Forfatter: Line Mikjaer

Som den eneste i min familie, sætter jeg mig gerne ned og ser fodbold (gerne flere gange i ugen), især hvis mit yndlingshold spiller. Jeg virker måske ikke som en person der er fodboldfan, hvis man ser eller møder mig, men faktisk er der små hints, jeg har få merchandise-ting som tydeligt viser hvilket hold jeg holder med. Dette er gaver fra en kær veninde, og jeg elsker disse ting meget højt.
Folk reagere så sjovt, når jeg siger at jeg ikke har tid, fordi jeg skal se fodbold. Min bror synes det er helt forkert, nærmest en skændsel at jeg ser fodbold (dette er mest sagt i sjov). Min mor mener det er idioter der løber efter en bold, som de alligevel ikke kan ramme. En tredje mener at jeg skal droppe bolden og komme over og putte i stedet… nå ja, jeg vælger altså bolden frem for putning.

Jeg oplevede en dag, at min lillebror satte sig, under en kamp til VM, han var nysgerrig og skulle lige have forklaret hvordan og hvorledes. Det var skønt at kunne uddele noget af min jubel for sporten. Jeg elsker at se fodbold og lever mig meget ind i det. Bare spørg min kusine, hun morer sig over at observere mig, når jeg sidder klistret til skærmen og råber og skriger op.
Så sent som for en uge siden, hastede jeg igennem lektierne, og løb med min bærbar ud i bad – fordi jeg skulle se bold, men jeg skulle sgu også i bad.. det viste sig så at der var en times tidsforskel, så min kamp startede først en time senere. Jeg blev gjort så meget til grin, men jeg skulle altså se bold.
Der er en del af mig og jeg vil elske at gå til det – men det kræver lige tiden og pengene, samt et sted at gå til det.

Fik jeg sagt jeg er fodboldfan?

Hver morgen klokken 08:15 tager jeg med metroen fra Ørestad station. Hver dag er det en gåde i hvilket spor det kommer, da der er sporarbejde tit. Ligeledes overrasker den pludselige menneskemængde hver gang. Folk halser ind for at nå med, på trods af at der går et tog igen få minutter efter. Det gælder om at komme først uden at tænke på andet – man sætter sig selv først.
Verdenen styrter af sted, det hele skal gå så hurtigt og handler nærmest om at tjene mest, overleve, og arbejde, arbejde, arbejde..

Jeg er midt i det hele og ser det i slowmotion – står på min plads og ligger mærke til den ene person efter den anden, som ligner hinanden, alt for få skiller sig ud.

Så set som i går oplevede jeg at metroen gik i stå, på grund af tekniske problemmer mellem Christianshavn og Vestamager. Fint fint, det gjorde ikke mig så meget, men folk gik desideret i panik. Toget holdt fem metre fra DR byens station, og kunne ikke køre videre. Så vi sad fast i en halv time, før at folk fik nok og en gut trak nødbremsen og flåede dørene op. Straks strømmede københavnerne ud og gik langs skinnerne, før at komme videre i deres travle liv. De tænkte kun på et, at komme ud af toget og i gang med at indhente den forsømte tid. Jeg kunne ikke lade vær med at grine lidt ved oplevelsen og gik nynnende hjem fra DR byen og til Edvard Thomsens vej.

Det er altid skønt at observere andre mennesker.

Elektronik:
Ekstern Hardisk.
USB pen.
CD afspiller, må gerne være brugt. (savner at kunne høre mine elskede cd’er).
Fladskærm – må gerne være brugt, bare der er fjernbetjening med. (skal kunne se fodbold).
Diktafon.
Pulsur som også tæller kalorier.

Barcelona Mercandise:
FC Barcelona silver ring str. S (Gitte ved hvad det er for en).
FC Barcelona julekugler – mindst to.
FC Barcelona spilletrøje.

Bøger:
Nightshade nr 1-3.
Opslagsværk – A history of costume in the west.
Fashion. The whole story.
Four hundred years of fashion.
Moden i 1700-årene danske dragter.
Patterns of fashion 1-2.
Bog om kendte modeskabere.
Kærlighed og Had i La Liga – Barcelona vs Real Madrig af Sid Lowe.

Beklædning:
Træningsbukser.
Trænings t-shirts.
Sports bh’er str s/m.
Træningsstrømper.
Høj Silkehat.
Luffer strik.
Strikkede strømper.

Film og serier:
Robin Hood 2006 serie.
Into the storm.
Spooks fra season 7.
North and South.
Sherlock.
Far til fire.
Poeten og lillemor, filmene.
Bamses julerejse.

Kreative inputs:
Tucsher som Tobiases.
Skitsebøger.
Ny læderkalender for 2015.

Spiritus mm.
Kirsebærmjød.
Likør 43.
Green Apple Verdi.
Champagne skåle.

Plejeprodukter:
4711 – eau de cologne.
Golden Kaos parfumen.
Hugo Boss, Boss Nuit Femme, Eau de Parfume Spray – intens – den til 260

Gavekort mm.
Cocktails for 2 (Bellevue).
Gavekort til skoletaske.
Gavekort til fitness (tilskud).
Tilskud til briller.
Årskort tivoli.

