Overskriften siger det hele.
Jeg er hjemme på juleferie hos mine forældre i denne tid. Jeg har haft juleferie allerede en måned og jeg har nydt det til fulde. Jeg har haft virkelig travlt med at gøre alt klart og hjælpe mine forældre med at få huset på ret fode igen. Det hele havde efterhånden stakket sig op og der manglede noget overblik – hvilket er fuld forståeligt, når man tænker på at begge mine forældre arbejder mange timer om dagen. Min mor har en time hver vej til og fra arbejde, derudover så studerer min mindste bror, så der har ikke altid været tid til lige at overskue det hele. Det var en af mine planer, at jeg ville hjælpe og gøre alt klar til fødselsdag og jul.
2 uger nærmest uafbrudt har jeg sorteret, ryddet op, smidt ud og gjort rent – derimellem var der to fødselsdage (min lillebror og min egen) – så der har været nok at se til. Det har været nogle skønne dage, for selvom at jeg har drønet rundt, så har jeg fået slappet fuldkommen af.
Nu er det så første december og jeg er hos mine forældre. Og når jeg er ved mine forældre den første december, ja så betyder det at natten til den første, så bliver der pyntet op – så folk har noget hyggeligt at vågne op til. Jeg kom i seng klokken 4 i morges, for jeg skulle også lige rydde lidt op og lige gøre det fint til at min mor stod op to timer senere.
Jeg elsker julen, det er ingen hemmelighed – jeg elsker hvert øjeblik af den, pynten, hyggen, mørket, sammenholdet, stemningen, vejret, traditionerne og musikken. Jeg glæder mig som et lille barn hvert eneste år og bliver så glad når tiden endelig kommer. Nu er det nu, og jeg vil gerne vise jer lidt af det jeg har fået hygget med i dag.