Jeg er så meget mere

Når jeg har spurgt folk hvad de tænker om mig, så er det meget ens det der kommer frem. “Du er en rolig og glad person.” “Du smiler eller griner nærmest altid.” “Du er hjælpsom.” “Du siger aldrig nej.” “Du er gavmild og åbenhjertet.” “Du er spontant.” “Du er ærlig.” “Du er altid klar med støtte.” Men der er også de få der kan sige. “Du kan fanme blive skidehamrende sur og skælde ud.” “Du er virkelig en hysterisk kælling.” og ja alt det er jeg. Hvis du træder på mig og tror du er på alle mulige måder bedre end mig, eller at du har det hårdere end mig – så sætter jeg fødderne i og kan blive edder sur. For det første, der er ingen der er bedre end dig selv! Du vil altid være det vigtigste og det bedste i din egen verden. Folk der siger du ikke dur til noget, ud til højre med dem.

Jeg er en stille genert pige, som ikke blander sig i diskussioner, som tit bukker nakken og tager imod, som vælger at gå midt i en samtale fordi jeg ikke er enig. Jeg er en person som kun kommer med min mening når jeg ved den er berettiget. Jeg er vokset op med diskussioner om ørerne, og jeg orker dem simpelthen ikke mere – derfor hadede jeg samfundsfag. Jeg holder min kæft hvis jeg har det dårlig, for folk har en tendens til at sige at det er min egen skyld. En ting jeg dog ikke gør, det er at holde min kæft hvis jeg føler mig uretfærdig behandlet, eller hvis nogen “angriber” en af mine nærmeste – jeg er en beskytter og det har jeg altid været. Jeg finder mig ikke i at blive jokket på af en person som tror de har alverdens pinsler på deres skulder og derfor tror de kan tillade sig det. Jeg kan fanme også have det dårligt! Jeg har en tendens til at stresse fuldkommen fordi folk bare tror de kan læsse alt over på mig.

Derfor er det også virkelig vigtigt for mig at kunne få lov til at slappe 100% af og kunne glemme alt andet end mig selv og mine nærmeste. Det kan være i form af at tage ud og gå en tur, tage ned at træne, stene film en hel dag, være ude og svømme med min mor og snuppe en tur i spaen bagefter, eller bare spille WoW i lange baner så jeg irritere folk omkring mig, fordi de ikke kan komme i kontakt med mig. Jeg nyder livet og har det skide sjovt når det tager mig. Man skal ikke gøre ting man ikke har lyst til, og man skal slet ikke lytte til folk som kun er ude på at bringe dig ned eller gøre sig bedre end dig. Dem kan man ikke bruge til noget – jo modgang i livet. Man skal tage fra nogen gange og bare lukke alle andre ude og så kun koncentrere sig om sig selv. Selvom at det kan være utrolig svært. Sådan er det jo – derfor er det vigtigt at kunne finde en måde og slappe af fuldkommen. Med de ord vil jeg nu drikke min te og åbne mit spil og se om jeg kan dinge lvl 50 i dag.

p1030167-2

Det der med at huske sig selv

P1020988.jpg

Jeg går meget op i ikke at tænke for meget. Det kan ende gruelig galt hvis man overtænker tingene. På det sidste har det dog været utrolig svært for mig at slå tankerne helt fra. Hen over sommeren virkede det at træne og svømme hele tiden, men det er ikke nok lige nu. Jeg har problemer med at sove ordentlig. Nattesøvnen bliver forstyrret af at jeg vender og drejer mig hele tiden, jeg vågner brat, eller kan bare ikke falde i søvn. Det er noget der giver mig hovedpine når jeg står op. Det er vigtigt for mig at få en ordentlig søvn, da mine nakkesmerter og migræne forsvinder, samt mit humør er meget bedre.
Altid har jeg været god til at slå hovedet fra og bare slappe af, men gør jeg det for tiden så stresser jeg mig selv endnu mere. Mere end hvad godt af. Mit kaffeforbrug er steget og jeg kan ikke tænke kreativt mere – så ved man bare at man ikke orker så meget. Det er godt at få sådan et “angreb” her – for så husker man at man lever og livet ikke kun byder på medgang.

Selvom det er lidt hårdt for tiden, så skal der nærmest ingen ting til at gøre mig glad, det er en sjov blanding. Mine to veninder Susan og Gitte, kan skrive et lille uskyldigt ord som røv til mig, og så flækker jeg straks af grin, for de ved at straks ser jeg en eller to bestemte røve foran mig – og huha… de er fanme dejlige. Nok om bagdele snakken, det jeg vil frem til er, at selvom alt kan virke nytteløst og hårdt, så skal bare huske at stoppe op og lige mærke efter, der er en grund til at alt sker. Man skal huske at slappe af både fysisk men også psykisk. Samt når man er nede så er det altid en god ide at vise det modsatte, tage sig godt ud – for det kan hurtigt gøre at man får det lidt bedre med sig selv.

Stop op, slap af og husk dig selv på vejen.