den er desuden også ret lækker at have med i madpakken dagen efter. Man kan selvfølgelig hvis man ikke gider spare på fedtet, bruge en normal mayonnaise og en græskyoghurt med en højere fedtprocent. Man kunne også bruge kyllingetern som lige er stegt let i nogle krydderier, i stedet for bacon. Dette styre man selv.

 

Mine hurtige boller

Det er tydeligt at efteråret er ovre os. Det betyder at det især er sæson for bagværk. Så jeg vil dele en opskrift af mine egne boller. Disse boller er altid et hit hos min familie. De bliver lynhurtigt spist og er rigtig gode til fødselsdag eller bare som eftermiddagskaffe. De er hurtige at lave, da de kun skal hæve af en omgang i 25-45 min. Alt afhængig af hvor store man vil have dem. Man kan med fordel komme rosiner i – det spiser vi rigtig meget herhjemme. Eller bare skifte noget af melet ud med noget groft mel. Mælken er afhængig af hvad du har i køleskabet eller hvad du sværger til. Jeg bruger typisk sød eller skummetmælk. Det der lige er i mine forældres køleskab. Nå ja.. Og grunden til at der ikke er billede af dem lige nu, er at de blev spist alt for hurtigt inden at jeg nåede at tage et billede. Når jeg får bagt dem igen, så kommer der et billed på af dem.

Ingredienser:

50 g. gær
8 spsk. vand
3 dl. mælk
5 tsk. Sukker
1½ tsk. Salt
0,5 dl. Olie gerne oliven
800 g. hvedemel
1 æg

Start med at opløse gæren i det lunkne vand. Herefter tilsættes sukker, salt, mælk og olie. Når det er blandet rundt, så tilføjes melet lidt af gangen – ind til at det slipper skålen (hvis du bruger en røremaskine). Dejen må meget gerne være lidt klæbrig – da det gør at bollerne ikke bliver så tunge og tørre. Drys lidt mel på bordet og ælte lige dejen lidt igennem, inden den rulles til en pølse og skæres ud i lige store størrelse. Denne opskrift giver 16 boller. Form dem til boller og stil dem på en bageplade med bagepapir. Dæk dem til med et rent viskestykke og lad dem stå og hæve i 25-45 min. Pensel dem med ægget og bag dem i 10-14 min ved 225 grader i almindelig ovn.

Lad dem køle af og spis dem så med dit yndlings pålæg eller bare med smør.

Opskrift: syltede rødløg uden sukker

Lige et lille indlæg fra mig. Her fra morgenstunden af. Jeg har altid elsket syltede rødløg og længe gerne ville eksperimentere med at lave dem, så jeg ikke kun fik dem når jeg var på cafe. Nu har jeg så fået lavet en fantastisk lækker opskrift som jeg rigtig gerne vil dele med jer. Jeg bruger syltede rødløg i mine salater, på min rugbrød som tilbehør, i en sandwich eller i en lækker grov bagel med smøreost, tomat og balsamico. Give it a try og fortæl endelig hvad du synes.

Det skal du bruge:
12 rødløg
4 dl vand
6 dl lager eddike 5%
2 spsk sødemiddel – eks. Perfect sød 

Sådan gør du:
Pil løgene og skær dem I ganske tynde ringe. Mens at vand, eddike og sødemiddel små koger I en gryde ved middelvarme. Tilsæt så løgene og lad dem koge I 2-3 minutter. Derefter lad det køle af og put det hele på glas med låg. Holdbarheden er 2-3 uger – selvfølgelig hvis man ikke er som mig og får dem spist inden.

7219352694162960652-account_id=1

Opskrift: Gulerods/squash kage

 Min mor havde fødselsdag i går, og ingen fødselsdag uden kage. Jeg havde en squash og nogle gulerødder der skulle bruges – så hvorfor ikke bakse en lækker kage sammen med det. Det blev til denne lækre lille sag, som jeg håber kan friste folket. Dem herhjemme nød den i hvert fald til fulde. 

DSC_0691

Du skal bruge:

2 æg
100 g sukker
120 g sødemiddel – jeg brugte to tsk flydende sød
1 dl skummetmælk
0,2 dl olie
175 g mel
3 tsk bagepulver
0.25 tsk salt
2 tsk kanel
150 g gulerod
250 g squash
75 g valnødder
75-100 g rosiner 

Glasur
100 g philadelphia med yoghurt eller light
1 dl sukrin melis – du kan også bruge almindelig flormelis
½ citrons skal
½ citrons saft

Sådan gør du:
Først piskes Æg, rørsukker og olie sammen. Hernæst blandes de tørre ingredienser og vendes ned i dejen. Efter at have revet gulerødder og squash, samt hakket valnødderne, så tilføjes det og røres godt i dejen. Revne Gulerødder/squash samt  hakkede valnødder tilsættes, og dejen røres grundigt sammen. Tilføj til sidst rosiner hvis det ønskes og bland igen.  

