Chokolade mandler med rå kakao og lakrids

Er der noget der virkelig klæder hinanden godt, så er det chokolade og lakrids. Mandler og lakrids. Mandler og chokolade. Så hvorfor ikke kombinere de tre elementer og opnå en større nydelse? Vi elsker mandler herhjemme, generelt bare nødder. Så derfor er skabene fyldt med diverse nødder. Derudover havde vi noget smeltechokolade tilovers fra julen, så straks gik min hjerne igang med at eksperimentere med nogle ideer. Jeg var i forvejen i køkkenet for at bage et speltbrød til aftensaden, så kunne jeg ligeså godt lige lege lidt med mandlerne samtidig. Det blev et yderst vellykket resultat, for mine forældre formåede at tømme beholderen inden aftenen var omme.

Ingredienser:
200 g mandler
130 g mørk chokolade
4 spsk lakridsrodspulver
4 spsk rå kakaopulver

Fremgangsmåde:
Indstil ovnen på 180 grader (varmluft) og lad den blive helt varm. Kom mandlerne på en bageplade. Når ovnen er forvarmet, kommes bagepladen ind i 6-8 minutter – alt afhængig af hvor ristet en smag du vil have. Mens mandlerne er i ovnen, smeltes chokoladen over et vandbad. Når tiden er gået, så skal mandlerne køle i 5-10 minutter. Kom herefter alle mandlerne op i den smeltede chokolade. Vend dem godt rundt, så alle er dækket af chokolade. Fisk dem op enkelvis med en gaffel og læg dem spredt på et skærebræt beklædt med bagepapir. Når alle af oppe af chokoladen, kommes de på køl i 5-10 minutter. Bland rå kakao og lakridsrodspulver godt og vend de kolde chokolade overtrukket mandler i pulveret. Bland godt og kom herefter dem i en si og sigt det overskydende pulver af. De færdige mandler opbevares i en lufttæt beholder. Kan opbevares ved stuetemperatur.

Honningbagt laks med blomkålsris

For tiden så er en hel lakseside tit på tilbud. Det udnytter min familie sig gerne af. Min mor er gigtplaget og har derfor endnu mere en før brug for meget fisk. Vi plejer at ovnbage den med salt og peber, men her forleden ville jeg gerne prøve noget nyt. Så jeg kiggede lidt rundt i skabene og fik hurtigt lavet en god mariande til den lækre fisk.

Ingredienser:
En hel lakseside
2 spsk. olivenolie
1 citron gerne økologisk
3 spsk. honning
4 kviste timian
4 fed hvidløg
1 spsk. flagesalt
1 spsk peber

Fremgangsmåde:
Tag et stort stykke staniol. Kom lidt salt og peber på og læg så laksen på staniolet. Fold siderne lidt op, da fedtstoffet ellers vil flyde ud. Halver citronen og pres saften fra den ene i en skål. Bland olivenolie og honning i. Hak timian og hvidløg fint og bland ligeledes i. Rør blandingen godt sammen og pensel den ud på laksen. Drys herefter salt og peber på. Skær resten af citronen i skiver og læg dem på. Kom herligheden i en forvarmet ovn på 190 grader (varmluft) i 15 minutter.

Hertil serverede jeg, som I ser på billedet, den lækreste grønsagspaella – kan man godt kalde det. Min mor havde købt blomkålsris, fordi det ville hun gerne prøve af. Så nu kommer så opskriften på det tilbehør vi fik til den lækre laks.

Ingredienser:
1 pose blomkålsris
2-3 spsk olivenolie
3 fed finthakket hvidløg
2 cm finthakket rød chili
2 cm finthakket gurkemejerod
½ fint snittet løg
1 hel fintskåret peberfrugt
½ mango
3 håndfulde hakket grønkål
2 håndfulde spinat
Et lille bundt finthakket persille
½ tsk salt
½ tsk peber

Fremgangsmåde:
Kom olien i en pande ved middelvarme. Kom løg, hvidløg og gurkemeje i og svits det. Skær mangoen ud i fine tern og kom dem i en skål med peberfrugten. Kom grønkålen i panden og svits den i 1-2 minutter, inden blomkålen kommer i. Skyl spinaten og rul den til en “cigar” og skær den ud i fine strimler. Kom herefter spinat og blomkålsrisene i panden. Drys med salt og peber. Bland efter 2-3 minutter chilien i og tag panden af varmen. Bland til sidst peberfrugt, persille og mango i. Pynt med hvad grønt du har i køleskabet. Jeg har brugt en håndfuld cherrytomater, en håndfuld spinat og en helt citron. Server til laks med lidt cremefraiche.

Det bedste ved den her ret ud over den smager fantastisk? Det tager maks 25 minutter at lave den. Så på en travl hverdag, så er den hurtig klaret. Jeg formåede at lave den på 20 minutter. Så sæt igang og prøv endelig af.

Chokolade cookies

Føler du sommetider en lille sult efter noget sødt og du ved bare at du ikke orker at tage ned til den nærmest dagligvare butik for at købe noget? Så tøv ikke, jeg har lavet en let lille opskrift på cookies til dig. Den tager maks en halv time at lave, inklusiv bagning. Så skal du lige have noget godt til kaffen eller får du gæster forbi – så prøv dem af. Det er lækre og sprøde.

Ingredienser:
100 g blødt smør
100 g brun farin
½ tsk salt
1 æg
100 g smeltet mørk chokolade
150 g hvedemel
2 tsk vaniliesukker
1 tsk bagepulver
50 g hakket valnødder
50 g mørke chokolade knapper
50 g grofthakket hvid chokolade

Fremgangsmåde:
Rør smør, salt og farin godt sammen. Bland chokolade og æg i. Bland mel, vaniliesukker og bagepulver sammen og vend det herefter i smørblandingen. Bland til sidst nødder og chokolade i dejen. Tril dejen i kugler, ca 16-18 stk og placer dem på den bagepapirsbeklædt bageplade med afstand imellem, da kagerne flyder ud. Tryk dem let og kom dem så i ovnen ved 160 grader (varmluft) i et kvarter.
Lad dem køle lidt af på en rist og server så.