Broccolitærte uden mel

Jeg har altid elsket tærte, en god lækker sprød tærte. Desværre synes jeg ofte at tærter bliver alt for tørre. Derfor har jeg eksperimenteret lidt og kom frem til denne lækre tærte uden mel. Kernerne giver en fantastisk god mæthedsfornemmelse og ro i maven, samt de bidrager med sundt fedt. Broccolien giver kostfibre og en masse antioxidanter og vitaminer. Generelt er tærten fyldt med  gode mineraler og lækre grønsager.

Det brugte jeg:

Bunden:

80 gram mandler

80 gram sesamfrø

80 gram solsikkekerner

2 stk æg

25 gram sesamolie

0,5 tsk havsalt

Kernerne males til så fin mel som muligt. Derefter blandes det med æggene, olien (man kan sagtens bruge smør, kokosolie eller olivenolie) og salt. Når ”dejen” er ensartet, så smøres det ud på en papirklædt tærteform. Et godt trick er at gøre papiret vådt inden man ligger det i – da det nemmere tilpasser sig formen. Dejen mases ud og dækker hele formen. Derefter sættes den i en forvarmet ovn på 160 grader i 15 min. Mens bunden er i ovnen, så går  man i gang med fyldet:

1 hoved broccoli

3 æg

1 ½ dl mælk

Salt og peber

½ blomkålshoved

½ gulerod

½ pakke lufttørret skinke

Grønsagerne renses og skæres fint, hvorefter det bliver vendt i lidt salt og peber. Æggene og mælken piskes godt. Når de 15 min er gået så tager man bunden ud og dækker den med grønsagerne, tilføjer skinken så den ligger lidt dækket af grønsagerne. Osten drysses over og til sidst tilsætte æggeblandingen jævnt over det hele. Tærten sættes i ovnen igen ved samme varme i 45 min. I ventetiden kan man rydde op efter sig og vente spændt på den lækre tærte. Jeg valgte at ordne køkkenet færdigt og så dyrke noget yoga.


Derefter er der ikke så meget andet end at sige – enjoy og velbekomme. Jeg spiste i hvert fald to stykker til frokost. Nu må vi så se om min familie er lige så begejstret som jeg var.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *