Jeg sad i går, en søndag aften, omgivet af mine nærmeste og så the Lord of the Rings the Return of the King. Det er en tradition vi har fået i familien, at i julen så ser vi the Lord of the Rings trilogien og bagefter the Hobbit trilogien. Det er en hyggelig måde, at bruge sine aftner sammen på. Her kom det til mig, hvor heldig jeg egentlig er. Jeg har en fantastisk familie og nogle skønne venner som støtter mig igennem alt. Nogen gange er jeg sikker på, at vi glemmer, at stoppe og faktisk nyde øjeblikket. Nyde vores omgivelser og medmennesker. Lige pludselig så er de her bare ikke mere.
Jeg har altid haft en form for dødsangst. Selvfølgelig er jeg bange for at dø, men det er ikke lige den form for dødsangst jeg mener. Det er mere.. jeg er bange for at miste mine kære. Hvad nu hvis jeg ikke får sagt nok til dem, at jeg elsker dem? Ved de at jeg vil gøre alt for dem? Jeg bruger megen tid, på at tænke over sådanne ting. Derved bruger jeg så også masser af tid, på at gøre alt så godt som muligt, for at andre har det godt. Det er så også med til at gøre, at jeg lidt bedre kan nyde øjeblikkene med dem jeg elsker. Det er et mål for mig, at stoppe op og bare give vedkommende jeg er sammen med et kram. Eller bare direkte sige til dem, jeg elsker dig. Det kan være at jeg vælger at stå tidligere op og gøre rent i hele huset – bare gøre noget godt for at de føler sig værdsat og elsket. Det som jeg tror, jeg prøver at sige er: Stop op og nyd at du er i live, nyd dine kære og sæt pris på dine omgivelser. Det er der alt for få der gør.
Lige om lidt siger vi farvel til 2018 og goddag til 2019. Normalt har jeg en fornemmelse om årsskiftet, men ikke i år. 2018 var.. er lidt endnu.. et mærkværdigt år. Der er sket så meget, og alligevel er der intet sket. Vi mistede desværre en masse skønne mennesker inden for kulturen og jeg mistede min bonus bedstefar. Vi havde en sindssygt lang sommer, jeg har aldrig i mit liv rendt så meget i kjole før – jeg opnåede faktisk at få sol på mine ben, hvilket jeg aldrig har prøvet før. Jeg har formået at gennemføre første år af en videregående uddannelse, uden at dumpe. Dernæst var jeg ude for en træls cykelulykke i foråret, som gav mén langt ind i sommeren og faktisk noget af efteråret. Jeg har undervist og fået mine lektorer til at grine. Jeg satte sågar en af dem på plads til min eksamen. Personligt synes jeg selv, at jeg har opnået en del glæde og lykke i år. Det bedste jeg oplevede, ja det var nu nok, at min familie troppede op og brugte en lørdag eftermiddag på at hjælpe mig med at flytte. Det var den hyggeligste dag og jeg nød hvert eneste sekund. Da følte jeg virkelig en varm lykke i mit hjerte.
Det har også været et år, hvor jeg har arbejdet intenst på mig selv. For at få det bedre. Med hjælp fra en fantastisk gruppe personer, som jeg mødte i efteråret 2017. Vi fulgte hinanden i et år, hvor vi græd og lo sammen. Uden dem, ja så var jeg nok ikke nået så langt. Jeg følte mig virkelig tilpas og forstået. Nu er vi så spredt for alle vinde igen, men jeg føler i mit hjerte, at de stadig er der for mig og giver mig styrke til at kæmpe videre.
Jeg vil ikke sige, at der er sket noget stor og fancy i 2018. Jeg har taget det stille og rolige, ikke som de andre fra min årgang – der har fået barn nr. 2, 3 eller 4, giftet sig eller flyttet i hus med deres forlovede. De stadier er jeg slet ikke kommet til. Andet end lige flytningen fra et dårligt kollegieværelse, til en toværelses med eget køkken – så nu.. nu bliver der lavet mad i stor stil! Jeg har valgt at fokusere på mine opskrifter, udvikling og eksperimenterne i køkkenet, frem for at halse afsted efter en fyr/dame, børn og fast ejendom. Min uddannelse og egen lykke kommer først.
Jeg kan ikke sige, hvad der kommer til at ske i 2019 for mit vedkommende. Andet end jeg ved, der venter et spændende valgfag i februar og marts – jeg skal nemlig læse journalistik med en god veninde. Forud ligger også 4 og 5 semester. Det er vildt at tænke på, at jeg allerede er så langt. Jeg tror det bliver et tungt, men lærerigt år på uddannelsesfronten. Derudover så ved jeg, at 2019 bliver et år i bøgernes tegn. På den ene og den anden måde. Der kommer mindst 24 nye bøger til, foruden studiebøgerne. Derudover skriver jeg på livet løs, når jeg endelig sætter mig ned for at slappe af ved computeren. Så det bliver et interessant år på den front. Jeg glæder mig til, at få de første bøger ind af døren og forsætte hvor jeg slap i min krimi for 9 år siden.
Jeg tror ikke jeg har så meget andet at fortælle, andet end spild ikke din tid på folk der ikke fortjener den, men brug dem med dem der virkelig elsker dig og som sætter pris på dig. Livet er kort, så husk at lev det. Om et øjeblik, så har vi glemt det hele. Så er vi kun et minde.
God jul og hav nu et godt nytår.
Vi ses på den anden side.