Diverse:
Bordlampe.
Sportstaske.
Cykellås.
Sengetøj – sorte lagner og bare sengetøj generelt.
Yogamåtte.

Musik:
Lars Lilholt band: Kald det kærlighed.
Lars Lilholt band: Kong Pukkelrygs land.
Lars Lilholt band: Masai.
Lars Lilholt band: De instrumentale.
Lars Lilholt band: Den 7. dag.
Lars Lilholt band: Storyteller.
Lars Lilholt band: Stilhed bag støjen DEN NYE.
Tom bilde og Klaus Thrane – mens vi venter (pausemusikken).

Dagen som alle frygter og hader.. eller er det nu helt rigtigt? I hvert fald findes der rigtig mange mennesker der hader mandag fordi det betyder en ny uge og at friheden er langt henne at hente. Der findes tusindvis af billeder og citater der omhandler mandag og jeg har valgt nogle ud til dette indlæg. Havde mandag nu ikke eksisteret så havde folk hadet tirsdage i stedet – hvorfor bruge alt den had på ingen ting? Fokuser i stedet på at få det bedste ud af din dag, i stedet for at tænke på det trælse. Personligt i dag har jeg haft en rigtig ‘mandag’ – en dag hvor alt bare er gået galt og jeg har følt livet har skreget af grin, direkte op i mit åbne ansigt. Well det skal da ikke stoppe mig, jeg vender det til noget positivt og hvis ikke det lykkes, nå ja, så hopper jeg i mine sko og griber en jakke, hvorefter at jeg går en tur til humøret bliver bedre. Husk altid – det er dig selv der beslutter hvordan dit humør er i løbet af en dag.

Jeg har ikke så meget at sige i år, der er ikke rigtig sket så meget. Andet end et fantastisk år med min familie, jeg kan ikke prale af store bedrifter eller andre store ting. Det eneste der virkelig er sket for mig i år har været at jeg har formået at flytte fra mine forældre i Jylland og helt til København hvor jeg studerede på Københavns universitet. Jeg har opdaget nye sider af mig selv og fundet ud af nye ting. Jeg har lært at give slip og lært at komme videre. Men mest af alt har jeg nydt endnu et år med min dejlige familie.

Glædelig jul og godt nytår.
Line Mikjær.

Tekstiler:
Handsker
Hue.
Benvarmere
Nattøj str. S
Sengetøj
Sorte lagner
Håndklæder
Træningsbukser
Hjemmestrikkede sokker – eller nogen til at lære mig det.
Cardigans
Langærmet t-shirts
Gavekort til undertøj
Sports taske.
Vinterstøvler.

Plejeprodukter.
Head and shoulders balsam + shampoo æble
Matas skrubbe maske – uren hud
Matas dybderensende maske – uren hud
Mantas fugt maske – uren hud
Curls sculpting spray – yves rocher
Curls mousse
Nivea roll-on stress protect
Parfume:
4711
Golden Kaos
Eau de parfum jeanne arthes – generation love rock.
Makeup.
Maxfactor mascara 2000 calorie wp rich black
Maxfactor smokey eye effect 03 silver storm
Maybelline color tattoo 20 turquoise
Maybelline color tattoo 05 eternal gold
Maybelline color tattoo 60 timeless black
Maybelline eye studio gel liner black crom
Rød læbestift
L’oreal infallible eyeshadow goldmine
Gosh smokey eye black eye liner 01

Smykker:
Læderkæde til min halskæde vedhæng 47 cm tror jeg
Sølv kæde samme længde.

Køkkenting/Coolstuff:
Original veggie twister (fra Cool Stuff)
Dejfordeleren (fra Cool Stuff)
Quseal poselukker (fra Cool Stuff)
Iskugler/isterninger (fra Cool Stuff)
Magisk muffinform (fra Cool Stuff)
Tærteform m. løs bund
Kasse verdi hylderbær/hindbær – helst æble.
Likør 43
Creme brulee brænder   + skåle fra kop og kande mener jeg.
En grillpande.

Musik:
Kald det kærlighed
Kong pukkelrygs land
Masai
De instrumentale
Den 7. dag
Storyteller
Stilheden bag støjen
Manifest
Pausemusikken

Bøger + mere.
Gamle ringbinds mapper som i pyrus.
Bogen om Mærsk
I mine gule strømper
Jesper Skibby – forstå mig ret.
Bartimæus 1-4
Sundt sødt – sunde søde bog
Den glutefrie kogebog
Stenalder kost – Thomas Rodhe
Den glutenfrie guide – til et liv med cøliaki
Glutenfri
Kogekunst for følsomme maver – sund lækker og næringsrig mad uden hvede, gluten og mælk
Lækre opskrifter fri for gluten og majeriprodukter
Sundere sødt
Vegetarisk suppe
Rask af mad
Allergi kogebogen

Sangen der er så magisk, så smuk. Sangen som rummer mystik. Sangen som får tankerne i gang. Sangen om kærligheden. Sangen om havet. Sangen om sømanden og hans elskede. Sangen som jeg aldrig har kunne høre – uden at den gjorde mig ked af det, tårene rendte ned at kinderne på mig og jeg stod og borede neglene ind i håndfladen. Hvorfor? Ja jeg ved det faktisk overhovedet ikke. Den har altid ramt mig hårdt, hvilket har betydet at jeg flere gange har sat med fingrene i ørene for at slippe for at høre sangen. Den gik ind og påvirkede min hjerne, gjorde mig voldsom ked af det og fik mig til at tænke på alle de dårlige ting.

Det hele springer nok ud af at jeg for nogle år siden forelskede mig, dybt meget meget dybt, mere end jeg ønskede, i en sjællænder. Hvilket min far altid har frarådet mig, fordi han er bange for at jeg bliver på Sjælland så. Jeg kunne ikke lade vær med at grine let af ham og bare trække på skuldrene – for helt ærligt det ville da aldrig ske for mig? Det gjorde det så, big time, og jeg har været plaget af det siden. Det er nok ud af den forelskelse at sangens påvirkelse springer ud – fordi sangen mindede mig om ham manden som jeg tabte mit hjerte til. Ja en mand, en mand flere år ældre end mig, men alder er jo bare et tal. Denne sang har givet mig alle stunderne med gråd, følelsen af tabt kærlighed og håbløs forelskelse.

Dog for få uger siden, ja der brugte jeg sangen. Jeg vendte den simpelthen om – jeg var såret for sidste gang, jeg ville sgu ikke mere. Så jeg satte ear plugsene i ørerne, tog min hund i snor og så gik vi en lang lang tur med Byens Hotel kørende for fulde drøn i mit hoved. Først blev jeg ramt – fordi grunden til min tur var netop denne her håbløse forelskelse som ramte mig 1000 gange hårdt i hovedet med et baseball bat fyldt med keglenitter. Jeg gik der i mørket med min hund og lige pludselig kiggede jeg ud over markerne og så lyste jeg op i et smil. Pludselig indså jeg at Byens Hotel ikke nødvendigvis behøvede at være min sorg, men derimod min styrke. Jeg vendte sangen til at blive min slagssang, sangen som fortalte mig at det hele nok skulle komme, at jeg sagtens kunne og hvis jeg trådte rigtigt så skulle jeg nok komme igennem det hele og få min kærlighed til sidst.

Så i dag, da jeg havde været inde og aflevere min kusine på indre Nørrebro hvor hun går i skole, da besluttede jeg mig for at gå hele vejen hjem til kollegiet på Amager. Igen satte jeg ear plugsene i ørerne og så gik jeg fra indre Nørrebro, igennem indre København og videre over Christianshavn for så en time senere at stå med nøglen i låsen til kollegieværelset. Turen var fyldt med liv og jeg kunne ikke lade vær med at stråle af en vis selvsikker styrke, trods at humøret nok har været lidt nede. En ting er sikkert, Byens Hotel får mig ikke ned med nakken igen, den er kommet for at føre mig videre til min kærlighed, mit liv og langt ud i fremtiden.

Nogle tanker fra mit dybeste skjul.
Line Mikjær.

Vi står for at om få timer at kunne hilse det nye år velkommen. En ting alle fejre med jubel – nogle vil drikke sig fulde så de ikke husker noget næste morgen alligevel, andre hygger måske med lækkert mad og så kan det være at nogen bare sidder omkring bordet og hygger med familien. Personligt er jeg en af dem der ikke kan fordrage nytår – jeg kan ikke se hvorfor at man skal fejre et nyt år. Men dog sidder jeg alligevel og hygger med min familie og bekendte netop denne aften, en tradition kan vi vist kalde det.

Jeg er nok en af dem der tænker eller snarere skriver for meget om tingene, og det år vi forlader snart har været utrolig lærerigt og uhyggeligt. Den 1. februar mistede jeg min højt elskede mor og den 23. februar kom hun tilbage til os igen, da hun vågnede op fra sin koma. En begivenhed der knuste min skolegang og min hjerne en smule, måske også familien – men vi har altid været gode til at holde sammen. Den første del af året stod på sygehus besøg hele tiden og utallige læger, men da vi rundede påske og maj måned – fik vi hende endelig hjem igen og siden da har livet gået sin gang i Mor Stalins Hule. Med musik og glade dage, men også med to biluheld – sjovt nok mor og datter, men også det er vi kommet godt over.

Der har været en del musik, som hvis uden havde livet sgu været mere end bare hårdt. Der er kommet en studenterhue og nye venner, afsked med gamle og så kapitlet til et ny ukendt fremtid – hvad skal jeg nu? Jeg valgte at tage endnu et sabbatår for at finde mig selv og for at komme oven på min mors sygdom. Nu er der et halvt år til at jeg skal videre og det skal nok blive spændende – men jeg tror at man lige skal lade sig finde sig selv inden at man drager videre og netop det har jeg gjort i 2012.

Nu vil jeg bare ønske jer alle at I må komme godt ind i det nye år, oven på en god jul og forhåbentlig et godt år. Jeg er taknemlig for alle de mennesker der har været der for mig i år og derfor siger jeg tak og jeg håber jer alt godt på jeres vej.