Igår aftes blev min datter 1 år. Jeg vidste det første år ville gå hurtigt, så jeg sørgede for at nyde hvert øjeblik, trods udefrakommende bump. Gaia har været en gave, den bedste beslutning, som jeg nogensinde har taget. Hun har været og er generelt bare den gladeste og nemmeste pige. Det hører jeg nærmest hver eneste uge. Allerede fra dag et, var jeg ikke i tvivl om hendes personlighed – hun er en bisse men en bisse med charme.
Jeg havde faktisk forestillet mig, at live som mor og især livet som solomor ville være hårdere. Men jeg har nydt hver eneste lille ting. Ja det har været frusterende når jeg har haft vanskelig ved at trøste hende efter et mareridt, men heldigvis forekommer de sjældent og det er stortset det eneste tidspunkt, hvor hun er ked af det. 95% af tiden er hun et stort grin som elsker lege, styrte rundt og snakke med folk.
Intet har jeg fortrudt. Jo måske at jeg ikke tog springet tidligere – men det kan man jo altid sige. Gaia har gjort mig bedre på så mange områder. Jeg glemmer oftest mine bekymringer og de andre mentale udfordringer som har været igennem tiden – når jeg er sammen med hende, så er mine tanker kun på hende. Jeg smiler, griner og føler mig varm inden i. Hun er hele min verden og jeg hendes. Vi er hinandens styrke og hinandens svaghed.
Om lidt starter hun i vuggestue, og vores eventyr hjemme i København starter for alvor. Opstarten frygter jeg virkelig ikke, for hun er så social og elsker andre børn – ja hvem skulle tro at et barn født i corona pandemien kunne være social, men det har været vigtigt for mig, at hun mødte mennesker og fik lov til at snakke med dem, og heldigvis har vi en stor familie, så det har ikke været en udfordring. Den største udfordring ved opstart, bliver snarere at jeg kommer til at savne hende helt vildt. Jeg vil slet ikke vide hvad jeg skal gøre af mig selv.
Der er sket så meget med det lille menneske som kom til verdenen for et år siden. Hun stoppede med at være en baby allerede i julen 2020, hun kravlede en uge, så gik hun, så rejste hun sig. Hun har altid haft meget fart på, og lever op til sine gener – hun er en stædig lille størrelse. Det har hun ikke fra hverken mor eller bedstemor, for de har det endnu.
Jeg har nydt det sidste år til fulde, og jeg ser frem til at følge hende resten af livet. Jeg glæder mig til at pusle om hende efter hendes første slåskamp i instutitionen, sætte plaster på hendes sår når hun er faldet, betragte hende når hun er skvattet i søvn efter en begivenhedsrig dag, til hendes første rigtige ord, til alle hendes spørgsmål, til vores skænderier, når vi griner sammen, at hjælpe hende med lektierne (selvom jeg vil være en dør til det), til hendes fødselsdage, til at forkæle hende, til at overraske hende hver jul. Jeg glæder mig til at se hende blive lykkelig.
Tillykke med dit første år, min skat, og tak til alle dem der kom og fejrede hende. Det var en fantastisk dag.
