Terapi i form af en musisk historiefortæller

I 26½ år har jeg været Lars Lilholt fan. Dette kan jeg takke mine forældre for. Min første koncert var da jeg var 3 måneder gammel, i Skive Teater, hvor jeg blev nusset på kinden af den geniale musiker og historiefortæller – den historie har jeg fået fortalt så mange gange. Som spæd og en ganske nuttet lille tumling var jeg med nogle få koncerter, men også til festival, hvor jeg lystigt kravlede rundt mellem min familie på det store tæppe, mens der var musik, se det var nemlig dengang man kunne ligge ned og bare nyde. I takt med at jeg blev ældre, kom jeg også med til de store live koncerter om sommeren. Det var i en alder af 7½ at jeg begyndte at komme fast til Lilholt koncerter om sommeren.

For mig var den en stor ting at komme til koncert med min familie og høre mit yndlingsband – det var en ny form for aktivitet. Siden hen, i takt med at jeg blev voksen, begyndte jeg også at lytte mere efter teksten. Flere af mine yndlingssange fik pludselig ny betydning, for nu forstod jeg faktisk meningen. Det har været en sjov og interessant rejse, fra bare at være lille måske naiv pige der nød musikken, til at blomstre op til en ung kvinde som gør brug af musikken til afslapning, kreativ inspiration, godt selskab og terapi.

Jeg har altid set noget magisk i Lars Lilholt. Jeg har altid holdt af hans sange og gode fortællinger på scenen. Han er virkelig den fødte historiefortæller. Han har en stor målgruppe at ramme og han formår 99% af gangene at gøre det perfekt. Når jeg er afsted til koncert, så står benene ikke stille, jeg hopper og danser med til musikken og skråler med livets lyst på alle sangene. Der bliver altid skabt en nærmest magisk stemning i luften. Når der udkommer ny musik fra hans velskrevne hånd, så sætter jeg cd’en på og så kører den bare i loop. I flere dage eller uger, til at musikken og teksterne er krøbet ind under min hud og jeg virkelig forstår den.

Den nyeste cd – Drømmefanger – fik jeg efter en snigpremiere koncert som min mor havde givet mig i gave. Sammen med en radiovært fra P6 Beat (mener jeg) så hørte vi, publikum, cden igennem sammen med Lars. Han der kom med små historier til hver enkelte lille sang, med guldkorn om hvorfor han lige havde skrevet som han havde. Dette var med til at der hurtigere kom et overblik over de nye sange og ikke mindst en bedre forståelse. Jeg tror netop at det er derfor, at lige denne cd har ramt mig så lige på. Jeg bliver så glad og kan pludselig stoppe helt op med hvad jeg laver, og bare give mig til at danse rundt i stedet, mens at jeg synger med på de smukke tekster.

Det er det, at Lars er så god en historiefortæller, som gør at jeg, som tilskuer og ivrig musiklytter, oplever en form for selvterapi når musikken lyder. Jeg ved ikke om det er trygheden i hans velkendte stemme, om det er de skøre sjove tekster, om det er folkemusikken, drømmene eller om det er en blanding det hele – som gør at jeg finder en helt anden form for ro, både fysisk og psykisk når jeg har været af sted til koncert, eller bare har brugt hele dagen på at lytte til de velkendte og magiske sange. Jeg ved bare, at jeg bliver mere afslappet og klar i hovedet, når jeg har haft tid med musikken.

Ja jeg bruger magisk meget igennem mit indlæg her, men det er, fordi det er sådan jeg altid har og vil opleve mine musikoplevelser med Lars Lilholt og hans band. Jeg kan tage mig selv i at se den lille pige, jeg var, stå ved hegnet eller gå en tur i skoven og nynne drømmende med i den store fantasifulde musik. Jeg kan nærmest række ud og køre mine fingre igennem hendes småkrøllede trolde hår og se hendes håbefulde store drømmende grønne øjne, der bare observere verdenen igennem musikken. Det gør at jeg får lyst til at tage hendes hånd og bare passe på hende. Det er det hans musik gør ved mig – den giver mig ro og kærligheden til at passe på mig selv og mit indre barn som er den fødte drømmer.

Så tag chancen en gang. Prøv at tage til en af hans koncerter i løbet af sommerhalvåret eller bare en af hans intimkoncerter, luk øjnene og lyt. Mærk musikken og lev dig ind i den. Du ved aldrig hvad den kan gøre ved dig at gode ting, ikke før du har prøvet. Hvem ved – måske mødes vi der ude i det danske land og drømmer os væk sammen. Vi ses derude!