Challenge accepted!

P1040899

Den gæve Lars Lilholt har lavet sangen, Flyv Endelig Højere end Vingerne Bær. Det var lige netop denne sang jeg havde brug for at høre i dag. For med et slag så var en af mine drømme skubbet yderligere væk, hvilket slog mig meget ud. Men Lars mindede mig lige om, at man skal huske at smide tankerne og bare læne sig ud og gribe den første opvind. Glemme sig selv og give slip – for så er det netop at man kommer nær.

Dette skulle lige vendes og drejes i mit hoved, rigtig mange gange. For jeg vidste jo godt alt det – jeg har hørt den sang med stor glæde de sidste 11 år og fundet nogen trøst i den. Dog er det først i dag at jeg virkelig har lyttet efter og virkelig har taget den til mig og ladet den hjælpe mig lidt mere oven på. Jeg vil ikke ind på knækket, for dem der skal vide det, de ved det allerede. Dog er det noget som jeg har brug for at arbejde på den næste stykke tid, så hvis jeg virker lidt fjern så spark lige til mig.

Jeg vil sprede mine vinger ud og suge til mig og finde min motivation igen, hvorefter at jeg bare vil sparke røv og modbevise skæbnen – den skal fanme ikke bestemme det hele. Den sidste tid har jeg været så uheldig på min motivations front, først led den et ordentlig knæk for nogle uger siden og jeg er kun lige oven på igen. For så at den skulle lide et knæk nu også. Forbandede idiot altså. Nå ja, men idioter er jo stadig mennesker. Det giver mig bare endnu mere gejst og jeg har sat 2 af mine tætteste veninder på sagen, med at holde mig ved ilden og sparke gang i mig når jeg går i stå. Jeg kan ikke forestille mig to bedre mennesker end lige netop de to, til at hjælpe mig på vej de næste måneder.

Så jeg kaster ikke håndklædet i ringen endnu, derimod tager jeg imod udfordringen og giver mig i kast med at forbedre det jeg kan. Oftest med et smil over læben, nogen gange med gråd, men ellers med fornyet styrke – for jeg ved at jeg blot har fået tilføjet et par ekstra måneder, til at komme stærkt igen. Så jeg tager det til mig med et smil og siger – Challenge accepted!

Åh at studere igen

Redigeret i Lumia Selfie

Har du nogensinde prøvet at sidde i et lokale, have læst dine lektier til en undervisning og sidde og lytte efter hvad læreren siger… og alligevel ikke fatte en skid? Virkelig bare føle dig dum i stedet? Jeg har, ellers ville jeg jo ikke skrive dette indlæg. Jeg kæmper for at læse og forstå. Det er en vild spændende uddannelse jeg går på og jeg brænder så meget for emnet. Det er det her jeg vil. Dog kan jeg godt mærke at min evne til at tage noter er i bund – det har jeg aldrig været godt til. Jeg kan ikke bare skrive ned hvad min lærer siger. Jeg tager noter i timerne og streger ned når jeg læser. Nogen gange slår mit hoved bare fra, jeg kan ikke altid følge med – jeg bliver hurtig træt. Det betyder at jeg skal kæmpe det mere for at lære det og kunne gøre det godt.

Jeg elsker at læse! Virkelig. Dog kan der være dage hvor jeg virkelig ikke orker – så bliver læsningen ikke lige god, ergo husker jeg ikke særlig meget af det der bliver læst. Det er ikke fordi jeg ikke vil – men det er længe siden at jeg har gået i skole på den ”hårde” måde her. Hvor det er læsning hver dag og ”forelæsning” fra læreren hver time. Det har jeg ikke gjort i rigtig mange år. Faktisk noget nær 5 år. Så selvfølgelig køre hovedet ikke derefter. Det sker jo det skidt. Nu skal jeg have hovedet med på geled igen og holde fast i det. Det kommer til at tage tid – men jeg vil kæmpe.

Ernæring og Sundhed er jo fuldkommen crazy spændende! Så selvfølgelig skal der bare skovles indenbords med viden. Selvom at det kan være lidt tørt og kedeligt at læse. Men i det mindste så prøver jeg da. Vi er jo ikke kun læse heste – der er også meget praktisk undervisning. Der skal der også bare læses til. Nå ja, men vi tager et skridt af gangen og det er at få læst og forstå.

Så hovedet ned i bogen igen, Mikjær!

De 6 fra mig

Det er ingen hemmelighed at jeg har stress. Det har jeg haft siden det arbejde i Viborg. Jeg bruger hver dag på at få det bedre, nogen gange med succes, andre gange uden det store held. Det bedste for mig er at have min alene-tid. Hvor jeg bare sidder for mig selv og ser en eller anden film og så nørkler et eller andet med fingrene – måske tegner eller skriver historie. Det betyder ikke at jeg ikke kan være sammen med folk. Jeg tager hjem til mine forældre hver anden weekend, bare for at få noget ro og kærlighed. For at kunne slap af.

Jeg vil prøve at komme med nogle gode måder at slappe bedre af på, som virker for mig nærmest hele tiden. Jeg ved ikke om det er til nogen gavn, men jeg synes det er godt at kunne dele dem. Så tag dem eller lad vær.

  1. Strukturer din tid – skriv ned hvad du har planlagt og flet det eventuelt sammen med din madplan, hvis du har sådan en. Det kan være meget afslappende at have mere styr på hvad man skal nå. Det lyder underligt, men det virker faktisk for mig.
  2. Brug tid på dig selv. Tag nogle masker, smør dig ind i creme efter et langt bad. Den er nok mest henvendt til kvinderne den her, men alligevel. Giv dig tid til at pleje dit ansigt, hud, hår og negle. Personligt når jeg lige husker det, så har jeg et helt ritual jeg bruger morgen og aftenen. Ansigtscreme, øjencreme, kølende creme til mine trætte ben, creme til mave og baller. Og efter et dejligt bad får håret lige en omgang olie. Man bliver så glad for at gøre noget for sig selv.
  3. Kom ud og få noget luft. Gå eller cykel en lang tur. Jeg har endelig fået lavet min cykel og glæder mig helt vildt til at komme ud og få den og mig selv luftet. Det giver en helt anden frihed bare at gå og lytte til omgivelserne eller at cykle en tur til vandet.
  4. Drop planerne en gang i mellem og gør noget du har lyst til. Gå ud på café og få en kop kaffe. Tag en tur i biografen. Besøg en ven. Vær sammen med nogen der gør dig glad.
  5. Hyg dig. Sørg altid for at der er noget i løbet af dagen som du kan hygge dig med! Mit højdepunkt er at sidde efter aftensmaden og se en god film eller serie og så bare koble fra.
  6. Hør noget god musik. Det er faktisk bevist at musik påvirker os meget. Så på med dit yndlings musik og skru op for det – glem naboerne de 10 minutter og nyd bare musikken, mens at du danser tosset rundt. Jeg har en afspilningliste som hedder dans, når jeg høre den, så glemmer jeg alt andet og danser bare tosset rundt i hele værelset. Denne her sang høre jeg gerne når jeg virkelig har brug for ro til hovedet. Lars Lilholt har altid kunne få mig til at slappe af og denne sang fra hans nyeste album har virkelig ramt mig.