Måned: juni 2016

Det kommer ikke bag på mig at jeg har ferie, og så dog alligevel – for hvad skal jeg lave? Jeg har slet ikke skænket det en tanke. Jeg har vænnet mig fuldkommen til at være i gang hver dag. Nu er jeg så draget til det jyske for at holde ferie hos mine forældre. Det er helt fantastisk. Her er en anden udendørs ro end hjemme i København. Nu sidder jeg så, hvad pokker skal jeg give mig til? Jeg har brugt dagen bag min bærbar og stenet facebook – ikke just berigende.  I går holdt vi Sankt hans og det var virkelig hyggeligt, der var en masse at lave.

Jeg tror jeg mangler min cykel, den kommer senere på måneden, men jeg mangler den i den forstand, at jeg brugte rigtig meget tid på at cykle rundt hjemme på Amager. Den bragte mig rundt over det hele. Lige nu er den dog punkteret og jeg skal over og hente den her på et tidspunkt. Når den kommer her over og er blevet lappet, så har jeg planer om at ville cykle til Viborg mindst 3 gange i ugen – for at komme ind og træne. Det lyder lidt tosset at cykle næsten 50 i alt for at komme til at træne – men hey vi alle har godt af opvarmning.

Jo jeg skal også ud og høre musik i sommerferien og ud og opleve noget forskelligt – samt bare at slappe lidt af med min hund og familie. Derudover har jeg også mit kamera med hjemme, så mon ikke at jeg nok skal få taget nogle interessante og spændende billeder. Det skal i hvert fald med en tur ud og høre noget musik i Juli. Jeg overlod i hvert fald mit kamera til Gitte igår da vi sad ved bålet og jeg må sige at hun fangede et helt fantastisk billed af mine forældre og jeg. Det er ellers ikke så tit de to er så fotogene – så jeg er meget glad for det billed hun fangede. Tror det bliver fremkaldt en dag.

 

I dag er en skøn tid sluttet. Jeg har fået sommerferie, fra Hotel- og Restaurantskolen hvor jeg har studeret det sidste halve år. Det har været en fabelagtigt tid, selvom jeg har været meget præget af sygdom i starten af året. Jeg har mødt nye mennesker som jeg ikke ville kunne være foruden den dag i dag. Det siges at jo ældre man bliver, jo sværere bliver det at få nye venner. Jeg synes dog ikke det passer på mig. Jeg var den ældste i klassen. Normalt plejer jeg at hade at starte nye steder, for det er svært at komme ind et sted og skulle lære nye mennesker at kende. Sådan var det dog ikke her. Hurtigt snakkede alle med alle og hjalp hinanden. Der var ikke noget der hed træls gruppearbejde, men man fulgtes ad med et smil på læben og tog en læs hver især.

Derfor blev jeg rørt i dag, over at blive udnævnt som klassen kammerat. Jeg snakkede med alle, hjalp alle og havde det virkelig godt med alle i klassen. Jeg hjalp gerne med opgaver, fremlæggelser og lagde altid min skulder til hvis man havde problemer. Jeg er meget medmenneskelig og høflig, det ligger i min natur. Jeg var glædelig overrasket over at min klasse pegede på mig, for så må jeg jo havde gjort et eller andet rigtigt. Jeg sad ved bordet i kantinen og da mit navn lød over højtaleren, røg det bare ud af mig: ”WHAT!?” mens at hele lokalet klappede og jeg bare rødmende måtte gå op og modtage min klassens kammerat gave, som er en spændende kogebog, som skolens og nogle af dens elever har udgivet. Jeg er en stolt elev og meget beæret klassekammerat.

