I dag er en skøn tid sluttet. Jeg har fået sommerferie, fra Hotel- og Restaurantskolen hvor jeg har studeret det sidste halve år. Det har været en fabelagtigt tid, selvom jeg har været meget præget af sygdom i starten af året. Jeg har mødt nye mennesker som jeg ikke ville kunne være foruden den dag i dag. Det siges at jo ældre man bliver, jo sværere bliver det at få nye venner. Jeg synes dog ikke det passer på mig. Jeg var den ældste i klassen. Normalt plejer jeg at hade at starte nye steder, for det er svært at komme ind et sted og skulle lære nye mennesker at kende. Sådan var det dog ikke her. Hurtigt snakkede alle med alle og hjalp hinanden. Der var ikke noget der hed træls gruppearbejde, men man fulgtes ad med et smil på læben og tog en læs hver især.

Derfor blev jeg rørt i dag, over at blive udnævnt som klassen kammerat. Jeg snakkede med alle, hjalp alle og havde det virkelig godt med alle i klassen. Jeg hjalp gerne med opgaver, fremlæggelser og lagde altid min skulder til hvis man havde problemer. Jeg er meget medmenneskelig og høflig, det ligger i min natur. Jeg var glædelig overrasket over at min klasse pegede på mig, for så må jeg jo havde gjort et eller andet rigtigt. Jeg sad ved bordet i kantinen og da mit navn lød over højtaleren, røg det bare ud af mig: ”WHAT!?” mens at hele lokalet klappede og jeg bare rødmende måtte gå op og modtage min klassens kammerat gave, som er en spændende kogebog, som skolens og nogle af dens elever har udgivet. Jeg er en stolt elev og meget beæret klassekammerat.

Mit grundforløb sluttede med en bestået eksamen. På skolen får man ikke karakterer – og det synes jeg er ganske fint, for så føler man ikke at nogen har ydet bedre, eller at en dårlig dag har ødelagt ens karakter.. Vores lærer synes dog at vi skulle have af vide hvad vores fremlæggelser svarede til. Jeg fik 10. Et stort flot 10 tal og et kram, fra det jeg nok ville kalde den bedste lærer jeg har haft i mange år. Jeg er stolt af min præstation og var faktisk for første gang ikke nervøs for at jeg ikke bestod, men derimod hvilken karakter det ville svare til. For en gang skyld havde jeg en forventning om at få en god karakter og det gjorde jeg. Oftest har jeg oplevet lærere og personer som har opgivet mig, fordi vi ikke kunne sammen eller var enige. I mit hoved er det meningen at læreren skal kunne støtte eleven og hjælpe dem med at få det bedst mulige ud af deres uddannelse. Det gjorde mine lærere her og det har givet mig blod på tanden.

Nu er det sommer, jeg har ferie og jeg er åben for hvad der nu skal ske. Jeg har sat nogle planer i værk og går alt vel, så får I det af vide senere på sommeren. Nu vil jeg blot nyde min dag, min sommer og min hjemtur til det jyske, hvor min ferie starter. Et kan jeg sige – Livet er fantastisk dejligt!