De 6 fra mig

Det er ingen hemmelighed at jeg har stress. Det har jeg haft siden det arbejde i Viborg. Jeg bruger hver dag på at få det bedre, nogen gange med succes, andre gange uden det store held. Det bedste for mig er at have min alene-tid. Hvor jeg bare sidder for mig selv og ser en eller anden film og så nørkler et eller andet med fingrene – måske tegner eller skriver historie. Det betyder ikke at jeg ikke kan være sammen med folk. Jeg tager hjem til mine forældre hver anden weekend, bare for at få noget ro og kærlighed. For at kunne slap af.

Jeg vil prøve at komme med nogle gode måder at slappe bedre af på, som virker for mig nærmest hele tiden. Jeg ved ikke om det er til nogen gavn, men jeg synes det er godt at kunne dele dem. Så tag dem eller lad vær.

  1. Strukturer din tid – skriv ned hvad du har planlagt og flet det eventuelt sammen med din madplan, hvis du har sådan en. Det kan være meget afslappende at have mere styr på hvad man skal nå. Det lyder underligt, men det virker faktisk for mig.
  2. Brug tid på dig selv. Tag nogle masker, smør dig ind i creme efter et langt bad. Den er nok mest henvendt til kvinderne den her, men alligevel. Giv dig tid til at pleje dit ansigt, hud, hår og negle. Personligt når jeg lige husker det, så har jeg et helt ritual jeg bruger morgen og aftenen. Ansigtscreme, øjencreme, kølende creme til mine trætte ben, creme til mave og baller. Og efter et dejligt bad får håret lige en omgang olie. Man bliver så glad for at gøre noget for sig selv.
  3. Kom ud og få noget luft. Gå eller cykel en lang tur. Jeg har endelig fået lavet min cykel og glæder mig helt vildt til at komme ud og få den og mig selv luftet. Det giver en helt anden frihed bare at gå og lytte til omgivelserne eller at cykle en tur til vandet.
  4. Drop planerne en gang i mellem og gør noget du har lyst til. Gå ud på café og få en kop kaffe. Tag en tur i biografen. Besøg en ven. Vær sammen med nogen der gør dig glad.
  5. Hyg dig. Sørg altid for at der er noget i løbet af dagen som du kan hygge dig med! Mit højdepunkt er at sidde efter aftensmaden og se en god film eller serie og så bare koble fra.
  6. Hør noget god musik. Det er faktisk bevist at musik påvirker os meget. Så på med dit yndlings musik og skru op for det – glem naboerne de 10 minutter og nyd bare musikken, mens at du danser tosset rundt. Jeg har en afspilningliste som hedder dans, når jeg høre den, så glemmer jeg alt andet og danser bare tosset rundt i hele værelset. Denne her sang høre jeg gerne når jeg virkelig har brug for ro til hovedet. Lars Lilholt har altid kunne få mig til at slappe af og denne sang fra hans nyeste album har virkelig ramt mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *