Forfatter: Line Mikjaer

Husk at spis.
Husk at motionere.
Husk din søvn.
Husk at slappe af.
Husk at forberede dig.
Husk at lytte.
Husk dit.
Husk dat.

Husk dig selv. Det er det eneste du skal huske. Hvordan du har det. Hvordan du føler. Gem ikke dig selv og vigtigst af alt. Glem ikke dig selv i andres byrder. Det tog lang tid for mig at lære. Jeg har altid taget andres problemer før mine egne. Fokuseret på at andre havde det godt. Gået og gemt mine problemer væk, ikke tænkt over det. Nu går jeg mine problemer i møde, og siger nej til at bære andres byrde, medmindre jeg har overskud til at hjælpe. Det er dog sjældent. Det er nu ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg ikke kan.

Jeg skal huske mig selv, huske at give mig tid til at blive rask igen. Selv synes jeg det går bedre, men nøj der er lang vej endnu.

Overskuddet er dog ikke til alt for meget. Det meste går på skole. Har lidt.. Meget lidt overskud til at ses med folk. Dog gør jeg det alligevel, for det gør mig glad at ses med mine venner. Om det så bare er et kvarter af gangen. Træningen får  jeg heller ikke altid gjort. Hvilket er så øv, for jeg elsker virkelig at træne. Det reducere min stress. Dog kan jeg ikke lige altid overskue alle de mennesker, der er i mit center, når det så endelig er fyraften. Huha altså. Men nu har min mor givet mig en mp3 afspiller, så jeg bare kan tage musik i ørene og så bare sige pyt, fuck det – jeg gør det sgu alligevel.

Nu har jeg lige været syg i halvanden uge – faktisk er jeg stadig syg. Men ikke så syg at jeg ikke kan være ude af sengen. Det har også taget rigtig meget energi. Samt givet så meget dårligt samvittighed. For nu er jeg jo gået glip af så meget på studiet, jeg har “svigtet” min studie gruppe lidt. Her skal jeg virkelig lære at hvis man er syg, så er man syg. Så må man tage det med og gøre sit bedste for at indhente det bagefter. Heldigvis har jeg den sødeste studiegruppe som jeg er rigtig glad for. Vi hjælper hinanden rigtig godt.

Vigtigst af alt, skal jeg huske mig selv. Jeg skal lære at den dårlige samvittighed ikke skal præge mit liv. Jeg skal huske at det er okay, at have det skidt. Det er okay at bede om hjælp. Det er okay at have en off-day, man skal bare ikke lade dem være længere end en dag.  Jeg skal huske at finde mig selv og min egen ro.

Endelig! Endelig er der kun en uge tilbage af min sygemelding. Jeg starter tilbage på studiet, from scratch. Det var den bedste løsning. De har været rigtige gode ved mig. Om jeg er klar? Ærligt det ved jeg ikke, men jeg vil kæmpe. Jeg har brugt min sygemelding på at få det bedre, og på at få lidt ro til hovedet.  Jeg har fået nogle værktøjer at arbejde med, i henhold til min stress. Jeg har forsøgt at få læst nogle af mine studiebøger igennem. Alt i alt, har det gået okay.

Jeg er ikke 100% klar eller oplagt, men jeg er så klar på at blive det. Jeg vil så gerne tilbage nu og igang igen. Jeg har brug for det. At der er noget struktur og noget at lave i min hverdag igen. Selvfølgelig har jeg nydt at være hjemme med mine forældre. Det har været rigtigt dejligt. Afslappende og jeg har fået noget for hånden. Nu skal jeg så lige have hovedet kørt ind på at skulle i skole fra 8-16 igen. Det er altså en lang dag. Den kommer til at bestå af rugbrødsmadder og grønt i stakkevis.  Heldigvis kan jeg godt lide rugbrød.

Den første tid, vil jeg nok ikke have overskud til at være særlig social. Da jeg skal ind i rytmen igen. Når det så er sket, så skal jeg helt klart ud og hygge med venner og familie. Ud og have kaffe, øl eller spille spil. Bare gå en tur eller cykle til vandet. Træne på hold. Besøge vennerne, brødrene og finde en stam kaffebar igen. Så det skal sgu nok komme til at gå godt.

Jeg har altid været hypermobil, og været et skravl. Det lider jeg rigtig meget under i min hverdag. Jeg gjorde især som yngre. Der var hypermobiliteten rigtig hård ved mig, jeg havde alt for tit en forstuvet fod eller to. Det var også hypermobiliteten som gik ind over, da min dansklærer tacklede mig hårdt i en håndboldkamp i 8. klasse. Det gik ud over min venstre knæ, og siden da har jeg haft voldsomme kroniske smerter i det knæ. Uden lægerne kunne finde ud af hvad der er galt. Der gik mange år før at jeg kom til en lægen, som endelig kunne se det. Jeg havde fået et brud dengang, i kampen – det havde lægerne bare ikke set den gang, for jeg kunne jo gå på det. Nå ja, jeg har et skadet knæ.

… nej jeg har faktisk to. For der gik ikke mange år før at jeg fik endnu en knæskade, i det andet knæ, ikke lige så voldsomt – heldigvis! Jeg kan ikke huske hvordan, andet end at jeg mindes det skete mens at jeg løb. Så den dag i dag, render jeg rundt med en skade i hvert knæ, og har lært at leve med det. Efter at jeg er begyndt at styrketræne, som lægen gav mig ”recept” på – har jeg ikke mærket meget til mit venstre knæ. Dog når jeg gør, så er smerterne lige så voldsomme som da jeg fik den. Samt det går op og kramper i hoften, fordi jeg spænder i ben. Heldigvis kommer det så sjældent nu og kræver blot at jeg tager den helt med ro.

Ud over det, har jeg mange flere skavanker, men jeg kommer blot med et eksempel mere, for skulle jeg nævne dem alle, så ville jeg ikke blive færdig i dag. Jeg var ude for en ulykke med min veninde for 5 år siden, hvor vi begge kom til skade med vores nakke. Det kostede mig en løs nakkehvirvel. Siden da, kan jeg få trækninger i nakken, hele vejen ned af ryggen eller op i hovedet. Det har betydet at jeg let får migræne – fordi skaden trækker i min synsnerve. Det er så derfor jeg går med briller.. eller jeg forsøger, jeg er ikke altid lige god til at huske at få dem på. Men det betyder at migrænen kan jeg nogenlunde undgå – hurra!

Jeg har fundet et ”middel” der kan hjælpe mig med smerterne. Okay faktisk er par stykker. Det er vigtigt at sidde godt, og med benet oppe. Sørg for at have en god kop kaffe eller te og så slap af. Dog er det også vigtigt at få trænet, at styrke musklerne op omkring skaden, så de kan hjælpe med at støtte den. Okay okay – mit yndlings middel, ud over træningen og afslapningen i musklerne og leddene, er helt klart et stort varme plaster på det ømme sted. Det lindrer så meget. Jeg bruger det på nakken, knæene, lænden, låret, sågar til menstruationssmerter. Jeg køber dem i Harald Nyborg, og anbefaler dem varmt.

Hvorfor skriver jeg dette indlæg? Jo det er fordi kroniske smerter kan man ikke altid se. Jeg kan se ud til at have det rigtig godt, men i virkeligheden er jeg ved at gå til af smerter. Har sommetider fået af vide at jeg var doven, fordi jeg sagde nej til at hjælpe. Det var ikke fordi jeg ikke ville hjælpe, men fordi jeg kunne mærke, at jeg ville få mere ondt, hvis jeg gav mig til at løfte på ting. Som jeg snakkede med min far om i går. Jeg skal jo helst holde mindst 60 år endnu. Jeg er kun 25, og nogen gange føler jeg mig som en dame på 90, fordi jeg humper af sted og har svært ved at rejse mig. Så jeg gør mit for at prøve at passe på mig selv. Jeg vil gerne være et aktivt menneske mange år endnu.

Jeg har haft nogen tid til at bearbejde det i mit hoved, krop og sind. Familien har stået til tæt på sidelinjen og støttet mig i min og lægens beslutning. Det kom ikke som en overraskelse for mig eller et chok, men jeg brød mig ikke om at have det til at stå på papiret foran mig. Nu officielt sygemeldt med stress. Velkommen til den danske folkesygdom. Nej det er ikke lige nu og her jeg blev sygemeldt men derimod i slutningen af marts. Siden da har jeg gået til møder med læge, studie og viderebehandling. Så spørg endelig ikke ind til hvad jeg så gør med min fremtid og studie – der er 100% styr på det i dette tidspunkt. Jeg er ikke i tvivl, jeg skulle have gået til lægen noget før og have bedt om hjælp. Man kan altid være bagklog.

Jeg tager det ikke som en udfordring, men derimod en mulighed. En mulighed for at finde mig selv igen – jeg tabte mig selv på et tidspunkt som jeg ikke helt kan finde ud af. Men med den rette hjælp er jeg nu på vej, og noget tyder på at jeg bliver stærkere end nogensinde før.

Der fokuseres 100% på mig selv, jeg har fået ordre på ikke at tage andres byrder på mine skuldre den næste tid. For det forhindrer mig i at udvikle mig til at få det

bedre. Det betyder ikke, at jeg ikke er der til at lytte eller hjælpe, for det er jeg altid. Det betyder derimod, at jeg passer på mig selv først og fremmest – noget jeg ikke har gjort i mange år. Jeg har altid sat andre før mig. Det er slut nu. Det skal være ligeligt fordelt.

Jeg har min egen kamp at kæmpe nu. Min kamp for at finde mig selv og blive glad for den jeg er. Ikke tænke over hvad andre tænker. Bare gøre, uden at være bange. At blive lykkelig for mit liv og skrue ned for bekymringerne som styre mine tanker. At smile uden at det er en maske, der skjuler mit stressede sind. At kunne sætte mig på skolebænken uden at være bange for ikke at kunne følge med. At være mig selv uden nogen hindringer.

For 9 dage siden mødte jeg på arbejde, i fuld uniform og næsten helt klar til min lange aftenvagt. Jeg skulle møde fra 17-23 og derefter gøre klar til dagen efter. Egentlig havde jeg virkelig ikke lyst til at komme på arbejde for dem jeg skulle arbejde med havde en tendens til at tale ned til mig som et lille barn. Men da jeg så mødte op, så stod der en tjener som ellers ikke havde vagt denne aften, han bad mig gå op til min personalechef for han ville gerne lige snakke med mig. Forvirret gik jeg derop og endte med at sidde til møde med manden som efter ingen gang 2 minutter fortalte mig at jeg var fyret. Min profil passede ikke ind i deres firma. Det eneste jeg tænkte på var om der var nogen der havde klaget over mig, det var der ikke. Derimod synes de tre chefer ikke at jeg var noget for dem. Jeg fik af vide at hvis jeg ville arbejde inde for denne branche, så kunne det godt ske at jeg var heldig at finde noget.. alle andre steder end her. Dette forbløffede mig, for jeg har kun fået ros i min skoletid og af mine kollegaer. Dette var dog bare en undskyldning, for i sidste ende kom det frem at det var fordi jeg havde været syg. Syg hvor min øverste chef selv havde sent mig hjem fordi jeg ikke skulle smitte andre. Jeg rystede bare på hovedet og kommenterede at de måske skulle lære hvordan man havde elever istedet for at udsætte dem for det jeg havde været igennem. Jeg skulle følge en tjener som havde 17 timer mindre end jeg, jeg skulle lærer tingene på hendes måde – men når jeg gjorde det overfor de andre fik jeg skæld ud. Jeg blev kastet rundt mellem de forskellige tjenere og blev godt og grundig forvirret oveni hovedet. Min familie og venner kunne tydeligt mærke at arbejdet fyldte meget i mit hoved og krop når jeg havde fri. Jeg bed af folk og havde ondt i hele kroppen, jeg kunne ikke fokusere eller slappe af. Mildest talt, jeg var ved at gå ned med stress over et arbejde som faktisk behandlede mig af lort.

Det jeg så kan konkludere nu er, jeg er for kreativ og københavnsk til Viborg (dette var endda min kære mors ord). Jeg skal fanme ikke ud i den branche igen i fuldtid. Jeg er lykkelig når jeg kan være mig selv. Jeg er heldig at jeg slap for at gå helt ned.