Massen hældes op i en passende form og kagen bages midt i ovnen ved 175 grader C alm. ovn i 45-60 minutter. 

Kagen vendes ud. Bland ingredienserne til glasuren sammen med en gaffel og fordeles ud over kagen som derefter sættes på køl. Er ideel til fødselsdags bordet eller kaffen.

Hvis du laver dobbeltportion, kan du bage kagen i en lille bradepande.

 

Opskrift: Muslí-bar

Jeg hader.. virkelig hader købe muslí-barer. Jeg synes oftest at de er for klistret og søde. Eller også så er smagen bare lidt for meget. Derfor har jeg længe gået og overvejet om jeg skulle kaste mig ud i at lave nogle selv. Jeg har bare ikke fundet nogle opskrifter som lød særlig tiltalende, så jeg skød ideen fra mig. I går skrev jeg så med en veninde om det, da hun gerne ville prøve at lave dem selv. Pludselig blev jeg fast besluttet på at få lavet nogen og i dag gav jeg mig til at lege med det. Så jeg kom frem til denne opskrift og jeg elsker det. Min vigtigste kritiker har endda godkendt den – nemlig min mor.

DSC_0051.JPG

Giv it a try, du vil ikke fortryde. Det er en god lille sund haps som er let at have med på farten. Der er ikke tilsat sukker – eller lidt er der i havregrynene, men i selve denne opskrift tilsættes der kun frugtsukker i form af tørret frugter.

Ingredienser til ca 30 stk:

40 g tørrede abrikoser
125 g tørrede dadler
50 g rosiner
50 g tørrede tranebær

130 g havregryn
125 g mandler
2 spsk kokosolie

Udsten dadlerne og kør dem igennem en blender, sammen med resten af de tørrede frugter. Det hele ender ud i at blive en dejlig klistret masse. Imens det køres på maskinen, så hakkes mandlerne groft. Når det er gjort, så puttes dadelmassen i ny skål. Tilsæt her havregryn, de hakkede mandler og kokosolie. Brug hænderne (jeg tog handsker på, da jeg virkelig.. virkelig HADER at have snaskede fingre) til at blande det hele sammen, til det er ensartet. Derefter lægges bagepapir i en form – jeg brugte en på 18x18cm. Hæld massen i og sørg for at trykke den godt ned, så massen kommer til at sidde godt sammen. Derefter sættes formen på køl. Jeg satte den i fryseren i 1½ time. Derefter tog jeg den op og skar den ud i 30 lige store stykker.

Der er ca 73 kalorier pr stykke, når det skæres ud til 30 stykker.

Blomkålssuppe

Hjemme ved mine forældre hærger influenza og forkølelsen lige pt. Ærligt kan jeg sige at den vist startede ved mig, men ja sådan kan det jo gå. Vi er jo kun mennesker, og vi må ligesom tage influenza med en gang i mellem. Nå ja, men når man er syg så vil man gerne have noget let og hurtigt, som kan lindre på smerterne i halsen. Derfor biksede jeg i aften den lækreste cremet blomkålssuppe, som jeg nu har lyst til at dele med jer.

Ingredienser:
1 blomkålshoved (2 hvis de er små)
400 gram kartofler
1,5 liter hønseboullon
2 laurbærblade
250 ml madlavningsfløde 4%
salt
peber
1 fed hvidløg
krydderi efter smag

Kartoflerne skrælles og skæres i mindre stykker og puttes i en gryde sammen med blomkålen som også er skåret i mindre stykker. Hønseboullonen hældes over og et hele sættes i kog i 30 min.
Når suppen har kogt, så blendes den med en stavblender. Tilføj madlavningsfløden og pres hvidløgsfedet i. Kog nu suppen op igen og smag til med salt, peber og andre krydderier efter smag (jeg brugte cayennepeber).
Jeg skar 4 kyllingbryster i tern og vendte dem i olie med allround, hvorefter at jeg stegte det på en pande. Det gav lige prikken over i’et til den ellers så lækre cremet suppe. Man kan også bruge bacon i stedet, hvis man vil det. Vi tog alle to portioner, så god var suppen. Jeg har ikke andet at sige end – velbekomme.

p1030516

 

Broccolitærte uden mel

Jeg har altid elsket tærte, en god lækker sprød tærte. Desværre synes jeg ofte at tærter bliver alt for tørre. Derfor har jeg eksperimenteret lidt og kom frem til denne lækre tærte uden mel. Kernerne giver en fantastisk god mæthedsfornemmelse og ro i maven, samt de bidrager med sundt fedt. Broccolien giver kostfibre og en masse antioxidanter og vitaminer. Generelt er tærten fyldt med  gode mineraler og lækre grønsager.

