Gaverne fra min fødselsdag

Ja det er godt nok efterhånden nogle uger siden jeg havde fødselsdag, men jeg fik aldrig fortalt hvad jeg egentlig fik af mine kære. Eller hvordan min dag egentlig gik. Jeg havde en dag hvor jeg blev vækket klokken halv syv om morgenen af min kære mor, som bare lige ville sige tillykke og give mig blomster på sengen. Ikke et ord om at jeg var kommet i seng klokken 3 om natten. Derefter sov jeg bare til jeg vågnede af mig selv, så jeg stod op og forkælede mig selv med nogle masker og en god kop kaffe. Der var ingen hjemme udover min far der arbejdede og min ældste bror som også arbejdede ovenpå. Så jeg sad og fejrede mig selv, efter et par timer blev jeg dog sulten og gik ud for at lede efter noget mad, det endte med en færdigret som jeg satte lys og flag i. Netop som jeg havde sat mig ind på værelset igen med den, så kom min far væltende og ønskede mig tillykke og at han var ked af han ikke lige havde haft tid til at spise morgenmad med mig – fordi han havde sat i telefonmøde.

0d83dff4-16fc-4702-a43d-3719910f723b

Da min mor så kom hjem, så havde hun Gitte og min anden storebror med hjem, samt kage og brød til eftermiddagskaffe – så der blev hygget i stor stil. Efter det så tog mor, Gitte og jeg til Århus for at hygge og for at mor kunne finde mig en fødselsdagsgave. Det var en magisk og meget dejlig tur. Jeg kan i hvert fald ikke klage over at jeg ikke blev fejret eller at jeg ikke havde en god dag – for det havde jeg bestemt.

Selve gaverne. Huha der var virkelig mange – hvilket er lidt sjovt, for jeg syntes ellers ikke at jeg havde fået noget, men da jeg så sidst skulle remse det op for en veninde jeg fik kaffe med, så kunne jeg nærmest ikke huske  det hele jeg havde fået.
Jeg fik alt hvad hjertet kan begære nærmest. Smykker, makeup, tøj, parfume, en hoptimist, ting til hjemme og bare kram og kærlige tanker. De tre billeder i midterste kolonne  er fra min familie i Sparkær, min kusine fra Grønland og min gudmor. I den rækkefølge. Billederne i første og sidste kolonne er fra mine forældre og søskende.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *