Jeg har haft nogen tid til at bearbejde det i mit hoved, krop og sind. Familien har stået til tæt på sidelinjen og støttet mig i min og lægens beslutning. Det kom ikke som en overraskelse for mig eller et chok, men jeg brød mig ikke om at have det til at stå på papiret foran mig. Nu officielt sygemeldt med stress. Velkommen til den danske folkesygdom. Nej det er ikke lige nu og her jeg blev sygemeldt men derimod i slutningen af marts. Siden da har jeg gået til møder med læge, studie og viderebehandling. Så spørg endelig ikke ind til hvad jeg så gør med min fremtid og studie – der er 100% styr på det i dette tidspunkt. Jeg er ikke i tvivl, jeg skulle have gået til lægen noget før og have bedt om hjælp. Man kan altid være bagklog.

Jeg tager det ikke som en udfordring, men derimod en mulighed. En mulighed for at finde mig selv igen – jeg tabte mig selv på et tidspunkt som jeg ikke helt kan finde ud af. Men med den rette hjælp er jeg nu på vej, og noget tyder på at jeg bliver stærkere end nogensinde før.

Der fokuseres 100% på mig selv, jeg har fået ordre på ikke at tage andres byrder på mine skuldre den næste tid. For det forhindrer mig i at udvikle mig til at få det

bedre. Det betyder ikke, at jeg ikke er der til at lytte eller hjælpe, for det er jeg altid. Det betyder derimod, at jeg passer på mig selv først og fremmest – noget jeg ikke har gjort i mange år. Jeg har altid sat andre før mig. Det er slut nu. Det skal være ligeligt fordelt.

Jeg har min egen kamp at kæmpe nu. Min kamp for at finde mig selv og blive glad for den jeg er. Ikke tænke over hvad andre tænker. Bare gøre, uden at være bange. At blive lykkelig for mit liv og skrue ned for bekymringerne som styre mine tanker. At smile uden at det er en maske, der skjuler mit stressede sind. At kunne sætte mig på skolebænken uden at være bange for ikke at kunne følge med. At være mig selv uden nogen hindringer.