Forfatter: Line Mikjaer

 

 

Av av av. Vi har nu skrevet marts måned i 6 dage nu, og den eneste dag hvor foråret rigtigt viste sig, var i går. Der var der smuk blå himmel og sol over alt. Jeg brugte dagen på at pleje min migræne og hold i ryggen, samt på at gøre et forsøg på at sortere lidt ud i alle mine ting.

I dag stod sådan set på det samme – pånær lige at jeg sov sygt længe, men jeg kunne  først falde i søvn klokken 5 i morges, hvilket er lidt irriterende. Så jeg drønede ud i bad, og endte med at smadre et glas ud over mine tæer (bare rolig jeg kom ikke til skade), så jeg besluttede mig for at det nok ville være dumt hvis jeg gav mig i gang med alt for meget. Så jeg gav mig til at se taxa og forsøge at rydde det sidste op. Klokken halv tre, ja der dukkede min kusine op og hev mig med til Køge og i genbrug. Efter noget hygge der, ja så drog vi atter til København hvor vi skulle hente medicin til min bror og handle lidt.

Nu sidder jeg så, med benene oppe og ser xfaktor, nyder et par sukrin- og oste fyldte hindbær og et glas blue keld.  I skal da heller ikke gå glip af mine dejlige nye køb! En fantastisk nederdel til 25 kr, og et par lækre mørkebrune læder støvler (jeps ægte læder) og så var de endda på tilbud!!

 

 

Jeg har det sgu ærligt med at falde i, nogen gange. Bare i dag havde jeg vildt lyst til pizza eller kage, da jeg sad oppe på skolen og lavede gruppearbejde. Det kunne jeg da bare lige købe på hjemvejen – men niks, smart som jeg var, så havde jeg bevidst efterladt min pung derhjemme og det gjorde, at jeg selvfølgelig ikke kunne købe noget. Så nu er jeg kommet hjem og har smurt mig tre økologiske crisp rolls (fiber tvebakker) med chilispegepølse og en med økologisk blåbærmarmelade. Muuums

Så kan jeg altid overveje aftensmaden imens, selvom jeg nu tror det bliver en bagt kartoffel med tun og asier. Det er der dog længe til at der skal spekuleres over, og indtil da kan jeg øve mig lidt på spørgsmålene til i morgens interview.

Velbekomme!

