Jeg gjorde noget vildt i dag. Noget som gjorde at jeg nu står på usikre ben – men jeg har ikke været gladere i et år, end lige nu. Jeg spredte mine vinger ud, og ændrede min fremtid. Jeg gjorde netop det at jeg gik ind på min skole, gik ind til mit møde med studievejlederen og meldte mig ud. Som I ved studerede jeg til Tekstilformidler inde ved Nørreport, men jeg kom aldrig rigtig godt ud af det med folk derinde – jo min klasse var søde nok, men der var en bestemt lærer som kørte på mig. Mere end jeg lige kunne tage. I juni dumpede hun mig første gang, jeg tog det med ophøjet pande – for jeg skulle nok vise  hende. Så jeg var oppe til endnu en eksamen i fredags, men fanme så om hun ikke også dumpede mig der. Begge gange havde jeg nogen med inde og se det hele og høre min eksmanen, og deres udtalelser var at de synes jeg klarede det godt. Nå men jeg tog imod min lærers kritik, og brugte hele weekenden i godt selskab på at tænke over det hele. Var det nu også det jeg gerne ville? Ville jeg tage en uddannelse som kørte mig psykisk ned? Nej tak helst ikke. Jeg brød min hjerne med at finde nogle løsninger på hvad jeg skulle gøre. Med et var den der bare – jeg skulle supplere min HF op, jeg ville læse spansk og engelsk.

Nu er jeg så fri, indtil 1. september hvor jeg forhåbentlig starter på Spansk, og jeg har ikke været gladere i evigheder. Jeg har altid haft en stor kærlighed til Spanien og det smukke sprog – desværre har jeg bare ikke haft muligheden for at lære det. Nu er den her endelig, og jeg glæder mig fuldkommen. Det bliver så hårdt, men det bliver det hele værd og jeg har min familie bag mig og forhåbentlig også mine venner. Desuden har jeg ikke lagt drømmen om at sy på hylden – jeg har tænkt mig at forsætte i min fritid, og jeg har mange planer med min kreativitet over den næste tid.

Så farvel tekstilformidler og goddag til Spansk.