Måned: maj 2018

Lige for tiden er der ikke så meget andet end opgave og mad i mit hoved. Når jeg står op om morgenen, så kører tankerne på – hvad skal jeg have at spise i dag? Jeg er inde i en periode, hvor jeg virkelig ikke kan tage mig sammen til at lave mad eller for den sags skyld har lyst til at lave mad. Det er utrolig demotiverende for alt andet – for jeg ELSKER at lave mad og jeg elsker at spise. Når lysten til at gøre nogle af delene så ryger, så bliver de dårlige alternativer der kommer indenbords, det gør det jo bare ikke særlig meget bedre. Jeg handler typisk ind til flere dage, fordi jeg gider ikke handle hele tiden. Problemet er blot at det jeg handlede i denne uge, ja det ligger stadig i køleskabet. Det kan holde sig til i dag. Så det skal laves og spises i dag. Jeg gider bare ikke rigtigt. Jeg orker ikke at skulle gå ud i køkkenet og arrangere det og lave det. Det værste er nok at det er så nemt at lave. En lækker vandmelonsalat med ærteskud og hytteost, til en god krydret kylling.

Det er bare med at tage sig sammen. Det er sgu lidt svært, når man har kørt hårdt på i flere uger og egentlig bare har lyst til at slappe af nu. Meeen det må vente en lille måned – for fra i morgen af, ja så står den på eksamensopgave. Det skal nu nok blive godt. Så jeg skal have skruet mit overskud op igen og havde turnet min energi ind på at jeg kan fokusere på opgaven. Jeg tager mig i nakken og husker mig selv på, at uden mad og drikke, så dur helten ikke.

Så nu ville jeg så lave kyllingen, og så havde den det sgu ikke for godt. Så nu har jeg i stedet sat spaghetti bolognese over og det klæder jo også vandmelonssalat – alt passer til vandmelonssalat, fordi det er så goooodt! Jeg glæder mig faktisk lidt til at skulle spise – for hold nu op det dufter vildt godt. Man skal bare friste sig selv lidt. Nu ved jeg så hvad resten af dagen skal gå med. I hvert fald noget af den. Jeg har kigget lidt i mine læringsbøger og fundet ting til min opgave, nu skal det så bare lige læses igennem og virkelig noteres ned,så jeg kan se om jeg egentlig kan bruge det til den endelig opgave.

Og så lover jeg mig selv og jer, at i næste uge, så gør jeg det sgu lidt bedre med det mad der. For ingen holder ud uden særlig meget mad. Jeg er i hvert fald lidt flov over at være efter folk, der ikke spiser nok, når jeg så selv er inde i en periode, hvor jeg højst kommer op på to måltider om dagen. Ups. Nå ja alle kan have en dårlig maduge. Bare det kun holder sig til at være en sjælden gang i mellem, så gør det heller ikke noget. Man skal bare stoppe det i god tid og give sig selv et los i røven og starte forfra. Så får man typisk også nye lækre madideer – det klager vi jo ikke over. Det er med at være kreativ og ikke falde i. Lav noget som får dine tænder til at løbe i vand, bare ved tanken om det. Så skal man nok finde lysten til både at lave det og spise.

Jeg har virkelig træt for tiden. Sådan virkelig ubeskrivelig træt. Jeg orker nærmest ikke at stå op om morgenen, fordi jeg er så træt. Det skyldes, at jeg lige har afsluttet et forløb som underviser/formidler på mit gamle studie sted, nemlig Hotel- og restaurantskolen i Valby. I forbindelse med min nuværende uddannelse i Ernæring og Sundhed, skulle vi igennem en pædagogisk praksis. Her valgte min veninde og jeg at tage ud på vores gamle uddannelses sted, hvor vi begge havde gode minder fra. Det var en helt anderledes oplevelse. I flere måneder havde vi tæsket os igennem læringsteorier og sat til forelæsninger om lige netop teorier og didaktiske modeller. Noget som vi virkelig ikke fandt vitterligt interessant.

Nu fik vi så lov til at prøve at koble teori og modeller til praksis. Det var noget af en opgave. Forberedelser, observation af forskellige hold og undervisere, få et overblik, sammensætte spændende undervisning, vejlede og generelt bare være på hele tiden. Det var en mundfuld vi ikke lige helt var klar over. Det var så spændende og vi slugte det råt. Det tog rigtig meget tid og al min overskud at komme igennem disse uger, især fordi dagen inden vi skulle i gang, var jeg ude for en cykelulykke og fik nogle grimme vrid og skader. Så jeg var meget udkørt, men havde heldigvis en fantastisk makker som havde min ryg hele vejen og jeg hendes. Jeg kan ikke helt forestille mig, hvordan det ville være at havde været af sted uden hende. For hun var en støttepille igennem et noget ukendt farvand. Vi supplerede hinanden godt og fik gang i en fornuftig undervisning, som endte ud i en opgave som holdet senere hen skulle fremlægge og lave mad til. Det, at vi hele tiden var på og havde hinandens ryg, gjorde at vi på stikkerne og altid havde et godt svar klar, hvis der kom spørgsmål. Hvis den ene ikke kunne svare, så kunne den anden.

Det var en virkelig fed oplevelse at være oppe på den anden side af katederet. Det er noget som er virkelig svært at forestille sig. For alle læringsmåder er forskellige. Vi kom fra et studie, hvor vi var vant til hele tiden at sidde og stirrer på en skærm og indkode i vores hjerner, hvad vores lektorer står og japper om. Til pludselig at skulle have det i hænderne igen og være i vores rette element. Nemlig at undervise med øvelser, quiz og i et køkken. Det var guld. Pludselig fik vi virkelig også et indblik i det hårde arbejde, som en underviser har. Vi blev opmærksomme på hvor hårdt det egentlig er. Jeg har i forvejen den største respekt for lærere, da de bruger så meget tid på at give deres elever den bedste form for læring, men min respekt er virkelig vokset på disse tre uger. Min mor er folkeskolelærer, og jeg har tit observeret hvor meget hun arbejder. Hvor meget hun ligger i det hele. Hun har tit brokket over reformerne, over at der ikke er nok respekt for hvor meget arbejde lærere egentlig har. Det har været svært at snakke med på – men nu forstår jeg det bedre.. og jeg er enig. Der ligger så meget arbejde på lærernes skulder, vi udenfor ser kun toppen af isbjerget. Læring og undervisning er så meget mere end bare at stå i et lokale og undervise. Det er at give eleverne den bedste form for læring, som motivere dem.

Det var også en feedback vi gav uddannelsesstedet – at vi havde så meget respekt for deres undervisere. Alt det de skulle og kunne håndtere. Det er virkelig ikke barnemad. Samtidig fik vi en fantastisk feedback og feedforward, som vi virkelig har taget til os med kyshånd. Vi var trætte, men utrolig glade.