Som titlen siger, så mistede jeg min kæreste ven. Nemlig mine forældres gamle hanhund. Det havde længe været snakken at han skulle aflives, fordi han ikke havde det godt længere. Han havde lidt skavanker og folk var ikke altid lige søde ved ham.

Han var en fantastisk hund og han kunne altid mærke når jeg havde brug for hjælp eller selskab. Jeg har ikke talt på alle de gange han har beskyttet mig eller bare passet på mig når jeg var alene hjemme. Jeg vil altid huske min smukke hund som kom og vækkede mig ved at slikke mig i hovedet. Som peb når pigerne var i løbetid. Som havde så meget personlighed. Som lå som en lille frø når han sov. Som var så glad og imødekommende. Han elskede gåture og han elskede at få lov til at mosle på gulvet. Han elskede at ligge på mine sko og sove, eller bare ligge med hovedet på ens fødder. Basse var en ener og han blev 8,5 år gammel. Det er 8,5 år jeg aldrig vil glemme, fra da han terroriserede mit værelse med Snus, og til den dag han beskyttede mig. Jeg vil altid havde ham dybt i mit hjerte – hvil i fred min ven.