Der er sket ting og sager. Jeg har taget et tidligt men meget svært skridt. Jeg sagde nytårsaften farvel til en meget stor del af mig. Dette var ikke et nytårsforsæt for jeg kan ikke ændre det og blive hængende i det mere. Jeg blev nød til at tage dette skridt af personlige årsager, som I nok kommer til at forstå på et tidspunkt. Jeg vil ikke fortælle årsagen nu og her, men med tiden.
I sommeren 2011 var jeg medhjælper på Nibe Festival, hvor jeg bland andet stod i ølvogn. Her optjente jeg mig adgang til festivalen med et medhjælper armbånd. Det var det der startede hele eventyret. Dette lille stof armbånd. For med tiden kom flere til – da Karup å marked begyndte at forstå deres armbånd af plastik var for nemme at rive i stykker. I 2012 gik de over til stofarmbånd også. Nytårsaften her 2015/16 kan I jo selv gætte hvor mange Karup armbånd jeg endte med. 2012, 2013, 2014 og 2015. Jeg havde så mange at jeg i sommers til koncerten blev taget billeder af, af dørmanden fordi han synes det var så sejt. Han mente så også at hvis armbåndene havde en anden farve i 2016 så var det nok min skyld.
De var en stor del af mig, folk kunne altid genkende mig på dem. Men nu.. nu er der blot en bleg markering på min tynde arm, hvor de sad. Nu er tre dage gået og jeg kan stadig ikke vænne mig til at de ikke klæber til min arm mere når jeg har været i bad. Ærlig jeg savner dem. Men jeg har også indset at tiden var inde. Jeg ville have ventet til Nibe armbåndet havde 5 års jubilæum – men det blev nu i stedet. Så en farvel blog skulle de have, mine 5 dejlige armbånd.
