Søndagshygge

Det danske dejlige ord. Det ligger så godt i munden og man kan nærmest ikke andet end at smile når man tænker på det.  Man forbinder det med mange forskellige ting. Typisk mad, gode venner og oplevelser. Hvad der er hygge for mig, er måske ikke hygge for dig og omvendt.  Det er vigtigt at få noget hygge ind i sit travle hverdags program. For at få noget afslapning i livet. For at nyde sig selv, eller sine nærmeste.

For mig er hygge, mange forskellige ting. Det første der ryger ind i hovedet på mig, når man siger hygge – det er at sidde over et glas gløgg med min mor i efteråret. Eller når jeg tager ud og laver mad med folk. At gå en tur med hunden. Tage i biografen med familie. Danse om juletræet! Eller bare det at tænde et stearinlys mens at jeg spiser. Det er nærmest magisk. Især nu hvor det stadig er lidt mørkt om aftenen.

For tiden er jeg meget alene. Sådan er det jo at bo for sig selv og samtidig være single. Jeg snakker ikke rigtig med mine naboer, kun når vi mødes i køkkenet. Så bruger jeg min tid på, at sørge for at hygge mig. Om aftenen køre der enten en velkendt eller måske ny film eller serie. Jeg rykker fra bordet og ned i sofaen med min bærbar og sidder og arbejder der i stedet. Det kan være jeg strikker. Jeg sørger for at mit hjem er hyggeligt at komme i. Hver eneste uge køber jeg en buket blomster til mig selv. Det pynter og dufter så dejligt. Derudover så prøver jeg, at have en dag hvor jeg mødes med min ene bror. Hvor vi typisk handler og så laver mad sammen. Så går snakken bare på alt muligt. Det er især noget jeg finder hyggeligt.

Lige nu, ja der sidder jeg og skriver denne blog, mens at jeg sidder og ser Poeten og Lillemor. Stearinlysene flakker på spisebordet. Vinduet står åben og jeg kan høre byens lyde. Mens solens allersidste stråler skinner i horisonten. Jeg har pakket mig ind i mit hjemmestrikket tæppe og sidder med en kop kaffe. Dagens gøremål er gjort. Der er læst lektier til hele ugen, der er lavet madpakke og snacks til køleskabet, der er blevet vasket op flere gange, spist alle hovedmåltiderne. Alt sammen har været i selvskab med flere forskellige gamle danske film. Det hele har været noget jeg har hygget mig med. I dag har faktisk bare været en dag i hyggens tegn – på trods af ensomhedens rus lurer i baggrunden. Så længe jeg sørge for at hygge mig, så kigger den ikke frem.

Så planen for næste uge er lagt. Den står på ren og skær hygge over hele linjen, i fantastisk selskab!

Uforventet selvtillidsboost

Jeg oplevede noget morsomt i dag. I hvert fald noget som jeg selv fandt morsomt. Samt mine venner også fandt ganske morsomt da jeg fortalte dem om det. For nogle år siden, da datede jeg en gut som jeg blev ret glad for. Det gik dog ikke, fordi han alligevel ikke mente han følte noget for mig. Fair nok. Fred være med det. Han var ellers en skide sød og flot fyr. Faktisk har jeg ikke tænkt på ham siden. Ikke rigtig skænket ham en tanke. Lige ind til i dag, da en god veninde efter en kaffeaftale, spurgte om jeg ikke vil med ind i en spilbutik. Vi skulle kigge efter noget Star Wars mercandise til hendes kæreste. Mens at vi står der og kigger efter den helt rigtige ting, så kan jeg pludselig genkende en herreparfume som jeg ikke har duftet i et par år. Jeg studsede lidt over det og kiggede rundt og så hvordan en gut lige rettede på noget og så styrtede videre i butikken. Jeg rystede det af mig og vendte mig mod Star Wars tingene igen. Det er først da vi har fundet den rette gave og er kommet til kassen, at jeg ligger mærke til ejeren af parfumen. Det var ekspedienten som gjorde mig opmærksom på det. Fordi hun kaldte ham ved navn, da han nærmest styrtede ud bagved. Det var der jeg straks fik flashback og genkendte ham på sekundet. Jeg kunne ikke andet end at trække skævt på smilebåndet og ryste på hovedet.

