Måned: januar 2016

Som studerende har jeg ikke altid ret mange penge at gøre med. Ikke at jeg beklager mig overhovedet. Jeg går både i fitness og tager sommetider offentlig transport i skole. Jeg er blot igang med at spare op, men med min uddannelse har jeg svært ved at finde overskud ved siden af til et fritidsarbejde. Derfor så går hver en krone der ikke bliver brugt på mad eller ture tur/retur til Jylland, lige i sparegrisen.

Derfor kan det være meget praktisk at læse tilbudsaviser. Det gør jeg hver torsdag aften. Det gjorde at jeg i denne weekend tog i Bilka med Gitte. For mad skulle jeg jo have og de har de fantastiske tilbud. Jeg afrimede mit køkkens ene fryser her fredag og lørdag, så selvfølgelig skulle jeg have noget at putte i min del af den. Det blev til kylling for 70 kr. To pakker kyllingemedister, en pakke kyllingebryst, samt en pakke kyllinge lårmix. Bare i kød var der til godt 16 dage da jeg havde pakket det om. Det blev også købt 10 pakker pålæg for 95 kr, hvor de fem af dem var til Gitte. 5 pakker smør til 39 kr, som også blev delt med Gitte. 6 poser frossent grønt og bær til 54 kr (en pose ærter, en pose gulerødder, en pose broccoli, en pose romanescoblanding, to poser hindbær). Det blev også pakket om så at der var til bare at tage op når jeg kommer hjem fra skole. Alle grønsagerne blev blandet sammen og hindbærene blev blandet i poser med spinat og vindruer – til smoothies til min morgenmad. Nu er der altid noget til bare lige at hive op af fryseren når jeg kommer sent hjem.

I aften står den på et kyllingelår, salat, flute og ren afslapningen og opladning til en lang uge. Jeg har allerede trænet og handlet, så jeg kan bare nyde livet fuldkommen med en kop god kaffe og god samvittighed.

Hvad gør man når man når rygsmerterne gør at man ikke kan nyde et godt glas vin til lektierne? Ja så laver man da bare lidt yoga og drikker noget fantastisk grøn te. Nej det er ikke helt det samme, men det virker nu meget afslappende. Desuden dur det nok ikke at jeg drikker mig fuld, inden jeg får læst det jeg skal om Bourgogne og Chablis først.
Især ikke når der er fantastisk fodbold om mindre end en time. Avss jeg kan allerede nu høre hvordan min sengetid nok ryger lidt.

Dage hvor jeg møder klokken 12 så står jeg op kl. 7, for at få mest ud af min dag. Dage hvor jeg møder kl. 10 eller kl. 8 så står jeg op kl. 6. Deraf rykker min sengtid sig også. For når jeg møder tidligt om morgenen, så går jeg i seng kl. 21, hvorimod møder jeg efter 10. så går jeg i seng kl. 22. Og jeg holder det faktisk, det er imponerende. Dog vil jeg så også sige at jeg hurtigt bliver træt for tiden. Jeg er klar til at gå i seng når jeg har spist aftensmad der kl. 17-18. Jeg plejer dog at sige at jeg først må gå i seng efter kl. 20 – for at jeg ikke vågner midt om natten og så pludselig ikke kan sove mere.

Måske det glas rødvin ville hjælpe lidt på det – uhh eller den øl der står på bordet og lokker lidt. Huha fristelserne er store. Nej jeg holder mig til teen og til at læse om vinen i stedet, ind til at fodbolden ruller over skærmen. Cheers mates!

Vi tænker og analysere al for meget. Vi er selvkritiske og kæmper for at gøre os selv bedre. Vi sætter os mål fordi vi vil være perfekte, og fremstå perfekte. Men hvad er perfekt egentlig? Det er forskelligt fra person til person. Jeg ved ingen gang hvad perfekt i min verden ville være, jo.. det ville måske være at jeg stoppede med at være så selvkritisk og analyser hvad andre måske tænker.

Jeg er ikke fit på nogen måde og det er mange år siden jeg har været det. Det har jeg været nogenlunde okay med. Selvfølgelig har jeg arbejdet på at blive det, men det har ikke altid været med held. Jeg har heller ikke rigtig haft sådan held i kærlighed. Det er fordi jeg har virkelig svært ved at forelske mig. Dog lykkedes det for mig her mellem jul og nu, faktisk at falde for en gut som jeg blev skide glad for. Han viste sig dog ikke at være den rette, eller jeg var åbenbart ikke den rette for ham. Det er fair, men måden han dumpede mig på var den kendte ‘sms’ og så sidder man tilbage med den der følelse – oh my, du er fucking 32! Vær dog en mand og sig det til mit ansigt i stedet.

Jeg blev forbløffet og begyndte straks at analysere, hvad fanden der kunne være sket. Var jeg for tyk, var jeg ikke sød nok, var jeg barnlig? Følelses kold eller havde han bare ingen smag? Det hjælper jo aldrig at sige sådan om sig selv. For det kommer der intet godt ud af, det gælder om at være positiv og istedet modbevise de dårlige tanker. Jeg ved at jeg ikke skal lade mig gå på af sådan en gut. Dog kan det jo netop så være svært at være stærk.

Selvfølgelig blev jeg ked af det, men jeg kan sagtens se at han ikke fortjener min tid eller mit selskab, som mine kære veninder siger. Når man opfører sig sådan, så fortjener man ikke min respekt – ligemeget hvor meget jeg holder af personen. Jeg nød ellers endelig at have følelsen af at der også var en jeg kunne falde for, som havde det som mig. Jeg smilede hele tiden og var glad selvom at omverdenen måske ikke var helt skøn. Og så blev det hurtigt taget fra mig – eller gjorde det? For helt ærligt? Sådan en “skiderik” skal da ikke have lov til at slå mig ud. Lige så snart jeg er rask, så forsætter jeg min træning fra hvor jeg slap og hygger mig med mine veninder – og hvem ved, måske er jeg heldig og snart møder en som jeg igen kan falde for, som ikke holder mig for nar.

Og i dette indlæg, vil jeg tillade mig at poste et billed af mig, som måske ikke er så kønt – men det er sådan jeg ser ud. Jeg er syg, jeg har feber, jeg har svært ved at trække vejret, jeg har hovedpine, havde svært ved at sove. Samt har ingen makeup på, fordi jeg ligger under en dyne. Faktisk går jeg mindre og mindre med makeup, fordi det finder jeg ikke nødvendigt. Lige nu er der jo slet ingen grund til det, for hvem ser mig, andet end mine naboer når jeg går ud i køkkenet. Take it or leave it – jeg kan i det mindste smile endnu.

Der er sket ting og sager. Jeg har taget et tidligt men meget svært skridt. Jeg sagde nytårsaften farvel til en meget stor del af mig. Dette var ikke et nytårsforsæt for jeg kan ikke ændre det og blive hængende i det mere. Jeg blev nød til at tage dette skridt af personlige årsager, som I nok kommer til at forstå på et tidspunkt. Jeg vil ikke fortælle årsagen nu og her, men med tiden.

I sommeren 2011 var jeg medhjælper på Nibe Festival, hvor jeg bland andet stod i ølvogn. Her optjente jeg mig adgang til festivalen med et medhjælper armbånd. Det var det der startede hele eventyret. Dette lille stof armbånd. For med tiden kom flere til – da Karup å marked begyndte at forstå deres armbånd af plastik var for nemme at rive i stykker. I 2012 gik de over til stofarmbånd også. Nytårsaften her 2015/16 kan I jo selv gætte hvor mange Karup armbånd jeg endte med. 2012, 2013, 2014 og 2015. Jeg havde så mange at jeg i sommers til koncerten blev taget billeder af, af dørmanden fordi han synes det var så sejt. Han mente så også at hvis armbåndene havde en anden farve i 2016 så var det nok min skyld.

De var en stor del af mig, folk kunne altid genkende mig på dem. Men nu.. nu er der blot en bleg markering på min tynde arm, hvor de sad. Nu er tre dage gået og jeg kan stadig ikke vænne mig til at de ikke klæber til min arm mere når jeg har været i bad. Ærlig jeg savner dem. Men jeg har også indset at tiden var inde. Jeg ville have ventet til Nibe armbåndet havde 5 års jubilæum – men det blev nu i stedet. Så en farvel blog skulle de have, mine 5 dejlige armbånd.

Der er sket ting og sager. Jeg har taget et tidligt men meget svært skridt. Jeg sagde nytårsaften farvel til en meget stor del af mig. Dette var ikke et nytårsforsæt for jeg kan ikke ændre det og blive hængende i det mere. Jeg blev nød til at tage dette skridt af personlige årsager, som I nok kommer til at forstå på et tidspunkt. Jeg vil ikke fortælle årsagen nu og her, men med tiden.

I sommeren 2011 var jeg medhjælper på Nibe Festival, hvor jeg bland andet stod i ølvogn. Her optjente jeg mig adgang til festivalen med et medhjælper armbånd. Det var det der startede hele eventyret. Dette lille stof armbånd. For med tiden kom flere til – da Karup å marked begyndte at forstå deres armbånd af plastik var for nemme at rive i stykker. I 2012 gik de over til stofarmbånd også. Nytårsaften her 2015/16 kan I jo selv gætte hvor mange Karup armbånd jeg endte med. 2012, 2013, 2014 og 2015. Jeg havde så mange at jeg i sommers til koncerten blev taget billeder af, af dørmanden fordi han synes det var så sejt. Han mente så også at hvis armbåndene havde en anden farve i 2016 så var det nok min skyld.

De var en stor del af mig, folk kunne altid genkende mig på dem. Men nu.. nu er der blot en bleg markering på min tynde arm, hvor de sad. Nu er tre dage gået og jeg kan stadig ikke vænne mig til at de ikke klæber til min arm mere når jeg har været i bad. Ærlig jeg savner dem. Men jeg har også indset at tiden var inde. Jeg ville have ventet til Nibe armbåndet havde 5 års jubilæum – men det blev nu i stedet. Så en farvel blog skulle de have, mine 5 dejlige armbånd.