1.     Jeg synger på de mest mærkelige tidspunkter.

2.     Jeg bliver let hyperaktiv.

3.     Når jeg er hyper, bliver jeg sendt ud og løbe en tur.

4.     Jeg er FC. Barcelona fan og har været det i mange år.

5.     Jeg er bange for krabber.

6.     Får jeg iste kan jeg hurtigt udvikle et ”misbrug”.

7.     Jeg går omkring 10 km om dagen.

8.     Jeg kan kun gå i spagat fremad men ikke i split.

9.     Min store drøm er at blive Kaptajn, men jeg blev afvist på grund af knæskade.

10.   Jeg bruger normalt briller. (når optikeren ikke kalder mig dum)

11.   Jeg kan ikke lide flødeis.

12.  Sommetider får jeg rengøringsvanvid.

13.  Jeg er asetro.

14. Jeg elsker at putte.

15. Dog hader jeg at sove længe.

16. Jeg er god til at løbe, men gør det kun til koncerter.

17. Hver jul ser jeg bamses julerejse.

18. Jeg er en drømmer.

19. Det at skrive historier, blogs og artikler er noget af det jeg elsker at bruge tid på.

20. Gåture sætter jeg meget højt.

21. Jeg holder meget af naturen.

22. Jeg forelskede mig i Sydfyn og Sydsjælland da jeg var på tur igennem landet for nogle år siden.

23. Langt tilbage har jeg sigøjnerblod i årerne (siger min mor i hvert fald).

24. Mine fødder får let klaustrofobi.

25. Jeg elsker duften af æble.

26. Min yndlingsparfume er 4711 og Golden Kaos.

27. Jeg har for vane at komme for sent eller alt for tidligt.

28. Jeg kan ikke lide kage.

29. Jeg sover med bamser.

30. Mine bamser har navne.

31. Min cykel står på mit værelse.

32. Jeg elsker at prøve nye smagsoplevelser.

33. Til tider rødmer jeg helt ekstremt, eller jeg rødmer generelt bare meget.

34. Når jeg tænker på en bestemt person, rødmer jeg især over næsen, ørene og kinder.

35. Siger underlige lyde hele tiden. (Her giver Susan især mig ret).

36. Snakker meget når jeg er sammen med bestemte personer (rødme rødme).

37. Jeg har en kaptajn i mit vindue (Tror I det ikke, må I selv komme og se).

38. Går for det meste altid med hat (ser du mig uden er du heldig).

39. Har delt en enkeltmands luftmadras med en musiker.

40. Den anden weekend i Juni, har jeg altid min rotte på besøg (der starter sommeren rigtigt).

41. Jeg skralder både mad og møbler.

42. Glemmer sommetider halvdelen af opvasken (lige nu står mine kaffekopper på gulvet og venter på at blive vasket).

43. Kommer lyde i søvne – piver blandt andet, eller snakker.

44. Elsker at kigge på skibe.

45. Jeg barbere ben 4 gange om året maks.

46. Jeg plukker ikke øjenbryn.

47. Jeg hader Nyhavn.

48. Jeg gør tit mig selv til grin.

49. Mine forelskelser er lange og fuldkommen ulidelige.

50. Jeg har ikke haft en kæreste i 7 år.

51. Min mor og kusine mener at jeg har noget for mænd med store næser.

52. Derudover også noget for mænd med lette flyveører.

53. Jeg har en total svaghed for høje mænd.

54. Jeg er biseksuel.

55. De fleste vil beskrive manden for mig som; høj, slank, pjusket hår og ingen skæg. Derimod kan jeg så sige at jeg finder nogen gange ’små’ bamser helt fantastisk dejlige. Halvhøje mænd med lidt ekstra på siden og let skæg – de er sgu så charmerende.

56. Jeg synes brune øjne er smukke, men er helt forelsket i grønne øjne.

57. Julen er min yndlings højtid.

58. Efterår og vinter er den tid jeg kommer frem fra mit skjul (temperaturen er helt tilpas der).

59. Jeg kan ikke lide at bade.

60. Den perfekte dag for mig, vil være umulig at beskrive – da jeg elsker at lave alt muligt.

61. Jeg har altid kolde hænder.

62. Jeg har to knæskader og en nakkeskade.

63. Det bedste jeg kan fortage mig når jeg kommer hjem til min hjemegn, er at gå en lang tur med min hund.

64. Jeg ser underlig ud (folk glor i hvert fald hele tiden).

65. Jeg er ikke glad for varme.

66. Når jeg er ked af det eller bare i dårligt humør, så hjælper det at gå en tur.

67. Mine veninder mener jeg er sygt godt til at flirte.

68. Jeg er god til at snakke med mennesker.

69. Jeg lukker ikke folk for tæt på mig.

70. Min sidste forelskelse varede 5 år.

71. Jeg har været forelsket i en mand der er 32 år ældre end mig.

72. Jeg er vokset op i en drengeflok.

73. Jeg elsker at observere folk.

74. Har tendens til at falde over mine fødder.

75. Er skudt i to bassister, en forsanger, en klaverspiller og og… Stopper her.

76. Er meget betaget af et godt bagparti (bedst i uniform).

77. Finder uniformer ekstremt …

78. Har min egen personlige rotte.

79. Min tandbørster er lilla,

80. Du kan altid finde en pose med chilipeanuts i mit tøjskab.

81. Elsker små bryster (kan Susan nikke genkendende til).

82. Jeg morer mig med at skrive denne liste.

83. Når jeg får en sang på hjernen, så sidder den også fast.

84. Elsker at stene tegnefilm om aftenen.

85. Jeg slapper helt vildt godt af til madprogrammer, især Gordon Ramsay – elsker når han flipper helt ud.

86. Jeg HADER at snakke i telefon, medmindre det er nogen jeg ikke har snakket med længe.

87. Jeg kan ikke udstå snorken.

88. Jeg kunne vildt godt tænke mig at prøve og sove i en høstak.

89. Jeg ville elske at kunne vinterbade noget oftere.

90. Kan bruge flere timer i køkkenet, på at bage eller bare kokkerere – at trylle med maden og skabe nye smagsoplevelser.