Stress er ikke noget at spøge med. Jeg har brugt flere dage på at prøve at koble fra og glemme den halvanden måned jeg nåede at spilde på et hotel i Viborg. Det har været svært og det er stadig svært, men jeg synes selv jeg er blevet bedre. Nu kæmper jeg så for at finde julestemningen frem og være kreativ igen. Jeg har allerede fået lavet noget kreativt til mine julegaver til folk, så det er nogenlunde på plads, nu mangler jeg bare julestemningen – men mon ikke den kommer med de dejlige mennesker som jeg omgiver mig med?

Det er vel ingen overraskelse at vi er i December og julen er lige om hjørnet. Det eneste vi faktisk mangler lige nu er sneen. Selvom flere vil hade at skulle køre i det. Jeg elsker virkelig sne og især her op til jul. Men kan man ikke få det til jul, nå ja så må man høre Let it Snow i stedet! Det er en fantastisk sang, som jeg lige nu faktisk danser rundt til i bare morgenkåbe og drikker kaffe til. Åh ja – nu er det sgu december og Line her er så småt ved at komme i julehumør påtrods af så meget modgang.

Er du lidt små trist eller bare stresset, så sæt dig ned og hør Dean Martin her, hans stemme kan virkelig få enhver til ro. Det er sgu så afslappende og fantastisk. Eller mangler du et godt grin, så sæt en af Ørkenens sønners julesange – så kan man ikke lade vær med at smile stor. Så på med julemusikken, tag noget gløgg eller kaffe, flet en stjerne eller ti og så bare lænd til dig tilbage og nyd dagen, aftenen og natten. Det hele kan så let gå godt og vi skal nyde julen mens den er her.

I morgen starter jeg op igen, efter 4,5 måneders sommerferie. Det har været en ferie jeg virkelig har nydt, men nøj hvor har jeg virkelig også savnet at lave noget. Jeg savner at studere, mig som altid har været skoletræt. Nå ja, men at sidde på skolebænken må vente lidt, for i morgen starter jeg i praktik i Viborg og skal have fundet de hvide skjorter og mine pæne sko frem igen. Det bliver en spændende, men også meget hård tid jeg går i møde de næste par uger. Det der bekymre mig mest, er om mine knæ og skulder kan opføre sig ordentligt. Mon ikke det går alligevel.

Dagen i dag, skulle bare have været en afslapningsdag, men den blev alt andet. Først vågnede jeg med følelsen af at jeg havde sovet for længe. Klokken var 8:16 da jeg vågnede – jeg kunne ikke forstå hvorfor mit vækkeur ikke havde ringet (og min hund ikke havde hevet min mobil på gulvet for at få den til at holde kæft), goddag vintertid! Derefter sad jeg et par timer og hyggede med mor og min kusine i stuen. Jeg lavede lige en omgang lækker frokost til hele flokken, og derefter tog fanden dog ved mig, for i mine forældres gård, havde vinden for flere uger siden væltet vores telt og mors gyngesofa var udsat for at gå i stykker. Længe havde snakket været på at vi skulle have det fjernet. Det blev dog først i dag, hvor jeg valgte at tage affære og pakke det ned. 4 timer senere – var alt pakket væk. Teltet var smidt i traileren som var blevet tømt for træ, gyngesofaen sat ind i maskinhuset og ligeledes havemøblerne. Så manglede oprydningen blot og før at vi fik set os om havde mor og jeg sågar fejet bladene væk fra gården så nu står den pæn og fin og er klar til den sidste efterårsmåned.

Nu skal jeg så nyde de sidste par timer med mine forældre, med risengrød, et varmt bad og bare hygge med mine hunde. Lige for at koble helt fra inden at jeg skal møde kl 9.30 i morgen tidlig. Det bliver en lang dag for jeg har først fri kl 17. Dog har jeg så allerede weekend der igen, da jeg har fri tirsdag og onsdag. Så skal jeg arbejde resten af ugen og lige lære stedet helt at kende. Det bliver sjovt, underligt og meget nyt. Jeg tager det med et smil.

… og den går ud på at være glad og lykkelig. Jeg sad og hørte “I’ve got a dream” fra disney filmen Tangled her tidligere, og den fik mig til at tænke. Hvad er drømmen egentligt? Hvad drømmer vi om i vores liv?

Jeg blev spurgt for nogen tid siden af min kusine, hvad jeg drømte om og fik af vide at et hurtigt svar er guld.  Jeg sagde længe og tænkte over den, faktisk uden at komme til et svar. Det var først da hun spurgte mig igen, at jeg uden at tænke over det, straks svarede: At få et barn. Faktisk havde jeg to svar. At få et barn og bare være glad og lykkelig. Det er drømme man kan arbejde med. Barnet skal nok komme en dag, det er både sikkert og vist. At være glad – mange der kender mig vil sige at jeg er en meget glad person og det er jeg også, men… jeg har oplevet meget psykisk og fysisk modgang. Jeg formår alligevel at holde hovedet op og ikke lade mig lige så let slå ud. Dog mangler jeg virkelig at have en tid hvor jeg bare er glad. Glad og lykkelig. Det behøver ikke være en kæreste eller et barn der giver mig den glæde, det kan være hvad som helst.Det er derfor min drøm er at blive glad og bare være det hele tiden eller nærmest hele tiden. Lige nu er jeg virkelig glad – lidt tummelumsk, men så glad. Jeg kan ikke forklare hvorfor, da jeg ikke kan regne det helt ud selv – eller jo jeg tror godt jeg ved det, men jeg tør ikke satse på at det er det der gør det, for jeg er nok bange for at miste den glæde.

Jeg vil være lykkelig med mit liv og jeg tror jeg er rigtig godt på vej lige nu. For jeg ved at mine venner og min familie prøver alt de kan for at hjælpe mig på rette vej. Jeg kæmper en brav kamp på at finde lykken. Spørgsmålet er hvad lykken er? Lige nu er lykken at hygge og være glad. Om det så er at ligge i sengen en hel dag under et tæppe og bare stene film eller skrive historie – det er lykken lige pt. Om den ændre sig med tiden, ja det finder jeg ud af. Jeg spurgte to veninder hvad de troede lykken for mig er. Den ene svarede sådan her: Frihed og kærlighed. Frihed til at leve, bestemme selv, skrive når du har lyst, arbejde når du har lyst, økonomisk frihed til at kunne gøre hvad du har lyst til. Kærlighed i form af dine venner og familie, dine dejlige hunde, en at holde om, en der sender chokolade, når det hele er træls. Det er meget realistisk egentligt. På trods af at jeg virkelig ikke er den store chokolade spiser, men jeg elsker popcorn og bolcher. Den anden svarede sådan her: Lykken for dig, Line… Den er jo svær at svare på… Men jeg tror at lykken for dig vil være at du kan være 110% dig selv. At du kan lave det du elsker. At du får indhold i dit liv som gør livet (mere) værd at leve. Musik der vil fylde dig med glæde. Historier som vil springe ud af dine hænder. En mand du kan kaste al din kærlighed på og som vil give dig al den kærlighed, omsorg og tid du har brug for. En flot krop som du med stolthed vil vise frem. Mere udfoldelse igennem dine kreative ting som malerier, hjemmesyet tøj, billeder og andre DIY-ting. Frihed til at være sammen med dem du holder af. Rejser hvor du kan få fantastiske oplevelser fra. Og selvfølgelig, et barn som du kan give alt. Igen meget realistisk og spot on nærmest. Jeg ved ikke hvad lykken endnu er for mig, men begge svar ramte mig fuldkommen positivt. En ting er sikkert, jeg savner virkelig en at holde om og give den kærlighed jeg rummer og som de fortjener, samt at modtage tilbage. Jeg mangler at komme ud med min kreativitet og finde min frihed.  Så nu vil jeg læne mig tilbage og konstatere det her:

Lykken er at være glad og komme videre med mit liv. De næste par måneder bliver monster hårde, men jeg ved jeg har den bedste opbakning. Så mon ikke jeg klare det endnu engang? Det er kun nogle måneder og jeg har nogle gode gulerødder som bonus.