… men det så er til den positive side! Så kan man ikke andet end at blive glad, rundtosset og en lille smule bange egentlig. Synes det er så længe siden at det er gået den vej for mig, udover at jeg har min fantastiske familie og mine venner. En del ved at jeg har brugt meget tid i Jylland det sidste halve år, hvor jeg har været i gang med min tjeneruddannelse. Nu er det slut! Eller det var det allerede da jeg blev fyret af de røvhuller i Viborg, men alligevel. Det er helt slut, for på mandag starter jeg på min nye uddannelse, en uddannelse som jeg søgte ind på for et år siden, men så i sommers fik tilbudt en standby plads på. Det viste sig så først at være her i Februar at jeg skulle være heldig at nogle faldt fra. Jeg er så spændt og så pisse nervøs, for igen skal jeg til at starte helt op fra bunden med at lærer nye mennesker at kende og gøre et godt indtryk. Derudover skal jeg på rustur. Det har jeg aldrig nogensinde prøvet før, så det skal nok blive spændende at se hvordan det bliver. Faktisk bliver det hele spændende at finde ud af og få styr på. Meeen jeg er jo min mors datter, så selvfølgelig kommer det til at gå godt.
Så jeg synes selv det begynder at gå den rigtige vej nu. Det eneste er at jeg kommer til at savne mine hunde og at kunne snakke med mine forældre hele tiden, men heldigvis er telefonen jo opfundet og jeg kan altid tage hjem og se til dem. Det bliver faktisk godt med nogle busture igen – det er så hyggeligt. Det bliver også rart at komme helt permanent hjem igen og se alle vennerne og forhåbentligt også noget til mine brødre. Dog er der lige nogle ting der skal på plads. SU’en er selvfølgelig søgt, ungdoms kortet skal jeg lige godkendes til, cyklen skal hives ned til cykelmageren og ordnes, der skal bestilles nye briller og så videre. Nøj der er for lidt timer i døgnet, men godt at jeg er vant til at stå tidligt op.
Det hele kommer til at rykke, forhåbentligt. Nu som studerende indenfor Ernæring og Sundhed!
