Mad til rigtig mange dage.

Som studerende har jeg ikke altid ret mange penge at gøre med. Ikke at jeg beklager mig overhovedet. Jeg går både i fitness og tager sommetider offentlig transport i skole. Jeg er blot igang med at spare op, men med min uddannelse har jeg svært ved at finde overskud ved siden af til et fritidsarbejde. Derfor så går hver en krone der ikke bliver brugt på mad eller ture tur/retur til Jylland, lige i sparegrisen.

Derfor kan det være meget praktisk at læse tilbudsaviser. Det gør jeg hver torsdag aften. Det gjorde at jeg i denne weekend tog i Bilka med Gitte. For mad skulle jeg jo have og de har de fantastiske tilbud. Jeg afrimede mit køkkens ene fryser her fredag og lørdag, så selvfølgelig skulle jeg have noget at putte i min del af den. Det blev til kylling for 70 kr. To pakker kyllingemedister, en pakke kyllingebryst, samt en pakke kyllinge lårmix. Bare i kød var der til godt 16 dage da jeg havde pakket det om. Det blev også købt 10 pakker pålæg for 95 kr, hvor de fem af dem var til Gitte. 5 pakker smør til 39 kr, som også blev delt med Gitte. 6 poser frossent grønt og bær til 54 kr (en pose ærter, en pose gulerødder, en pose broccoli, en pose romanescoblanding, to poser hindbær). Det blev også pakket om så at der var til bare at tage op når jeg kommer hjem fra skole. Alle grønsagerne blev blandet sammen og hindbærene blev blandet i poser med spinat og vindruer – til smoothies til min morgenmad. Nu er der altid noget til bare lige at hive op af fryseren når jeg kommer sent hjem.

WP_20160131_14_20_00_Pro.jpg

I aften står den på et kyllingelår, salat, flute og ren afslapningen og opladning til en lang uge. Jeg har allerede trænet og handlet, så jeg kan bare nyde livet fuldkommen med en kop god kaffe og god samvittighed.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *