Jeg har virkelig træt for tiden. Sådan virkelig ubeskrivelig træt. Jeg orker nærmest ikke at stå op om morgenen, fordi jeg er så træt. Det skyldes, at jeg lige har afsluttet et forløb som underviser/formidler på mit gamle studie sted, nemlig Hotel- og restaurantskolen i Valby. I forbindelse med min nuværende uddannelse i Ernæring og Sundhed, skulle vi igennem en pædagogisk praksis. Her valgte min veninde og jeg at tage ud på vores gamle uddannelses sted, hvor vi begge havde gode minder fra. Det var en helt anderledes oplevelse. I flere måneder havde vi tæsket os igennem læringsteorier og sat til forelæsninger om lige netop teorier og didaktiske modeller. Noget som vi virkelig ikke fandt vitterligt interessant.

Nu fik vi så lov til at prøve at koble teori og modeller til praksis. Det var noget af en opgave. Forberedelser, observation af forskellige hold og undervisere, få et overblik, sammensætte spændende undervisning, vejlede og generelt bare være på hele tiden. Det var en mundfuld vi ikke lige helt var klar over. Det var så spændende og vi slugte det råt. Det tog rigtig meget tid og al min overskud at komme igennem disse uger, især fordi dagen inden vi skulle i gang, var jeg ude for en cykelulykke og fik nogle grimme vrid og skader. Så jeg var meget udkørt, men havde heldigvis en fantastisk makker som havde min ryg hele vejen og jeg hendes. Jeg kan ikke helt forestille mig, hvordan det ville være at havde været af sted uden hende. For hun var en støttepille igennem et noget ukendt farvand. Vi supplerede hinanden godt og fik gang i en fornuftig undervisning, som endte ud i en opgave som holdet senere hen skulle fremlægge og lave mad til. Det, at vi hele tiden var på og havde hinandens ryg, gjorde at vi på stikkerne og altid havde et godt svar klar, hvis der kom spørgsmål. Hvis den ene ikke kunne svare, så kunne den anden.

Det var en virkelig fed oplevelse at være oppe på den anden side af katederet. Det er noget som er virkelig svært at forestille sig. For alle læringsmåder er forskellige. Vi kom fra et studie, hvor vi var vant til hele tiden at sidde og stirrer på en skærm og indkode i vores hjerner, hvad vores lektorer står og japper om. Til pludselig at skulle have det i hænderne igen og være i vores rette element. Nemlig at undervise med øvelser, quiz og i et køkken. Det var guld. Pludselig fik vi virkelig også et indblik i det hårde arbejde, som en underviser har. Vi blev opmærksomme på hvor hårdt det egentlig er. Jeg har i forvejen den største respekt for lærere, da de bruger så meget tid på at give deres elever den bedste form for læring, men min respekt er virkelig vokset på disse tre uger. Min mor er folkeskolelærer, og jeg har tit observeret hvor meget hun arbejder. Hvor meget hun ligger i det hele. Hun har tit brokket over reformerne, over at der ikke er nok respekt for hvor meget arbejde lærere egentlig har. Det har været svært at snakke med på – men nu forstår jeg det bedre.. og jeg er enig. Der ligger så meget arbejde på lærernes skulder, vi udenfor ser kun toppen af isbjerget. Læring og undervisning er så meget mere end bare at stå i et lokale og undervise. Det er at give eleverne den bedste form for læring, som motivere dem.

Det var også en feedback vi gav uddannelsesstedet – at vi havde så meget respekt for deres undervisere. Alt det de skulle og kunne håndtere. Det er virkelig ikke barnemad. Samtidig fik vi en fantastisk feedback og feedforward, som vi virkelig har taget til os med kyshånd. Vi var trætte, men utrolig glade.