Klokken slår, tiden går

26236616_10214199943247605_71951945_o

Endnu et år er ved at være gået. Om ikke længe siger vi farvel til 2017. Dette betyder goddag til et nyt år og et nyt kapitel i vores liv.

Det lyder så fint, når man får det ned på skrift. Tænker man over det, så giver det alligevel god mening. Hver år er et nyt kapitel – måske ikke et stort kapitel, men et nyt kapitel i vores liv, hvor der kan ske en masse og vi bliver ældre. Vi bliver visere på nogle ting og oplever helt nye. Genfinder måske noget vi havde mistet i form af venskaber, forlagte sager, kærlighed eller noget helt fjerde.  Det kan være vi oplever en del modgang, men denne modgang er kun med til at gøre os endnu stærkere. Her er det vidst ikke nogen nyhed at jeg taler af bitter erfaring.

Meget skidt kan siges om 2017 for mit vedkommende. Det har været et år som ikke har stået til at bidrage til megen positivitet i mit liv. Disse tider kommer og der er ikke meget andet, at gøre end at tage og stå imod. De er ofte med til at gøre os til bedre mennesker. Jeg oplevede et stort breakdown som påvirkede mig og min omverden en del. Dette betød at jeg måtte starte helt forfra på en del ting. Der var ting og personer jeg måtte skære væk fra mit liv, for ellers ville jeg ikke få det bedre. Dette blev gjort og dette bliver stadig arbejdet med. Når man.. Nej.. Det at jeg kom i denne situation, betød at jeg ikke ligefrem fik mange nye bekendtskaber i mit liv. De få der kom ind, er også nogle af dem som jeg virkelig ikke har tænkt mig at slippe igen. Måske siger jeg det ikke til dem, men jeg ved at de selv ved at de har gjort alverden for mig. Jeg er lykkelig for at de har taget imod mig, selvom at jeg er et tosset rodehoved for tiden. Men som en af dem siger, lige meget hvor slemt det står til – så har jeg altid en positiv bemærkning. Jeg er trods alt modgang, blevet kendt som hende den positive.

Jeg starter mit 2018 ud med 3 eksamener. Eksamener som jeg egentlig frygter, men grundet god støtte, tager imod med åbne arme. Jeg er stresset, men jeg kan mærke at jeg har rykket mig. Til februar starter det nye semester og jeg er spændt på hvad det bringer.

Generelt er jeg spændt på hvad 2018 kommer til at bringe. Det eneste jeg har styr på, er mine koncerter vante sommerkoncerter. Jeg har nogle film jeg gerne vil ind og se i biffen. Men ellers.. Ja guderne vil vide hvad året kommer til at bringe. Forhåbentlig en ferie til udlandet. Bare en lille en, det er mit håb og min plan. Men det er jo sådan med mig at mine planer oftest ændres let. Jeg håber i hvert fald på, at året ikke bliver lige så hårdt som dette. For selvom megen modgang gør en stærk, og at det har givet mig flere ting at være lykkelig for.. Så er jeg ikke sikker på at jeg ville klare mig lige så godt igennem endnu et af slagsen.

Jeg bukker og nejer dybt. Takker for alle jeg har mødt, alle der har hjulpet, alle der givet mig modgang. Takker for de få gode stunder, samt alt den kærlighed jeg har modtaget. Jeg sætter pris på hvert eneste kram jeg har fået og hver en hilsen. Jeg har kun en ting, som jeg håber at kunne få næste år som jeg ikke fik i 2017 – et kys eller flere.

Med det vil jeg blot ønske jer alle et smukt nytår og en forsat god jul, samt pas nu på jer selv derude!

Hvad nu hvis?