91. Det er meget sjældent at jeg går med makeup.

92. Jeg bliver som en træt killing, når man nusser mig over håret eller min nakke – det er såååå behageligt.

93. Jeg kunne godt tænke mig en udstoppet blåmejse.

94. Når jeg bliver træt, så får jeg ondt i leddene og især mine knæ (Kan blive ret så pissed når jeg er træt, og bider gerne af folk.. eller også så bliver jeg sygt ynkelig).

95. Mit happy place, er at tænke tilbage på min morfar og hans hus.

96. Jeg er helt pjattet med blonder!

97. Jeg har det med at udskyde ting til allersidste øjeblik (hvilket faktisk er pisse irriterende og er med til at gøre mig stresset. Men hey jeg arbjeder på det).

98. Jeg kan meget let blive jaloux og føle mig tilsidesat.

99. Jeg synes at ulve er fascinerende, men jeg er syyyyyyygt bange for dem og deres hyl.

100. Kan bruge flere timer i en genbrug, og så alligevel komme ud uden noget. (Elsker genbrug og alt det står for. Størstedelen af de møbler og tøj jeg har på mit værelse er genbrug.)

Onsdag aften eller rettere natten til torsdag, tog jeg i lynfart ud til min bedste veninde Camilla. Hun havde det skidt og jeg kunne ikke lade hende være alene. Så jeg tog ud til hende og var nogle timer – delte en øl med hende og snakkede om en helt masse, blandt andet vores begges igangværende vægttab. Derudover fik jeg min jule/fødselsdagsgave, en imponerende gave som jeg blev ovenud glad for. Endnu har jeg ikke fået lavet hendes færdig – men Camilla og jeg har en vane med at være alt for sen på den med gave. Det er faktisk lidt sødt.
Hun har fødselsdag her på mandag og jeg håber på at kunne få hendes gave færdig inden da – men er desværre bange for at det ikke lykkedes helt. Meeen hun får da en lille ting alligevel, da jeg skal mødes med hende på cafe med nogen af hendes venner.

Hendes gave til mig var magisk, så magisk at jeg ikke kunne lade vær med at tage et billede af den. Jeg var imponeret, og er det endnu. Hun har givet sig så meget tid til at finde de helt rigtige ting til mig – noget som beskrev mig. Der var blandt andet en smuk notesbog med the TARDIS fra Doctor Who, en fantastisk bog om Moriarty fra Sherlock Holmes, 4 fyrfadslysestager til mit kollegieværelse, sugerør fra England til varmedrikke, en genbrugs notesbog som er waaaaauw, te både pukka te men også Alice Blend tea – som stammer fra Alice i eventyrland, Jonatan Spangs bryllup, to hjemmelavede scrups som jeg virkelig glæder mig til at prøve i aften, et gavekort på en hyggedag med smukke smukke Camila, tre forskellige smagsprøver på protein pulver (da jeg har snakket om at ville starte på det), to redbulls som symbolisere mit misbrug som hun så sødt kalder det (her sidder jeg så med røde ører), og sidst men ikke mindst en Hello Sailor øl – for der går ikke en eneste jul eller fødselsdag, uden at hun minder mig om min kærlighed til havet.  Sammen med gaverne var der små søde sedler – som kun Camilla kan skrive dem.

Alt i alt jeg elsker min gave og jeg er så stolt af den omtanke hun har gjort sig i den. Nu håber jeg bare at jeg kan gøre hende kunsten efter og selvfølgelig skal I ikke snydes for billedet af gaven – jeg er stadig helt på halen over den.