Mit grundforløb sluttede med en bestået eksamen. På skolen får man ikke karakterer – og det synes jeg er ganske fint, for så føler man ikke at nogen har ydet bedre, eller at en dårlig dag har ødelagt ens karakter.. Vores lærer synes dog at vi skulle have af vide hvad vores fremlæggelser svarede til. Jeg fik 10. Et stort flot 10 tal og et kram, fra det jeg nok ville kalde den bedste lærer jeg har haft i mange år. Jeg er stolt af min præstation og var faktisk for første gang ikke nervøs for at jeg ikke bestod, men derimod hvilken karakter det ville svare til. For en gang skyld havde jeg en forventning om at få en god karakter og det gjorde jeg. Oftest har jeg oplevet lærere og personer som har opgivet mig, fordi vi ikke kunne sammen eller var enige. I mit hoved er det meningen at læreren skal kunne støtte eleven og hjælpe dem med at få det bedst mulige ud af deres uddannelse. Det gjorde mine lærere her og det har givet mig blod på tanden.

Nu er det sommer, jeg har ferie og jeg er åben for hvad der nu skal ske. Jeg har sat nogle planer i værk og går alt vel, så får I det af vide senere på sommeren. Nu vil jeg blot nyde min dag, min sommer og min hjemtur til det jyske, hvor min ferie starter. Et kan jeg sige – Livet er fantastisk dejligt!

Jeg er en ung kvinde med en god krop, det er der flere der fortæller mig. Jeg har en flot tanke, god store bryster og en lille rund sød røv. Jeg er ikke så høj, men kiloene er godt fordelt. Jeg har lange slanke ben og tydelige kraveben. Alt i alt er jeg normal i krops bygning og det er jeg stolt af. Jeg klæder mig også efter hvad der klæder min krop godt. Jeg ved af erfaring at det er kønt hvis bukserne, nederdelen eller kjolen fremhæver ens røv. Og ligeledes at toppen, blusen og så videre fremhæver ens bryst. Jeg går sådan klædt, at man kan se mine fordele. Dog var jeg ude for en ubehagelig oplevelse igår, til en koncert. Jeg stod og dansede med min kusine og skrålede med på musikken. Bag mig stod en ældre kvinde og en ældre mand. Pludselig på et tidspunkt kan jeg mærke noget varmt men “småt” som køre over min røv. Først tænker jeg ikke nærmere over det, for jeg danser jo. Jo mere jeg så bemærker det, des mere tænker jeg over det. Jeg gik dog ud fra at det bare var en trøje eller en jakke som personen bag mig havde bundet om livet. Hurtigt går det op for mig at det var det ikke, for pludselig mærkede jeg en finger glide langs min balle, ind mellem mine ben og hen langs mit inderlår. Den ældre mand stod simpelthen og overgramsede på mig. Jeg gik helt i panik og hev bare min kusines hånd om at ligge på min røv. Havde han taget fejl af hvem der stod der? Hvad bildte han sig ind? Var han overhovedet rigtig rask? Jeg følte mig uforulempet og krænket. Han fortsatte selvom at jeg trak mig væk og havde min kusine til at holde om mig. Det var først til sidst at min kusine opdagede hvad fanden der skete. Hun var lige så meget i chok som jeg. Efter koncerten stod han bare og gloede nærmest sulten på mig, jeg var for rystet til at sige hvad jeg egentlig ville. Jeg hev mine koncertkammerater med mig videre og fortalte dem hele episoden. Jeg fortryder så meget at jeg ikke vendte mig om og klappede ham en, for hvad fanden er det for noget at stå at tage sådan på en fremmed kvinde. Jeg har stadig den ulækre følelse i hele kroppen.

Bare fordi en person har en okay krop, så er det ikke ens betydende at man bare kan tillade sig at tage på vedkommende. Jeg har aldrig brudt mig om at blive taget på, og nu endnu mindre. Det er sgu ikke hvem som helst som må tage mig på røven. Jeg har aldrig følt mig så krænket som lige der.

Man bør revurdere det inden man bare overvejer at tage en fremmed på røven. For man kan aldrig være sikker på hvordan den anden vil reagere. Det er min krop og jeg bestemmer selv hvordan jeg ser ud. Jeg går ikke udfordrende klædt, jeg har typisk altid en stor cardigan på, fordi jeg er træt af at blive overbegloet. Menneskekroppen er hellig, og lad vær med at forgrib dig på den. Nyd den hvis du har fået lov og ellers så hold nallerne for dig selv!