Første besøg ved jordemoderen

 

Redigeret i Lumia Selfie
Som overskriften siger, så har jeg i dag været på besøg hos jordemoderen i mit lægehus. Sød kvinde som jeg kun kan anbefale varmt. Jeg følte mig straks tryg ved hende. Og nu spørger I sikkert “Hvornår skal det være?!” “Hvem er faderen?” Så snydt! Jeg er ikke gravid, ikke endnu. Det testede hun nemlig også. Så bulen på maven er bare luft – og den er endda på vej væk, jeg har nemlig tabt mig igen.

Nej jeg har haft nogle smerter som jeg skulle have tjekket og have taget nogle tests, sådan er det jo når man når 20’erne og får tilbudt alle mulige skanninger og test. Hun mente jeg var en fornuftig ung kvinde som valgte kondom som prævention i stedet som de såkaldte giftpiller som hun kaldte dem. Hun var også træt af at overlevere mig nyheden om at jeg ikke var gravid, for hun vidste jeg gerne vil have børn engang – men håbede dog på en dag at kunne overlevere nyheden til mig alligevel.
Nå men det korte af det lange er, jeg er ikke gravid, jeg har ikke blærebetændelse, og de andre test får jeg svar på i næste uge – men hun var overbevist om at mine kramper og smerter kom af mine ægløsninger. Nu venter vi bare spændt på svarene på prøverne.

Jeg satte mig bagefter ned på Baresso på Christianshavn, hvor jeg fik mig en kop kaffe og lige vågnede ordentligt, inden jeg skal jeg i skole her klokken 12:20. Damn jeg elsker de dage her hvor jeg kan nå en masse inden skolen kalder. Jeg føler lige som at jeg når mere og har bedre tid. Det er fantastisk. Føler ligesom også at jeg oplever mere og ligger mere mærke til verdenen omkring mig. Det kan man bestemt ikke klage over.

WP_20160217_10_05_55_Pro

Aldrig mere postskranken i Kvickly

Tydeligvis ligner jeg min stædige mor for meget. Da jeg ikke kan holde mine meninger for mig selv når jeg modtager en dårlig service.

Idag skulle jeg hente en pakke ved post Danmarks skranke i min lokale Kvickly. Det kan jeg leve med, for jeg var ikke hjemme da posten var forbi. Så jeg gik muntert af sted efter min pakke da jeg har ventet længe på den. Nu jeg alligevel var i Kvickly kunne jeg da lige tage nogle bananer med til min morgenmad. Der var intet problem. Problemet kom først da jeg kom hen til postskranken. Der var ingen kø, og da jeg kom fra den sidste kasse, kom jeg ikke lige forbi nummerautomaten. Så jeg gik bare hen til de to kvinder bag skranken som alligevel bare stod og snakkede. Der fik jeg den flabede kommentar at jeg skulle altså trække et nummer. Mit svar var blot at det var sgu for dumt at spilde papir på at jeg skulle trække et nummer når der ingen mennesker var. Det ville de ikke høre på, så brokkende tog jeg et nummer og gik hen til den samme dame igen, efter hun havde trykket mit nummer. Fint nok, så gav jeg hende min pakkeseddel og viser mit id. fik så af vide at næste gang skulle jeg huske mit kørekort eller pas, for så kunne de se det var mig. Jeg kommenterede så tilbage at hun ville måske have at jeg skulle til at tage et kørekort først før at jeg kunne få min pakke. Den ignorede hun blankt, derimod bad hun mig om at underskrive med mit fingeraftryk. Da strittede alt på mig og svarede tilbage at de fanme ikke have noget at bruge mit fingeraftryk til. Så ville hun have jeg bare skrev mit navn. Jeg endte med at sætte et kryds for jeg gad ikke høre på hendes kommentarer mere. Så nægtede hun sgu at udlevere min pakke, da hun mente jeg ikke havde underskrevet. Jeg tog bare pakken på disken og gav tørt igen – de kan se at jeg har skrevet under, da du lige har tjekket mig i hoved og røv. Med den kommentar forlod jeg  Kvickly igen, fast besluttet på at næste gang henter jeg min pakke når postskranken er lukket.