Hey du – ja du lige der. Som går rundt med hænder i lommen og ser irritabel og en smule opgivende ud, dybt begravet i vinterjakke, hue og handsker. Tag huen af, smid handskerne og lyt engang. Det er vinter, fuglene kvidrer og vejret er skønt. Lad ikke lidt sne og mørke ødelægge dit gode humør. Nyd dagslyset mens det er der, og smil til folket.

Midt i det pulserende København har folk så travlt. De tager sig ikke lige tid til at stoppe op og nyde nuet og tilværelsen. Sådan er det nok over hele Sjælland, ja øerne, sågar hele Danmark og mon nok ikke også resten af verdenen? Mange kan slet ikke forholde sig til vinteren, de grå, brune og ”triste” farver, som nogen vil kalde dem. Folk klæder sig derefter, de går i et med huse, natur og virker som nogen der allerhelst ville forsvinde fra jordens overflade. Kulden bider i næsen, tæer, fingre og ører, hvilket får os til at pakke os endnu mere væk.

Ikke en eneste jeg går forbi på min vej til og fra skole smiler tilbage. Det er en tosset følelse, jeg føler mig nok lidt dum, når jeg går der og smiler og folk bare har stoneface. Dem om det – jeg er og bliver en vinternyder. Jeg har aldrig rigtig været til sommer og sol, det er alt for varmt. Jo jo i guder det er hyggeligt om sommeren og der sker så mange ting og sager – men personligt er jeg ved at dø af hedeslag. Det er jeg så nu også begyndt på her om vinteren. Wonder why, kilmaforandringer og forurening påvirker os mere end vi lige aner.

Husk nu at det smil du giver andre, kan gøre deres dag bedre. Samt hvis du lige giver dig tid, når du er ude af huset, jamen så stop op – luk øjnene og bare lyt, mærk, duft og føl. Vinteren er kun så slem som du selv gør den.

Hjemme igen, efter 14 dage hos mine forældre i Jylland. Som så mange andre har jeg tilbragt julen i familiens skød – det er altid rart at komme hjem. Dog kan det til tider være ren kaos, mange diskutioner og skænderier. Det var der denne gang, men på trods af alt det, så var vi gode til at sætte os ned og hygge med hinanden og god mad. I morgen kalder hverdagen igen, og det har betydet for mit vedkommende i dag, at drage igennem landet for at komme hjem. Jeg har opgaveskrivning den næste uge, i et gruppearbejde. Vi skal aflevere opgave på torsdag og fremlægge fredag hvis jeg husker rigtigt. Mon ikke det hele går – jeg stresser ikke. Til gengæld sidder jeg med benene oppe, spiser aftensmad og ser Hobbitten – en uventet rejse, mens at jeg venter på at der kommer fodbold senere. Livet er skønt og jeg glæder mig til at komme igang igen. Det er lidt som at starte op på en frisk igen. Nogle gange har man bare brug for det. Så min vante morgen- og eftermiddags tur igennem København, tager jeg med et smil også i morgen.

Hvad kan man sige om året der gik? Det lignede så mange andre år. Venner kom og venner gik. Der har været kampe, men også lettelser. Jeg vil sige at det egentlig har været et utrolig kedeligt år. Der er som sådan ikke rigtig sket noget, nu jeg tænker året igennem. Jeg har været en del tid i København i løbet af vinteren og foråret – til nogle møder og noget åbent hus med nogle uddannelser. Sommeren bød på musik og hygge med min familie, som ellers bare slappede af hjemme. Det var også i sommers at jeg startede på min nye uddannelse og rykkede fast til København. Jeg fik et tættere forhold med mine storebrødre, som jeg ofte er sammen med derovre. Mikkel startede jeg med at bo hos, indtil at jeg fik mit kollegieværelse. Ham er jeg ude ved flere gange i ugen for at hygge, gøre rent og lave mad. Derudover har jeg også fået et meget tættere forhold med mine to lillebrødre – når jeg kommer hjem på besøg i weekender, så kan Malthe pludselig komme væltende og krammer en med meget begejstret ”Liiiiiiineeee!” I hvert fald nyder jeg endnu mere end før de lange ture igennem landet for at se min familie, men også for at komme hjem.

2014 var året hvor jeg oplevede flere små forelskelser blomstre op i maven og gøre mig i godt humør, men det gjorde mig også mere bevidst over hvordan min krop stadig er påvirket af min mors sygdom for snart 3 år siden. Nu lever jeg højt på de små forelskelser, og har sagt til mig selv at nu skal der styr på motionen og kosten igen. Ikke at der ikke var god styr på kosten før – men jeg har nydt julen, det er trods alt kun en måned ud af tolv. For ikke at falde af på den igen efter et par uger, så er jeg gået sammen med en rigtig dejlig kvinde som jeg respekterer højt, og vi har besluttet os for at støtte hinanden op. En dag om ugen så kommer vi til at have en briefing om hvordan det i ugens løb er gået med motionen og kosten. Sådan en lille opmuntring og støtte. Vi vil nemlig begge gerne lige have rettet kroppen op igen. Selvom at folk nok vil mene at vi ikke trænger til det – men vi kender jo nu engang vores kroppe bedst.

2014 har også været året som bød på en start til stress i forbindelse med de par sidste måneder. Flere gange har jeg kunne mærke at det var ved at gå galt og derfor har jeg sagt fra til nogle ting og taget det mere med ro. Det er der så nogle mennesker der ikke kan leve helt med. Jeg tager det dog stille og roligt med det, jeg ved hvornår jeg har det bedst. Noget af det der blandt andet hjælper – det er helt klart når jeg går til og fra skole. En tur på godt ti km i alt om dagen. Det er rart for hovedet og sundt for kroppen – så jeg klager ikke.

Hvad ser jeg frem til i 2015? Helt klart at komme i gang med træningen igen – den har været lidt på standby det sidste halve år – fordi jeg har haft meget at se til med skolen, blandt andet har jeg talt om at træne med min kusine, min smukke svigerinde og min dejlige veninde. Når min bedste veninde Camilla starter på uddannelse i Februar. At min lillebror flytter til København til sommer. At finde gejsten igen til at være kreativ igen. Helt klart også Tall Ship Races som næste år, som igen er i Aalborg. At træne mit knæ op igen til at kunne løbe. Til al musikken. Til at min gode veninde Susan flytter til København med hendes søde kæreste, så jeg kommer til at se hende noget mere. November hvor både Malthe og jeg kommer til at holde fødselsdag i hovedstaden. Sidst men ikke mindst, så glæder jeg mig til julen 2015 – for jeg kan ikke komme uden om det, jeg er et julebarn, selvom at jeg ikke nåede helt ind til den rette stemning i 2014. Dette tror jeg er fordi jeg blev syg midt i min semester opgave som stressede mig rigtig meget. Men heraf vil jeg lede til, at ønske jer alle god vind på jeres vej, og håbe at I opnår det I ønsker I 2015.

Forsat glædelig jul og ja jeg må jo hellere sige det – godt Nytår.

Traditionen tro herhjemme, fejrede vi solhverv fra den 21 og frem, der er blevet drukket mjød og hygget varmt om hinanden. Lille juleaften var der risengrød med mandel i, og vi kæmpede godt nok med at få spist den store gryde – jeg gav op midt i anden portion og rodede lidt rundt i min grød, hvor at jeg pludselig fandt mandlen, og vandt en fin chokoladegris. Juleaften var der gås og kalkun, som far laver det bedst og tilbehøret var selvfølgelig kartofler, brun sovs, chips, rødkål, asier og rødbeder – en fantastisk julemiddag. Efter maden skulle jeg pakke mine sidste gaver ind, hvilket jeg ikke nåede før, fordi jeg havde travlt med at rydde op til at juletræet kunne stå på loftet, det skulle pyntes og der skulle ordnes nogle ting. Da jeg blev færdig med mine egne gaver, så kom min far pludselig op med sine gaver og spurgte om jeg ikke ville pakke dem ind, så det gjorde jeg med god hjælp fra min søde svigerinde. Hvilket betød at vi først var færdige med at danse om juletræet kvart i elleve om aftenen. Derefter var det gavetid…. og deraf min næste tanke:

Jeg har nemlig gået med en følelse, eller snarere en frygt for at jeg havde afskrækket min familie fra at give mig gaver, efter sidste jul. Der var de alle sammen gået sammen om en bærbar til mig, og glædede sig alle til at give mig den. Jeg kan huske at jeg blev så skuffet, for det første så anede jeg ikke hvad jeg skulle bruge den til, for jeg havde en bærbar der fungerede meget godt i forvejen, som jeg var meget glad for. Desuden var det heller ikke fedt at sidde i flere timer og se hvordan alle de andre bare fik flere og flere gave, og jeg selv kun endte med at sidde med 4 gaver. De kunne tydeligt se at jeg var skuffet, og jeg brugte heller ikke bærbaren før en gang efter nytår, hvor jeg tog den en tur med til København i 14 dage. Selvfølgelig blev jeg med tiden meget glad for bærbaren, og det ved min familie. Jeg bruger den hver dag nu og kan slet ikke se hvordan jeg kan undvære den store skærm. Jeg var bange for at den episode afskrækkede dem lidt fra at købe mig gaver en anden gang, men jeg tog fejl. I fødselsdagsgave her i november fik jeg en ny dyne til mit kollegieværelse, to gange sengetøj, noget julepynt og en parfumeæske – og alt sammen er taget i brug. Her til jul, der blev jeg overvældet af alle de tanker og gaver min søde familie gav mig, men også hinanden. Vi har altid været gode til at hygge om hinanden og give gaver. Selv fik jeg kun en ting som stod på min ønskeseddel, men den ting har jeg så også ønsket mig i rigtig mange år – nemlig en ekstern hardisk. Jeg fik også ting som stearinlys i regnbuens farver, en kylling bamse fra bamse og kylling, et Tardis vækkeur, nogle dvder, en wellnes pude til min skadede nakke og en masse andre lækre ting, som jeg er rigtig glade for.

Julen handler ikke om gaver og papir
men om den kærlighed vi gir’
Og højtiden fejres bedst,
hvis vi husker det er hjerternes fest.

Og det kan man let komme til at glemme. Jeg har altid givet gaver med hjertet, om det så er noget personen har ønsket sig eller ej, så tænker jeg altid nøje over tingene. Min far fik for eksempel en kurv med alle mulige stærke madvarer, og hjemmelavede olier – fordi jeg vidste ikke hvad han skulle have, før at jeg pludselig stod i butik og så på noget stærkt mango chutney. Min mor gav jeg en stor flot grøn vase, to Margit Brandt kopper og en bog om mobning. Min mindste bror fik en Bertoni skjorte i den smukkeste røde farve, og den anden lillebror fik en deo og en kogebog som han gerne ville have, især fordi han flytter hjemmefra til sommer også. Min ene storebror til tre kalligrafi tusher og tre stks eyelinere – bare fordi jeg har det med at give ham makeup på de sjoveste tidspunkter. Min ældste bror fik af både min mor og jeg, en Tardis teapot og en kasserolle, da jeg er træt af at lave sovs hos ham i en for stor gryde. Sidst men ikke mindst, så fik min dejlige svigerinde som også havde fødselsdag i går, 30 slikkepinde og to kopper med buskaber på. Jeg ved at alle og en blev glade og overraskede over mine indkøb til dem, men også selveindpakningen – for jeg elsker når en gave er pakket smukt ind, så jeg køber altid kun to slags papir og maks 4 forskellige slags bånd og så kommer der glaskugler på. I år tilføjede jeg en lille grangren til hver eneste pakke og jeg synes selv at det pyntede noget så fint. Man skal hele tiden pirre nysgerrigheden og det gør man bedst med en smuk gave, især fordi man ved at der er noget lækkert og uden tvivl rart indenunder.

Her til sidst vil jeg ønske jer alle en god jul og takke for alt den glæde jeg har oplevet på min vej her i den travle måned, hvor jeg har lagt syg og haft en stor semesteropgave som gik lidt vasken. Men men men så er det så dejligt at jeg har verdens mest tossede men også dejlige familie som jeg elsker at bruge tid med, som forstår at sætte ens pis i kog og alligevel gøre en så glad.

