Den gæve Lars Lilholt har lavet sangen, Flyv Endelig Højere end Vingerne Bær. Det var lige netop denne sang jeg havde brug for at høre i dag. For med et slag så var en af mine drømme skubbet yderligere væk, hvilket slog mig meget ud. Men Lars mindede mig lige om, at man skal huske at smide tankerne og bare læne sig ud og gribe den første opvind. Glemme sig selv og give slip – for så er det netop at man kommer nær.

Dette skulle lige vendes og drejes i mit hoved, rigtig mange gange. For jeg vidste jo godt alt det – jeg har hørt den sang med stor glæde de sidste 11 år og fundet nogen trøst i den. Dog er det først i dag at jeg virkelig har lyttet efter og virkelig har taget den til mig og ladet den hjælpe mig lidt mere oven på. Jeg vil ikke ind på knækket, for dem der skal vide det, de ved det allerede. Dog er det noget som jeg har brug for at arbejde på den næste stykke tid, så hvis jeg virker lidt fjern så spark lige til mig.

Jeg vil sprede mine vinger ud og suge til mig og finde min motivation igen, hvorefter at jeg bare vil sparke røv og modbevise skæbnen – den skal fanme ikke bestemme det hele. Den sidste tid har jeg været så uheldig på min motivations front, først led den et ordentlig knæk for nogle uger siden og jeg er kun lige oven på igen. For så at den skulle lide et knæk nu også. Forbandede idiot altså. Nå ja, men idioter er jo stadig mennesker. Det giver mig bare endnu mere gejst og jeg har sat 2 af mine tætteste veninder på sagen, med at holde mig ved ilden og sparke gang i mig når jeg går i stå. Jeg kan ikke forestille mig to bedre mennesker end lige netop de to, til at hjælpe mig på vej de næste måneder.

Så jeg kaster ikke håndklædet i ringen endnu, derimod tager jeg imod udfordringen og giver mig i kast med at forbedre det jeg kan. Oftest med et smil over læben, nogen gange med gråd, men ellers med fornyet styrke – for jeg ved at jeg blot har fået tilføjet et par ekstra måneder, til at komme stærkt igen. Så jeg tager det til mig med et smil og siger – Challenge accepted!