I dag måtte jeg aflive min gamle hunhund. Hun blev næsten 10 år. Hun var den smukkeste schæfer/labrador/engelske sætter. Hun var så livlig og så glad hele tiden, kugleskør og ville altid kløes på maven. Hun havde personlighed. Hun var en af mine bedste venner og jeg vil altid huske hende. Når man sad på gulvet, så kom hun altid hen og puttede sig ind til en og slappede bare af.
Hun blev syg til sidst, det var tydeligt. Hun var træt, blev større og større uden at spise mere end hun plejede. Blev mere og mere døv og havde begyndende grå stær. Man siger at en blandingshund skal være glad hvis den lever mere end 7 år. Det gjorde Snus – Snus fik 9 skønne år med min familie og jeg. Hun var en puttegøj og elskede kærlighed. Hun lå altid ind til mig og passede på mig, så jeg kunne passe på hende.
Snus var min engel, min prinsesse og min krammebamse, og jeg ved hun har det bedre nu.