Alt dette postyr for at hente denne pakke, indholdende et par læbestifter, en taske, et tørklæde og nogle cremer.

 

Fantastiske Christianshavn

I går da jeg stod op, ringede min bror Malthe til mig, han ville høre om jeg ikke kunne tænke mig at komme med ind og se hvad Beboerhuset ved siden af hans kollegium var for noget. Straks var jeg frisk på ideen og vi aftaltes at mødes når de åbnede. Så klokken 13 var jeg oppe forbi min bror med nogle madvarer og bagefter gik vi så ned til Beboerhuset. Det var to meget imødekommende personer der stod bag baren og man følte sig straks velkommen i den hyggelige cafe. Der var bestemt ikke mange mennesker, men det var også lige efter de var åbnet. Vi bestilte en kop kakao og en kop kaffe – hvor prisen slet ikke var til at klage over overhovedet.

Vi fandt hurtigt begge ud af at dette bestemt var et sted der var værd at besøge igen. De har mange arrangementer og der var flere af dem, hvor både Malthe og jeg kunne se os selv deltage. Jeg fandt også ret hurtigt ud af det det er Beboerhuset som står hvor Sankt Hans nede på Christianshavns vold – hvor jeg i et par år har deltaget. En anden glædelig nyhed er at jeg nu har fundet mit stamsted at få en iskold Hancock på fad. 30 kr for en fadøl fra hjemstavnen – så brokker jeg mig bestemt ikke.

I beboerhuset var der en del lokaler man kunne leje og bruge for et ganske beskedent beløb. Jeg vil i hvert fald råde enhver til at kigge forbi en gang. Og ser du mig dernede, jamen så giver jeg uden tvivl en fadøl eller en kop kaffe.


Efter kaffepausen ved Beboerhuset, valgte vi at gå en tur. Malthe var nemlig ikke helt sikker på hvilken en af kirkerne der var Vor Frelsers Kirke. Så derefter gik turen der ned, og jeg må indrømme at jeg var overvældet over synet. Det var en meget smuk kirke som jeg uden tvivl ville kunne bruge flere timer inde i. Bare bruge tiden på at sidde og beundre, måske sidde og tegne. Da vi kom var organisten igang med at øve, vil jeg gætte mig på, der lød i hvert fald smukke toner over hele kirken. Også her kunne jeg ikke helt holde mobilen i lommen, så her blev der klikket løst på kameraet. En ting er i hvert fald sikkert, når sæsonen starter igen, så har Malthe og jeg snakket om at skulle en tur op i tårnet og gå.


Det var en rigtig hyggedag med Malthe. For efter kirkebesøget gik vi hjem til ham og ordnede nogle af hans flyttekasser, fik sat det sidste på væggene og flyttet nogle af kasserne på loftet. Derefter var der lige noget vasketøj vi skulle kigge på, inden at vi tog ind til byen og gik på MAX for at få nogle fritter – en lyst vi begge delte ret meget lige der. Efter en godt måltid gik turen tilbage til Christianshavn, da vi skule ordne vasketøjet færdig inden vi skulle videre i Biografen for at se Star Wars som han ikke havde set endnu. På turen hjem faldt vi dog over en vaffelbod, og selvfølgelig kunne Malthe ikke modstå fristelsen da han havde haft lyst til vafler længe, så han købte et bærger med churros med mørk chokolade og oreos. Så der var dømt mavepine senere på aftenen, da vi sluttede af med popcorn og sodavand til filmen.

Alt i alt vil jeg sige at jeg har haft en fantastisk lørdag i noget af det bedste selskab man kan få. Malthe loggede mig ud af min hule, hvor jeg nok ellers ville have sat og stenet ved min boks hele dagen. Så jeg er ham meget taknemlig for at få hevet mig ud og lave noget i stedet. Turen i går har resulteret i at jeg nu er i gang med at få set de andre Star Wars film helt igennem, da jeg må indrømme at jeg ikke helt kan huske de gamle og ikke har fået set det hele af de nye. Så jeg ved hvad min søndag kommer til at gå med: fodbold, køkkentjans, vasketøj og Star Wars.