Jeg går rundt med en masse tossede følelser lige pt. Egentlig føler jeg, uden at føle noget. Jeg tænker ikke så meget, min hjerne er gået ned på den front. Det betyder at jeg i det mindste ikke overtænker. Der er helt blank og kommer der så en flygtig tanke, så er den væk efter et par minutter. Så er den glemt igen. Så jeg er ret distræt. Derfor har jeg besluttet mig for at skrive ned, hvis jeg kommer på noget.

Hvad nu hvis, man bare kunne tænde og slukke hovedet? Det kunne da egentlig være lidt blær? At når det hele bare bliver lidt for meget, så kan man slukke for alle tankerne og følelserne? På den anden side er de jo med til at gøre en til den man er. Jeg er nok bare træt af, pludselig at kunne sidde og tude til et eller andet fuldkommen latterligt. Det sidste var det sidste afsnit at Brødrene Mortsensens julekalender.. Og jeg aner ikke hvorfor, det sker bare.

Hvad nu hvis, folk faktisk lærte at tage mere hensyn? Folk kigger sig virkelig ikke for hvor de går. De ser ikke andet end deres egen næsetip. Her i weekenden har jeg været så tæt på at tænde af på flere personer, fordi de bare vadede direkte ind i mig og jeg i forvejen havde svært ved at balancere på en fod og krykker. Selv i bus og metro ser folk ikke mere end deres mobil. Flere gange har jeg stået op i metroen og kæmpet med balancen på krykkerne. Tilgengæld er buschaufførerne så søde, at de ventede med at køre til at jeg var kommet ned og side. Jeg har et lille håb om at folk en dag, får øjnene mere op.

Hvad nu hvis, man kunne finde ud af at snakke bedre sammen? Jeg mener, der er så mange mennesker der taler forbi hinanden og egentlig har den samme holdning, de har bare for travlt til at se det.

Hvad nu hvis, man lige skruede lidt ned for stressen. Især når man er ude og handle. Så slipper man for at folk bumler ind i hinanden og går sure omkring. Brokker sig i køen og snyder foran. Giv tid og vær glad i stedet. Din mælk bliver ikke dårligere af at du er høflig.

Hvad nu hvis, man stoppede telefonen i lommen og kiggede sig omkring. Sendte et smil eller to ud i verdenen. Så ville alt virke bedre og mere imødekommende. Hvis man kigger sig omkring i en folkemængde, så står i hvert fald 80% med en telefon i lommen eller har headset på, fordi de høre musik. De lukker sig mere og mere inde og lader ikke rigtig nogen komme tæt på.

Hvad nu hvis, man selv var med til at bestemme hvem man forelskede sig i? Så det ikke bare var følelserne der gik ind og styrede der? Det ville sgu være meget rart. Så slap man for et knust hjerte hele tiden. Forelskelse er dejlig, men endnu dejligere hvis den får lov til at flyve og ikke bare blive gemt væk. Jeg siger det bare. Det kunne være nice.

Eller hvad nu hvis, man kunne gøre lidt mere for sine medmennesker? Holde døren. Lette sig fra sædet hvis der er en der har brug for det. Tilbyde en hjælpende hånd eller bare sende et smil til kassemedarbejderen eller en som ser ud til at mangle det. Gøre noget godt for en anden, som ikke lige et bekendt. Det ville gøre så meget for os selv og alle andre. Man kan gå i seng med en bedre følelse i kroppen.

Snapchat-535965428 (1)

Glædelig mandag, på en tirsdag, som faktisk startede en mandag..

Ja det er sgu nok en lidt forvirrende titel, men nu jeg tænkte over det, så skete det faktisk igen.. Og der var det jo ligesom mandag. Så det hele startede i går, men jeg lagde først helt mærke til det i dag. Her til morgen. Faktisk allerede i nat. Forvirret? Ja velkommen til min verden. Jeg har altid skrevet som jeg tænker, det gør det hele lidt sjovere – så byder jeg dig lidt ind i mit hoved – så kan du se hvordan jeg ser alting, eller bare lidt rettere.