Da vi kom ud fra butikken fortalte jeg så min veninde om oplevelsen, og jeg gjorde det mens at jeg grinede. For det var en sær og meget sjov oplevelse at blive opdaget på den måde. Det virkede som om at han nærmest flygtede fra mig. Det var genialt. Det gav mig faktisk et boost af selvtillid. Overraskende nok. Han havde genkendt mig, da jeg var gået ind i butikken og så skulle han sikre sig at det var mig, og så flygtede han. Det var fantastisk morsomt og jeg kan konkludere nu, at jeg faktisk er glad for at han skred den gang. En stor tumling som ikke er blevet smukkere med tiden.

Det er sjovt som noget der egentlig sårede en engang, er noget man kan grine så meget af i dag. Det er de øjeblikke man skal huske at nyde også. Jeg følte mig i hvert fald straks mere ovenpå og var lige pludselig glad for, at jeg faktisk havde gjort lidt ud af mig selv og strålede af glæde. Det gav et godt grin og en god følelse i kroppen.

Nå ja, og så var kaffeaftalen med min veninde derudover også fantastisk.

 

Når ubeslutsomheden har et stærkt greb i dig


Prøv at tænk dig om engang. Du har helt uden tvivl, når du har handlet, mødt en person som var til at grine over. Grine over fordi vedkommende havde svært ved at tage en beslutning. Vedkommende kan stå med en plade chokolade, som de det ene sekund ligger ind på hylden igen, for så det næste at tage det igen. Næste gang du ser vedkommende på din tur i butikken, har personen måske besluttet sig – lige ind til at de ligger det fra sig. De kan virke helt fra den og måske tosset, men bare rolig – de er lige som dig. De har bare svært ved at vælge. Lad vær med at grin af dem, eller tænk ilde om dem. For de kan have haft en dårlig dag, hvor alt bare er væltet og så vil forkæle sig selv med et stykke chokolade. Men dette gestus mod sig selv, kan sætte gang i så mange tanker i personens hoved – at de ikke ved hvad de skal gøre. Det kan tage evigheder at beslutte sig for, hvad der skal i kurven. Vedkommende kan rende rundt i cirkler om slik, kage eller frugt afdelingen. Mens de er fuldkommen forvirret. Det  kan være så svært at tage stilling til hvad vedkommende har lyst til. Det skal ikke bare være noget tilfældigt, det skal være noget der ikke ødelægger hovedet og sætter tankerne i selvsving.

Nu tænker du sikkert, hvor vil jeg hen med det her? Ja det kan jeg godt forstå. Grunden til at jeg komme ud med dette her.. Det er fordi den person, kan meget vel være mig, som du møder på din vej i Bilka, Netto, Brugsen osv. Det kan være den mindste ting som gør tankerne pludselig farer rundt, og man bliver små panisk og ikke kan vælge. Jo man kan bare ligge tingene og så lade vær med at købe noget, men det stopper ikke hovedet – faktisk får det det bare til at køre endnu mere i selvsving.

Det kan være alt der gør det. Jeg har hjælpeløst stået i den situation flere gange. Bare det at skulle tage en beslutning, kan i det tilfælde være utrolig svært. Det er svært at vælge en film, mad, hvilken vej man skal gå. Det kan være så mange nærmest helt åndssvage ting. Der er ikke så meget andet at gøre end at prøve at lytte, hvis man er i selvskab med en der fortabt prøver at finde en beslutning, og så hjælpe med at tage beslutningen, hvis ikke tage den helt. Jeg har nogle få enkelte der kender mig så godt at de ved præcis hvad jeg går efter, når jeg ikke selv ved det. Så tager vedkommende styringen og bare gør på mine vegne. Det er jeg taknemlig for.

Det er skørt, det ved jeg. Men tænk over det, du har sikkert helt selv stået i den situation før. At skulle vælge, men at det nærmest er umuligt at vælge, så man går lidt i sort og følger bare strømmen. Det er ikke tosset, det kaldes bare at være lidt panisk til tider. At man har alt for meget at skulle overskue og så angriber det brat en.

Det kan ramme som en meteorer og slå en lidt omkuld i alt fra minutter til flere timer, hvor man går rundt og er lidt lost. Så er det godt at have nogle gode mennesker omkring en, eller at kunne gå hjem og putte sig under dynen med en god film. Jeg er bare en tosset jyde, der kan have rigtig svært ved at vælge slik, fordi jeg er utrolig stresset oven i hovedet.

Så nyd nu, når du uden problemer bare kan bestemme hvad du vil gøre.