Forfatter: joeythefreak

Det er efterår. Man kan mærke kulden komme nærmere og folk pakker sig bedre ind. De falmer lidt som de smukke træer der mister deres blade. Solen står senere op og går tidligere i seng, pludselig gemmer vi os væk igen bag dørene og pakker os ind i tæpper. Vi trækker øv-attituden over hovedet fordi vinteren nærmer sig. Jeg er ikke en af dem. Jeg er en af dem, der pakker køletasken og går en lang tur, eller cykler på udflugt og nyder efteråret. Så sent som i går cyklede jeg 20 km med min kusine,  bare fordi vi lige kunne. Vi tog til Kongelunden og nød den lune vind og vandet. Der var så roligt og blåt. Et lille pustrum fra København og alle bilerne.

Ikke at jeg ikke kan lide at sidde indendørs med en kop varm kaffe og bare hygge med folk – for det elsker jeg virkelig. Men det er en ting jeg meget gjorde hjemme ved mine forældre. Sidde med varm kakao, boller og så se en film eller spille et brætspil. Det er noget jeg savner. Jeg savner også lyset om efteråret, ude på landet. Det er så smukt og dystert, hvor i byen ligger man ikke rigtigt mærke til solnedgangene på samme måde. En ting er sikkert, jeg glæder mig til at bruge en uge hjemme ved mine forældre og bare nyde efteråret.

Efteråret er det tidspunkt hvor jeg er født, det er nok derfor jeg er så vild med det. Ikke nok med det, men så er det også her jeg folder mig ud eller går i skjul for omverdenen. Det er her mine tanker køre på højtryk og jeg planlægger de små ting i livet. Det er her jeg især kan mærke forelskelsen flakse rundt i min mave og føle de små bevægelser som sker i kroppen. Nej jeg er ikke gravid, endnu. Men der kommer nok en dag. Nej det jeg snakker om, er at jeg kan mærke jeg lever. Jeg kan mærke vinden mod min kind, og jeg kan mærke kulden i næsen om morgenen. Jeg kan mærke livet der forandre sig og bliver bedre.

Jeg kan mærke at jeg er mig. Som et billede min kusine pegede ud for mig i går i en Jysk forretning, og som en kær ven sendte mig citatet fra i går – fordi de kunne se mig i det.  Da jeg læste det, vidste jeg straks hvem den var møntet på og jeg kan ikke lade vær med at smile for mig selv. For det er så sandt, som noget kan være:

“If you want to know, where your hearts is, look where your mind goes, when it wanders.”

Jeg hørte en sang her sidst, da jeg var på vej hjem til mine forældre i weekenden. Den handlede om hvor man kom fra, desværre kan jeg ikke lige huske hvad sangen hedder, men den fik mig til at tænke på hvor jeg egentlig var fra. Så lørdag morgen stod jeg tidligt op og på trods af sygdom, så valgte jeg at gå en tur med mine forældres gamle hanhund. Normalt går jeg med min egen hund, men hun havde lige fået hvalpe, så hun skulle have noget ro. Turen jeg normalt går er på 8-9 km rundt om i området hvor jeg er opvokset. Denne dag her blev det dog bare en lille tur på 4-6 km, fordi Basse gad ikke rigtig mere.

Jeg kommer fra et naturskønt område mellem Viborg, Skive og Holstebro. Folk har nok hørt om kalkgrubberne ved Mønsted og Daugbjerg. Jep mine forældre bor ikke langt fra grubberne i Daugbjerg. Så jeg har haft meget af min barndom og generelt færden i området omkring dem. Det er derfor jeg er så glad for gåture, og naturen. Det er oftest der jeg finder min ro og kreativitet.

På min gåtur tog jeg en masse billeder, som jeg med tiden vil have fremkaldt og hængt op på mit kollegieværelse her i København. Fordi selvom at jeg nok måske aldrig vender helt tilbage til området og bosætter mig, så vil det altid have en stor plads i mit hjerte.

Der er nogen tid gået, siden jeg skrev at jeg skulle starte på spansk suppleringskursus. I morgen tager jeg hul på anden uge af det, og jeg glæder mig mere og mere for hver dag. Det er hårdt, men allerede efter 4 skoledage, kan jeg mærke at jeg virkelig har lært noget. Det er ikke alt jeg lige kan huske nu og her, men alligevel meget. Desuden har jeg en helt fantastisk og genial lærer, han er virkelig god til at lære fra sig. Han er født og opvokset i Spanien, så man skal bare efterabe ham med udtalelsen, så går det hele nok. Jeg tager i hvert fald de næste 11 uger med et skævt smil og ser frem af.

Der er sket meget følelsesmæssigt også, både godt og en masse skidt, men det høre jo med. Mon ikke jeg nok skal klare det alligevel? Jeg har i mange år været lidt glad for en rigtig bamsefyr, som jeg snakker helt fantastisk med, men ja – det er aldrig blevet til mere desværre. Da jeg så fik nyheden om at han havde fundet sig en kvinde – puha forestil jer lige en knytnæve jeg fik i hovedet der? Den nyhed gjorde at jeg gik ud og købte mig en sixpack øl og så tog jeg ellers på weekend ude af kollegiet – jeg skulle bare lige væk der. Nu har jeg det så meget bedre, og jeg har lige så stille vænnet mig til tanken. For som min kære tante og mor altid har sagt – det er fandme en dårlig so der ikke kan vælte den anden af truget.
Så endnu engang er det lille ordsprog i min hjerne, flere gange om dagen, når jeg træner, når jeg går i skole, når jeg sidder og snakker, osv. Hvis jeg vil – så kan jeg godt, hvis ikke nå ja må jeg komme videre. For min mor har altid sagt, at hun har set mig med en spansk mand. Hvilket jeg sagtens kan leve med.

Efteråret er startet, det mærker man på vejret og folks brokken over det. For at være helt ærlig, så elsker jeg det. Jeg elsker at man kan gå og putte sig lidt i sin jakke, jeg elsker den friske vind og den tunge regn. Igen efterårsbarn her. For pokker jeg er jo født i november, jeg er vant til vejret. Jeg tror at jeg her i efteråret går igennem en personlig forandring, og jeg glæder mig en smule. Jeg er allerede på vej ud af puppen igen, som en fornyet ung kvinde, med blod på tanden. Jeg vil frem i livet og jeg vil nyde livet, ikke lade følelser eller sorg holde mig tilbage mere. Jeg vil stråle og vise at jeg er bedre end jeg ser ud til.

Som min lærer siger – Livet er vigtigere end arbejde og uddannelse, så husk at lev!

Jeg gjorde noget vildt i dag. Noget som gjorde at jeg nu står på usikre ben – men jeg har ikke været gladere i et år, end lige nu. Jeg spredte mine vinger ud, og ændrede min fremtid. Jeg gjorde netop det at jeg gik ind på min skole, gik ind til mit møde med studievejlederen og meldte mig ud. Som I ved studerede jeg til Tekstilformidler inde ved Nørreport, men jeg kom aldrig rigtig godt ud af det med folk derinde – jo min klasse var søde nok, men der var en bestemt lærer som kørte på mig. Mere end jeg lige kunne tage. I juni dumpede hun mig første gang, jeg tog det med ophøjet pande – for jeg skulle nok vise  hende. Så jeg var oppe til endnu en eksamen i fredags, men fanme så om hun ikke også dumpede mig der. Begge gange havde jeg nogen med inde og se det hele og høre min eksmanen, og deres udtalelser var at de synes jeg klarede det godt. Nå men jeg tog imod min lærers kritik, og brugte hele weekenden i godt selskab på at tænke over det hele. Var det nu også det jeg gerne ville? Ville jeg tage en uddannelse som kørte mig psykisk ned? Nej tak helst ikke. Jeg brød min hjerne med at finde nogle løsninger på hvad jeg skulle gøre. Med et var den der bare – jeg skulle supplere min HF op, jeg ville læse spansk og engelsk.

Nu er jeg så fri, indtil 1. september hvor jeg forhåbentlig starter på Spansk, og jeg har ikke været gladere i evigheder. Jeg har altid haft en stor kærlighed til Spanien og det smukke sprog – desværre har jeg bare ikke haft muligheden for at lære det. Nu er den her endelig, og jeg glæder mig fuldkommen. Det bliver så hårdt, men det bliver det hele værd og jeg har min familie bag mig og forhåbentlig også mine venner. Desuden har jeg ikke lagt drømmen om at sy på hylden – jeg har tænkt mig at forsætte i min fritid, og jeg har mange planer med min kreativitet over den næste tid.

Så farvel tekstilformidler og goddag til Spansk.

Jeg er en madglad kvinde – seriøst jeg elsker mad! Jo jo jeg er også lidt kræsen til tider, men virkelig svampe i glas er virkelig bvadrrr, ligeledes asparges i glas og sådan. Nå ja. Min madglæde gør at jeg elsker at bruge min tid i et køkken. Der hvor jeg bor har jeg dog ikke mit eget køkken – så jeg nyder virkelig at være på besøg hos mine forældre, så bliver der lavet mad til den store guldmedalje.
Billederne her nedenunder er noget af det jeg har nydt over den sidste uge. Smoothies, appelsiner, blødkogte æg, fiske burger, tyrkisk aubergine med kylling. En flaske fantastisk Amarone som jeg havde fået i gave af min lillebrors kammerater til min fødselsdag i november. Sidst men ikke mindst, de fantastisk lækre yoggi is!!  

Ja jeg fik jo ikke skrevet i går som jeg gerne ville. Jeg kom ret sent hjem og gik egentlig bare i seng – ellers efter min gæst var smuttet gik jeg i seng. Det kommer længere nede i teksten. Vi starter med status og min lille kreation.

I går fik jeg faktisk ikke det store indenbords – jeg var som sådan ikke sulten, men jeg spiste en pakke tuc kiks, en passionsfrugt, en bakke jordbær, nogle vindruer, noget philadelphia smøreost og chili. Det sad jeg rigtig og hyggede mig med. Min aftensmad derimod var buffet – hvor jeg primært tog laks, roccula salat med rejer, stegte grønsager og et stor glas vand til. Så en kvart liter cola og en håndfuld popcorn – huha hvor har jeg festet.

Min lille kreation kom faktisk til verden for at fejre at jeg nu kun mangler 4 kg for at være tilfreds med vægttabet – når det er overstået, så forsætter jeg selvfølgelig med at styrketræne for at trimme kroppen. Nå men jeg fik jo ”afleveret” noget af min opgave i forgårs, og ja jeg fik megen konstruktiv kritik fra min lærer (Jeg have glemt alle mine papuirer) men klassen synes nu meget godt om mine bukser. Da jeg så kom hjem fra skole, så kastede symaskinen sig nærmest på mig og samme aften havde jeg syet en ny t-shirt/top sammen i sølv stof og sort blonde på ryggen. Den er faktisk helt vild nuttet! Jeg glæder mig til at have den på.
I går fredag – var dagen hvor jeg skulle på date. Folk som kender mig ved at jeg måske har haft 3-4 dates med fyre i hele mit liv, jeg synes det er sjovere at være på date med veninderne – der har man noget sjovt at snakke om. Nå men Robert her som jeg har kendt i et års tid, inviterede mig ud og jeg sagde selvfølgelig ja tak. Han ville betale, så det måtte jeg jo lade ham. Vi mødtes på Fisketorvet, spiste sammen en times tid – hvorefter at han forslog vi kunne tage en tur i biograf og se en film – jeg var frisk, jeg elsker at gå i biograf. Så vi kom ind og se Mad Max: Fury Road – hvilket er en film jeg vil anbefale folk af se, den var awesome! Jeg sad og holdt mig hele filmen, fordi jeg var så optaget af den. Det var så under den film at det der første dates halløj kom op.. pludselig mærkede jeg hans hånd i min og så sad vi bare sådan – for jeg er sgu slet ikke vant til at holde i hånden. Måske skulle man skrive sådan en: 10 ting du sikkert går galt med på første date – blogindlæg, en gang.  Aftenen sluttede af med af han kørte mig hjem, vi sad og snakkede lidt frem og tilbage over en kop kaffe og derefter tog han hjem. Så alt i alt en ganske hyggelig dag.

Dagen i dag, ja den kommer nok i morgen aften sammen med statussen for i morgen, for i aften vil jeg havde travlt med at se pokalfinale mellem FC Barcelona og Athletic Bilbao.

Huha i tirdags kom der faktisk mere ind efter min post. Min bedste veninde kom forbi – meget spontant så besluttede vi os for at lave opgave sammen, til midnat. Nå ja, men vi handlede så energidrinks og hun købte en minimeal til mig fordi jeg nada havde fået. Vi hyggede os faktisk helt vildt – lavede det vi skulle og jeg kom i seng ved en halv fire tiden om morgen, da jeg lidt opgav at sy ærmer i min trøje.
I går til gengæld, der fik jeg den lækreste sandwich med laks – faktisk lige som den jeg fik tirsdag, det var nemlig rester. Det var min morgenmad, og efter morgenmaden kastede jeg mig straks videre med opgaven. Som jeg stolt og glad blev færdig med i går! Wuhu!!! Eller det var kun en tredjedel af det hele, men alligevel. Da jeg sad fordybet i min arbejde med at sy sammen, så kom Gitte forbi med en dognut! Mig som aldrig spiser dognut fordi jeg ikke kan lide dem (dog fik jeg en i London med Malthe, som jeg var helt vild med – det må jeg vist have nævnt for hende) nå ja, jeg spiste halvdelen.
Hvorimod aftensmaden bestod af en gåtur op i min rema1000, hvor vi handlede til bagte kartofler (kender man os ret, så vil man vide at vi virkelig kan fråde sådan noget i timevis) men men men vi købte skam kun en til hver, da vi skulle havde bøf på dåse til. Ja, jeg er en fattig studerende og stolt af det! Selvom jeg nu glæder mig til at have råd til at fylde fryseren op med grønsager igen.
Nu er det så torsdag og jeg er gået på weekend. Jeg skulle fremlægge det jeg havde lavet – manglede alle mine tegninger, og kunne godt se nogle af de rettelser jeg skal lave på min t-shirt inden jeg går videre med den. Det kan ske for alle – heldigvis var det ikke selve eksamen. Mens at jeg sad og lyttede på alle de andre fremlægge, så kom nogle små nye designs op og jeg måtte bare skitsere dem ned. Nu kribler det virkelig i fingrene for at få dem ført ud i livet – skal bare lige have råd til at købe noget stof.
Mens at jeg sad og tegnede, lyttede og gjorde det man nu skal, så drak jeg selvfølgelig min elskede Aqua D’or med hindbær og solbær på 1l. Dette var en Gitte havde haft med til mig dagen før, og jeg nød den til sidste dråbe. Det er faktisk det eneste der er kommet ind i dag, ud over en skål med kopnudler – da jeg kom hjem, der var jeg sgu lidt sulten og de lå lige for i skabet. Til min aftensmad hedder det ristede kikærter, hakkede tomater, og stegte rejer med en god klat chili, nå ja og noget dampet broccoli. Samt til aftensmaden høre en iskold hancock (hvis ikke den bliver senere på aftenen) – jeg har i hvert fald lovet mig selv en, efter at dette stadie var overstået.

Nu lyder det til at jeg ikke har lavet andet end at lytte, tegne og drikke i dag – men nej nej, jeg har sgu gået til og fra skole, en tur jeg virkelig har savnet. Det tager de der 40-50 min hver vej. Damnn nogle tanker man lige får igennem der. Desuden hvem ved – måske drøner jeg ned og træner en times tid i aften, når jeg alligevel bare holder fri.

For en uge siden havde jeg 6 års jubilæum som ”normal” udseendende eller hvad man siger. For den 16 maj 2009 der gik jeg stadig for at være en meget alternativ pige med piercinger, nitter og ødelagt sort tøj.  Den 17 maj 2009 var jeg fuldkommen forandret – piercingerne var væk, den meget mørke makeup var forsvundet, tøjet blev mere afdæmpet og uden nitter og huller. Min familie og især min mor var lykkelige for forandringen og den dag i dag takker de stadig ham der var skyld i det. Jeg var nemlig til koncert med min mor, Malthe og Gitte i Vejen. Til en Lilholt koncert selvfølgelig. Efter koncerten var jeg på scenen og snakke med en roadie, fordi en af musikerne havde mistet noget til deres trådløse mircofon og jeg havde samlet det op. Det betød at jeg mødte en af mine idoler, nemlig bassiten, som jeg før har omtalt her på bloggen. Vi snakkede faktisk længe og jeg fik nogle komplimenter på vejen – for eksempel at jeg havde de smukkeste klare øjne når jeg ikke havde alt det nede for ansigtet (pandehår, mørk og meget makeup, samt mine kædepiercinger.) Han spurgte også til mine piercinger og sådan. Efter den snak, ja faktisk efter at jeg gik fra ham og ned til min mor, der forandrede verdenen sig for mig. Det første jeg sagde til min mor var: ”Jeg skal ikke se sådan ud mere..” og vupti så skete det.

Siden da er min tøjstil umulig at sætte navn på. Den ene dag kan det være spraglet, den næste fin, en anden dag drenget, og så videre. Før klædte jeg mig efter hvad der passede sammen, nu klæder jeg mig i hvad jeg har lyst til og føler for. Somme tider kommer en af de gamle t-shirts frem og så med et par jeans og en hat på skrå – så køre det sgu. Der var også en årgang hvor jeg havde hat på hver dag, og fra dag til dag var den forskellig. Flere af mine venner og især min bedste veninde glor underligt på mig, hvis de møder mig uden hat – de er slet ikke vant til det. Man forandre sig jo så længe man lever.

En ting er sikkert, jeg nyder livet og jeg nyder at klæde mig tosset, vil nogen mene – men helt ærligt? Jeg tænker ikke så meget over hvad andre siger. Det er nok også en af grundene til at jeg har valgt den uddannelse jeg har – for at kunne sy mere tøj til mig selv og lære de forskellige mønstre at kende.  Fortiden er det mine haremsbukser og tanktop, samt tørklæde og hat der præger mit udseende. Hey se om du kan spotte mig på en dag igennem København, måske er jeg let at finde, måske ikke.