I går, mandag, rejste jeg igennem landet, for at komme hjem og passe min hverdag. Jeg tog det sene tog, for at kunne nyde min familie lige det mere. Ærligt det var ikke ligefrem fordi jeg havde vildt meget lyst til at give slip for dem. Nå tilbage til turen. Det var med DSB, og overraskende nok var toget ikke forsinket overhovedet. Det kørte til tiden og kom til tiden. Det var sgu ret. Jeg elsker at køre med tog, bare at kunne sætte mig ind og ikke tænke på at skulle skifte før flere timer efter. Det er så afslappende. Jeg var forberedt på at skulle vente længe på transport hjem i København, da der var sporarbejde. Men takket være Gitte, som foreslog at jeg kunne tage Øresundstoget, var jeg hjemme 12 min efter at jeg var stået ud af toget. Normalt tager det 20-25 minutter, så jeg klagede bestemt ikke. Der gik alt som det skulle. Så bedst som jeg troede at jeg var begyndt at være bare lidt heldig, så kom tumlingen, som jeg altid har været, og bankede mig hårdt i hovedet: “Næææææ du skal da ikke være glad og jublende!” bang! Så havde jeg hamret min tå ind i sengen. Sådan den klassiske med lilletåen. Sådan et ordentlig stød at man vælter ned i sengen, mens at man ømmer sig. Yup yup helt klassisk.

Det var først i nat, at det der gik op for mig, at tåen vist ikke bare var forslået. Eftersom at hver eneste gang jeg vendte mig i sengen, og det gør jeg virkelig ofte, så kom der voldsomme stød igennem min fod. Da jeg så her til morgen havde fået bare lidt øjne igen, og kiggede ned for at se hvad vægten viste, ja det må jeg indrømme at jeg spærrede mine trætte øjne mere op. Der hvor min ellers fine lille… sære lilletå normal er fuldkommen bleg, ja der var nu en stor blå øm tå. Godmorgen! Du har reddet dig en brækket lilletå.. Der er ingen tvivl om det, når man er vokset op i min familie, så ved man hvornår noget er brækket. Av.. Det bliver en meget meget laaaaaang uge!

 

_20171205_115150

50 ting om mig som du vidste/ikke vidste

For snart 3 år siden smed jeg et blogindlæg op om 100 ting om mig, det fik jeg lyst til at gøre igen. Dog bare med 50. Så her goes, det kan være noget bliver gentaget, men hallo vi har jo kun det sjov vi selv laver. Vi mangler lidt sjov i hverdagen for tiden, jeg oplever alt for mange, der bare går rundt i deres egen verden og ikke tør dele noget ud om dem selv. Jeg håber jeg kan pille lidt ved det med dette sjove indlæg. Om ikke andet kan man nyde synet af mig med nissehue og morgenhår! 

2042311597389824572 (2)