Glædelig jul – vi ses derude.
Line Mikjær.

Mit navn er Line, og Jeg er et af de mennesker som altid får 02, eller 4 når jeg laver noget. Ligemeget hvor meget jeg yder og kæmper, så er det bare ikke godt nok. Jeg er god til at fremlægge, tegne, male og drømme – men det er så også det. Alle har noget de er gode til, og mange er fantastisk gode i skolen, jeg er en af dem der ikke er. Det tidspunkt hvor jeg var bedst var i folkeskolen til matematik hvor jeg scorede tre 13 taller, og så da jeg gik på VUC, hvor min kunst med at skrive virkelig kom til sin magt og trylbandt mine lærere. Det er nok også derfor at jeg selv når jeg har det skidt, kan stråle af selvtillid, fordi jeg ved at jeg nok skal klare det hele. I dag følte jeg dog et lille knæk.

I de sidste par uger har jeg har semesteropgave på min uddannelse. I de to uger blev jeg voldsomt ramt af sygdom og havde det virkelig skidt, men jeg lavede stadig min kjole og kom op på skolen og fremlagde mit arbejde. Jeg vidste at den var fyldt med fejl – men den var lavet og den var pæn. Bare ikke pæn nok. Da jeg i dag sad til samtale med min lærer, fik jeg af vide at det eneste gode ved den var at jeg har klippet mine hak i halsen pænt ud… nå ja og så at mit broderi var pænt. Jeg fik 02 og det er jeg ganske tilfreds med, for jeg vidste det ikke ville falde i god jord, det jeg havde lavet. Det der irritere mig, er den måde min lærer kylede det hele i hovedet på mig. Jeg fik virkelig en smøre med hvilken gang lort jeg havde lavet og at hun aldrig så mig til undervisningen. Hvilket praktisk talt er løgn, jeg har været der til alle beklædningstimer, pånær en dag hvor jeg gik før hjem fordi jeg havde migræne.
Det der nok ramte mig hårdest, var da hun stilede mig spørgsmålet: ”Er du overhovedet sikker på at du har valgt den rigtige uddannelse?” jeg kunne ikke lade vær med at glo dumt på hende – det er ligesom en uddannelse hvor man kommer til at lære at designe, sy, kende materialerne, brodere, trykke og at formidle. Jeg indrømmer at jeg aldrig har været den allerbedste til at sy – men det er jo det jeg går i skole for at lære. Når det så er sagt, så vil jeg sige at det jeg har lært på det halve år her, ja det er sgu ikke at sy. Derimod at trykke, brodere og formidle.

Jeg har altid haft svært ved at føle mig tilpas et sted, og det er nok det der hæmmer mig en smule. Jeg er lidt sky, men prøver alligevel at snakke med folk og smile varmt. Det lykkedes også meget godt, men alligevel er det bare som om at jeg ikke får lov til at udvikle mig videre. Det er nok også derfor at der er flere mennesker der kalder mig dum, samtlige optikere jeg går til siger at jeg er dum fordi mine øjne ikke arbejder sammen. Jeg får af vide at jeg er dum fordi jeg ikke lige forstå noget de første to gange de bliver sagt. Andre gange er det lærere eller klassekammerater som kommer med himmelvendte øjne over noget jeg siger. Jeg har et eller andet sted lært at leve med det, og nu siger jeg skam ikke at det er alle der er sådan. Dog en dag skal jeg nok vise hvad jeg kan, og jeg giver dem tidobbelt igen.

Så efter min samtale, gik jeg hjem med min kjole, købte en julelatte på vejen og nynnede julesange for mig selv. For nu har jeg juleferie og jeg glæder mig til at komme hjem og fejre den skønne højtid med min dejlige familie. Indtil jeg tager hjem, ja så går tiden på at pakke gaver ind og rydde lidt op – samt gå nogle at mine lange ture.

Jeg oplevede for nogle dage siden, at diskutere med en mand, som ikke kunne håndtere konstruktivt kritik. Derimod valgte han at slette det jeg havde skrevet og i stedet sende mig en e-mail om at kritik skulle foregå på e-mail eller telefon. Ja go’daw do – det har jeg så forsøgt i længere tid, men hver gang blev der ikke svaret tilbage. Det var netop derfor at jeg gik ind på Facebook og skrev en besked på vores fælles forenings side, om mit problem og min konstruktive kritik. Hvilket jeg ikke måtte, for oplægget nåede ikke at stå i mere end 1 minut før at det var blevet slettet. Straks poppede han op i en chat besked om at jeg ikke skulle slå noget op på Facebook siden, samt at hvis jeg var utilfreds med noget så skulle det skrives på en e-mail. Nå ja så måtte jeg jo tage diskussionen op i en mail og skrev tilbage, at hvis de ikke kunne klare lidt konstruktiv kritik på deres Facebookside, så skulle de nok holde sig til at have en hjemmeside hvor at folk ikke kunne kommentere deres mening synligt. Det blev til en længere diskussion og jeg fik den omtalte e-mail der indeholdt ordene:
”Vi er enige om at hvis du ikke respektere Facebook reglerne på vores Facebook gruppe – så må vi desværre udelukke dig. Kritik holder vi internt på mail og telefon, ikke på et medie hvor der er andre medlemmer end af foreningen. Diskussioner holdes på mail, telefon eller IRL. Med hensyn til din kommentar om folks stavning, så er den LANGT under lavmålet, hvis ikke du kan respektere at folk kan være ordblinde og have svært ved stavning.”

Det er i sig selv fair nok, at de ikke vil udstilles dårligt – men det var heller ikke det jeg gjorde. Jeg skrev blot en kritik om at de ikke skulle sende e-mails ud, hvor man kunne se alle modtagerne, og at vi flere gange havde sagt det til dem.
Når det så er sagt så havde jeg intet ondt sagt om stavningen i deres mails, udover at de burde få læst korrektur før at de sendte beskeder ud til folk. Dette ville han dog ikke høre på. Man får jo heller ikke udgivet en bog eller en artikel uden at der er blevet læst korrektur. Okay, så lad ham da tro at jeg er sådan et menneske der ikke kan tage ordblinde mennesker. Jeg har intet imod ordblinde eller folk der har svært ved at skrive, jeg har flere venner der er ordblinde og jeg elsker dem sgu for deres små fejl. Jeg er selv talblind og har mange problemer med at læse, skrive og regne med tal.
Jeg fortalte min mor om episoden og hun spurgte på Facebooksiden om det nu kunne være rigtigt, og der gik heller ikke længe før at hun fik en e-mail også. Hun kaldte det så pænt en ”Hold kæft mail. ” ligesom min havde været. Jeg fik lov til at læse denne mail og jeg kunne sgu ikke lade vær med at klukke lidt for mig selv da jeg læste denne kommentar.

”… at man holder Facebook fri fra person kritik, og at man går direkte til kilden, og med de halv flabede svar jeg fik fra Line, var det med bestyrelsens tilladelse at meddele Line at det skulle stoppe på Facebook. Hvad hun mener om mig og andre er hendes problem. ”

Nå ja, meddele mig at det skulle stoppe på Facebook, næ nej du, jeg fik af vide at de desværre måtte udelukke mig, hvis jeg ikke respekterede reglerne på Facebook. Det fik jeg aldrig af vide, før at jeg fik beskeden at de ville udelukke mig hvis det forsatte. Han slettede blot opslaget og skrevet kritik skulle forgå som førnævnt. Jeg vil heller ikke mene at jeg kom med flabede svar til ham, heller ikke halv flabede. Min storebror og kusine læste dem igennem inden at jeg sendte dem. Jeg tror det mest flabede jeg skrev var det her:
”Når en fejl sker gentagende gange, så bliver ens tålmodighed brugt op. Og jeg gider det virkelig ikke mere – næste gang ryger det videre. For I har gjort det så mange gange, selvom flere har klaget over det. ”

Hvad kan vi så konkludere ud af det her? Jo såmænd at jeg er en flab der ikke kan tage ordblinde mennesker.