Det brugte jeg:

Bunden:

80 gram mandler

80 gram sesamfrø

80 gram solsikkekerner

2 stk æg

25 gram sesamolie

0,5 tsk havsalt

Kernerne males til så fin mel som muligt. Derefter blandes det med æggene, olien (man kan sagtens bruge smør, kokosolie eller olivenolie) og salt. Når ”dejen” er ensartet, så smøres det ud på en papirklædt tærteform. Et godt trick er at gøre papiret vådt inden man ligger det i – da det nemmere tilpasser sig formen. Dejen mases ud og dækker hele formen. Derefter sættes den i en forvarmet ovn på 160 grader i 15 min. Mens bunden er i ovnen, så går  man i gang med fyldet:

1 hoved broccoli

3 æg

1 ½ dl mælk

Salt og peber

½ blomkålshoved

½ gulerod

½ pakke lufttørret skinke

Grønsagerne renses og skæres fint, hvorefter det bliver vendt i lidt salt og peber. Æggene og mælken piskes godt. Når de 15 min er gået så tager man bunden ud og dækker den med grønsagerne, tilføjer skinken så den ligger lidt dækket af grønsagerne. Osten drysses over og til sidst tilsætte æggeblandingen jævnt over det hele. Tærten sættes i ovnen igen ved samme varme i 45 min. I ventetiden kan man rydde op efter sig og vente spændt på den lækre tærte. Jeg valgte at ordne køkkenet færdigt og så dyrke noget yoga.


Derefter er der ikke så meget andet end at sige – enjoy og velbekomme. Jeg spiste i hvert fald to stykker til frokost. Nu må vi så se om min familie er lige så begejstret som jeg var.

Lines Kolde Kartoffelsalat.

4-5 personer.
Ca 700-750 g kartofler.
200 ml cremefraise 5%
Et kvart løg.
Et helt forårsløg.
En håndfuld persille.
En håndfuld purløg.

Jeg har lavet mig, min egen lille specielle kartoffelsalat. Jeg har altid været stor fan af kartoffelsalat – men det er ikke lige det sundeste der findes. Så eftersom at jeg har valgt at ligge min kost lidt mere om til det sundere – så fandt jeg på denne lille lette salat. Man skære simpelthen de kogte kartofler i små stykker.

foto 3

Hvorefter at man putter dem i en skål, krydre med lidt salt og peber. Dernæst eller imens at kartoflerne koger,  så skyller man og snitter krydderurterne fint. De bliver hældt over kartoflerne og så giver man sig i kast med at snitte og hakke forårs løget og løget.

foto 2

Når det så er blandet med kartoflerne, hælder man creme fraisen over. Rør det rundt så alt er ligeligt fordel og smag til med citron saft. Server den med let hakket spinat og halve cherry tomater. (man kan roligt sige at man bliver mæt at en portion.)

foto 1 (1)

Håber I kan lide den.
Line Mikjær.

Beef Jerky.

Jeg har i over et år været afhængig af denne skønne lille pose tørret kød. Det er den mest geniale snack der findes – meget bedre end chokolade og sukker. Ikke at jeg normalt er vild med chokolade, jeg synes det er alt for sød. Dog kan alle få trangen til en god Mars bar eller noget i den stil. Kendskabet til Beef Jerky, kan jeg faktisk takke min bror for. Dog er det så dyrt i Danmark at jeg køber det i Tyskland, når jeg endelig er der. Her den sidste tid har jeg brugt det i en god salat – som mætter i flere timer. Man kan også bruge en god stærk chili spegepølse – bare det er stærkt, så er det godt. Så jeg synes da næsten I skal høre hvordan min simple aftensmad er nogen gange.

1 pose a 25 g Beef Jerky sweet & hot.
1 håndfuld spinat blade – godt skyllede og derefter groft snittet.
Et kvart lille løg – i tern.
½ rød chili – hakket godt.
½ ostehaps – alt efter hvilken person man er.

Så blandes det ellers godt og så er det bare at spise. Jeg kan blive mæt i flere timer og jeg drikker faktisk kun vand til.

Billede

Line Mikjær