  1. Jeg har 3 tandbørster.
    1. Og jeg bruger dem hver gang jeg børster tænder.
  2. Jeg har en tatovering.
  3. Her i 2017 var året hvor jeg kom op på en vægt, som var den højeste nogensinde for mig.
    1. Dette har jeg arbejdet hårdt på at ændre.
    2. Til min fødselsdag nåede jeg mit delmål.
    3. Nu bliver jeg bare stærkere og stærkere.
  4. Har en svaghed for gamle danske film.
  5. Lider til tider af humørsvinginger.
    1. Stammer fra min stress.
  6. I 2017 var første gang jeg fik ordnet mine øjenbryn.
    1. Avs det er sgu vanedannende – men hey jeg har aldrig haft så fine bryn før.
  7. Savner at have en kæreste.
  8. Jeg har altid kolde hænder og fødder.
  9. Jeg savner mine afdøde hunde rigtig meget og kan ikke holde til at se gamle billeder af dem.
  10. Jeg hader at gå i bad!
    1. Dog betyder det ikke at jeg ikke gør det.
  11. Jeg har en svaghed for Anton Berg Marcipan
  12. Nogen vil omtale mig som skabsfan af pink
    1. Jeg er ikke enig!
  13. Har en ret stor svaghed for visse ældre mænd.
  14. Ser al hankøn under tredive som kuvøseguf
    1. Ja her tæller mine brødre selvfølgelig ikke.
  15. Har forsøgt at date en på under 175cm
    1. Det var akavet.
  16. Jeg kan sagtens træne i timevis.
    1. Jeg gør det bare ikke.
    2. Pånær når det er LatinMix og RetroMix.
  17. Jeg tror på skæbnen.
  18. Mit ene øgenavn er brokkebamse.
    1. Hvorfor forstår jeg ikke…
  19. Jeg tager hjem til mine forældre hver anden weekend.
    1. Nogle gange mere..
  20. Min yndlings frysepizza er den økologiske med salami, som man kan købe i Netto.
  21. Hvis jeg har en dårlig fornemmelse i metroen eller bussen, så står jeg af ved næste station og går resten af vejen.
  22. Cykler gerne lange ture om aftenen, bare for at få lidt luft.
  23. Er meget gavmild.
  24. Fik brækket min næse af mine forældres ene hund sommeren 2016.
  25. Kan sommetider fråde i lange baner.
  26. Elsker MAX’s lukus fritter.
    1. Bestiller gerne to æsker af gangen.
    2. Dog max en gang om måneden!
  27. Drikker ikke sodavand.
    1. Medmindre jeg er i biografen.
    2. Vand smager bare så meget bedre!
  28. Føler oftest at jeg ligner et håbløst tilfælde der ikke går op i sig selv.
    1. Selvom jeg prøver og prøver.
  29. Er begyndt at tegne igen.
  30. Har en tendens til at komme til skade…sådan..  hele tiden.
  31. Jeg har stort set altid dårlig samvittighed.
  32. Jeg lever mig meget ind i en fodboldkamp!
    1. Jeg var fuldkommen tosset da Barca spillede mod PSG den 8. Marts – total syret kamp.
  33. Jeg bryder mig virkelig ikke om svinekød.
  34. Generelt synes jeg at det meste kød er kedeligt.
  35. Jeg bliver hurtigt træt af baby billeder og bryllupsbilleder på sociale medier.
    1. Føler oftest at det bliver tværet ud i fjæset på en, andres lykke..
      1. Ikke at jeg har noget imod de er lykkelige – de behøver bare ikke plastre alt til med det.
    2. Mon jeg ender som en sur gammel dame?
  36. Jeg er hemmelig forelsket i hoptimist designet.
  37. Normalt går jeg ikke op i hvad andre tænker om mig.
    1. Der er dog visse undtagelser.
  38. Jeg bliver let træt.
  39. Prøver så vidt muligt at undgå øjenkontakt.
  40. Synes julen kan være svær at finde, på trods af det er min yndlingstid på året.
  41. Elsker min alene-tid.
  42. Er bange for mørke buske og træer om aftenen.
  43. Jeg vender stortset altid tilbage til den samme frisure og farve.
  44. Jeg kan være et stort rodehoved
    1. Men jeg er det, så jeg altid kan finde mine ting.
    2. Har altid lært at kreative mennesker, skal rode..
      1. Så jeg må være yderst kreativ.
  45. Skriver med ansigtet – kan ikke lade være med at være meget udtryksfuld i forhold til hvad jeg skriver.
  46. Jeg vil rigtig gerne rejse ud, men tør ikke rigtigt.
    1. Derfor drømmer jeg mig mange steder hen, men det bliver kun ved drømme.
  47. Jeg er bange for at fejle..
  48. Jeg elsker at give ting og folk får typisk altid mange gaver af mig.
  49. På begge mine fødder har jeg Hallux Valgus ved min storetå.
  50. Jeg er meget bange for at miste mine nærmeste…