Ugens dessert – uge 1

For at få lidt mere liv i min blog og for at udfordre mig selv lidt, har jeg besluttet mig for at ville lave en ny dessert hver uge. Desserter har aldrig været noget jeg har gjort mig i, men nu vil jeg give det chancen og give det et skud.

Denne dessert stammer dog tilbage fra nytårsaften. Men jeg synes den var meget passende til den første post. Den var lidt julet, lidt fed og cremet, men alligevel syrlig og lækker. Det er en Panna Cotta med Clementin gelé og friske bær.

Ingredienser:

Panna Cotta:
4 dl piskefløde
100 g finthakket hvid chokolade
1 vaniliestang
2 blade husblas

Clementine gelé:
3 dl. clementinsaft
Saften af en citron
2 blade husblas
20g sukker

Start med at lave Panna cottaen. Læg husblassen i blød i en skål med koldt vand. Giv fløden et opkog og tag den herefter af varmen. Vrid husblassen fri for vand og opløs den i den varmefløde. Tilsæt tilsidst chokoladen og smelt den deri. Fordel herefter panna cottaen i glas efter behov, og sæt dem på køl i omtrendt 2 timer.

Læg husblassen i blød og pres herefter saft af et net clementiner – svare ca til 3 dl. Tilsæt saften af en citron og si så al saften over i en gryde. Tilsæt sukker og varm op ved middelvarme. Vrid imens vandet af husblassen og opløs den herefter i saften. Lad den køle lidt af. Fordel forsigtigt saften i glassene med panna cotta og sæt dem herefter på køl i yderligere 2 timer.

Lige før de serveres pyntes de efter behov.

Tip – kan sagtens laves dagen før, hvis man vil have god tid. Vent dog med at pynt så.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *