Gik i skole i dag, men da jeg var 200 metre fra skolen, så endte jeg med at vende om. Hele turen havde min mave forsøgt at fortælle mig noget. Min mor har altid lært mig at man skal lytte til sin mave, også selv om det den siger kan være forkert. Problemet er blot at mit hoved ofte har magten, og derfor får jeg så let og tit dårlig samvittighed. I dag var så det sjældne tidspunkt hvor mit hoved faktisk lyttede til min mave. Som sagde: det her klare du ikke, det går galt.
Den havde ret. Nu dag ville blive en dårlig dag, hvis jeg ikke havde lyttet til min mave. Så da jeg kom hjem igen til en bror der snorkede på sofaen, ja så smed jeg min taske og greb bare min pung i stedet for og gik ned og købte morgenmad til os. Godt nok kom han hjem kl 5 i morges så han vågner ikke lige foreløbigt, men så er der til ham når han vågner.
Nu har jeg så sat mig ved min bærbar med et rundstykke, en kakao, Gordon Ramsays køkkenmareridt på Gittes ipad, og laver spansk grammatik.

Mon ikke det bliver en perfekt dag alligevel?