Der er nogen tid gået, siden jeg skrev at jeg skulle starte på spansk suppleringskursus. I morgen tager jeg hul på anden uge af det, og jeg glæder mig mere og mere for hver dag. Det er hårdt, men allerede efter 4 skoledage, kan jeg mærke at jeg virkelig har lært noget. Det er ikke alt jeg lige kan huske nu og her, men alligevel meget. Desuden har jeg en helt fantastisk og genial lærer, han er virkelig god til at lære fra sig. Han er født og opvokset i Spanien, så man skal bare efterabe ham med udtalelsen, så går det hele nok. Jeg tager i hvert fald de næste 11 uger med et skævt smil og ser frem af.

Der er sket meget følelsesmæssigt også, både godt og en masse skidt, men det høre jo med. Mon ikke jeg nok skal klare det alligevel? Jeg har i mange år været lidt glad for en rigtig bamsefyr, som jeg snakker helt fantastisk med, men ja – det er aldrig blevet til mere desværre. Da jeg så fik nyheden om at han havde fundet sig en kvinde – puha forestil jer lige en knytnæve jeg fik i hovedet der? Den nyhed gjorde at jeg gik ud og købte mig en sixpack øl og så tog jeg ellers på weekend ude af kollegiet – jeg skulle bare lige væk der. Nu har jeg det så meget bedre, og jeg har lige så stille vænnet mig til tanken. For som min kære tante og mor altid har sagt – det er fandme en dårlig so der ikke kan vælte den anden af truget.
Så endnu engang er det lille ordsprog i min hjerne, flere gange om dagen, når jeg træner, når jeg går i skole, når jeg sidder og snakker, osv. Hvis jeg vil – så kan jeg godt, hvis ikke nå ja må jeg komme videre. For min mor har altid sagt, at hun har set mig med en spansk mand. Hvilket jeg sagtens kan leve med.

Efteråret er startet, det mærker man på vejret og folks brokken over det. For at være helt ærlig, så elsker jeg det. Jeg elsker at man kan gå og putte sig lidt i sin jakke, jeg elsker den friske vind og den tunge regn. Igen efterårsbarn her. For pokker jeg er jo født i november, jeg er vant til vejret. Jeg tror at jeg her i efteråret går igennem en personlig forandring, og jeg glæder mig en smule. Jeg er allerede på vej ud af puppen igen, som en fornyet ung kvinde, med blod på tanden. Jeg vil frem i livet og jeg vil nyde livet, ikke lade følelser eller sorg holde mig tilbage mere. Jeg vil stråle og vise at jeg er bedre end jeg ser ud til.

Som min lærer siger – Livet er vigtigere end arbejde og uddannelse, så husk at lev!