Husk at huske dig selv på at du skal huske dig selv

Perfect is boring

Husk at spis.
Husk at motionere.
Husk din søvn.
Husk at slappe af.
Husk at forberede dig.
Husk at lytte.
Husk dit.
Husk dat.

Husk dig selv. Det er det eneste du skal huske. Hvordan du har det. Hvordan du føler. Gem ikke dig selv og vigtigst af alt. Glem ikke dig selv i andres byrder. Det tog lang tid for mig at lære. Jeg har altid taget andres problemer før mine egne. Fokuseret på at andre havde det godt. Gået og gemt mine problemer væk, ikke tænkt over det. Nu går jeg mine problemer i møde, og siger nej til at bære andres byrde, medmindre jeg har overskud til at hjælpe. Det er dog sjældent. Det er nu ikke fordi jeg ikke vil, men fordi jeg ikke kan.

Jeg skal huske mig selv, huske at give mig tid til at blive rask igen. Selv synes jeg det går bedre, men nøj der er lang vej endnu.

Overskuddet er dog ikke til alt for meget. Det meste går på skole. Har lidt.. Meget lidt overskud til at ses med folk. Dog gør jeg det alligevel, for det gør mig glad at ses med mine venner. Om det så bare er et kvarter af gangen. Træningen får  jeg heller ikke altid gjort. Hvilket er så øv, for jeg elsker virkelig at træne. Det reducere min stress. Dog kan jeg ikke lige altid overskue alle de mennesker, der er i mit center, når det så endelig er fyraften. Huha altså. Men nu har min mor givet mig en mp3 afspiller, så jeg bare kan tage musik i ørene og så bare sige pyt, fuck det – jeg gør det sgu alligevel.

Nu har jeg lige været syg i halvanden uge – faktisk er jeg stadig syg. Men ikke så syg at jeg ikke kan være ude af sengen. Det har også taget rigtig meget energi. Samt givet så meget dårligt samvittighed. For nu er jeg jo gået glip af så meget på studiet, jeg har “svigtet” min studie gruppe lidt. Her skal jeg virkelig lære at hvis man er syg, så er man syg. Så må man tage det med og gøre sit bedste for at indhente det bagefter. Heldigvis har jeg den sødeste studiegruppe som jeg er rigtig glad for. Vi hjælper hinanden rigtig godt.

Vigtigst af alt, skal jeg huske mig selv. Jeg skal lære at den dårlige samvittighed ikke skal præge mit liv. Jeg skal huske at det er okay, at have det skidt. Det er okay at bede om hjælp. Det er okay at have en off-day, man skal bare ikke lade dem være længere end en dag.  Jeg skal huske at finde mig selv og min egen ro.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *