For en uge siden havde jeg 6 års jubilæum som ”normal” udseendende eller hvad man siger. For den 16 maj 2009 der gik jeg stadig for at være en meget alternativ pige med piercinger, nitter og ødelagt sort tøj. Den 17 maj 2009 var jeg fuldkommen forandret – piercingerne var væk, den meget mørke makeup var forsvundet, tøjet blev mere afdæmpet og uden nitter og huller. Min familie og især min mor var lykkelige for forandringen og den dag i dag takker de stadig ham der var skyld i det. Jeg var nemlig til koncert med min mor, Malthe og Gitte i Vejen. Til en Lilholt koncert selvfølgelig. Efter koncerten var jeg på scenen og snakke med en roadie, fordi en af musikerne havde mistet noget til deres trådløse mircofon og jeg havde samlet det op. Det betød at jeg mødte en af mine idoler, nemlig bassiten, som jeg før har omtalt her på bloggen. Vi snakkede faktisk længe og jeg fik nogle komplimenter på vejen – for eksempel at jeg havde de smukkeste klare øjne når jeg ikke havde alt det nede for ansigtet (pandehår, mørk og meget makeup, samt mine kædepiercinger.) Han spurgte også til mine piercinger og sådan. Efter den snak, ja faktisk efter at jeg gik fra ham og ned til min mor, der forandrede verdenen sig for mig. Det første jeg sagde til min mor var: ”Jeg skal ikke se sådan ud mere..” og vupti så skete det.
Siden da er min tøjstil umulig at sætte navn på. Den ene dag kan det være spraglet, den næste fin, en anden dag drenget, og så videre. Før klædte jeg mig efter hvad der passede sammen, nu klæder jeg mig i hvad jeg har lyst til og føler for. Somme tider kommer en af de gamle t-shirts frem og så med et par jeans og en hat på skrå – så køre det sgu. Der var også en årgang hvor jeg havde hat på hver dag, og fra dag til dag var den forskellig. Flere af mine venner og især min bedste veninde glor underligt på mig, hvis de møder mig uden hat – de er slet ikke vant til det. Man forandre sig jo så længe man lever.
En ting er sikkert, jeg nyder livet og jeg nyder at klæde mig tosset, vil nogen mene – men helt ærligt? Jeg tænker ikke så meget over hvad andre siger. Det er nok også en af grundene til at jeg har valgt den uddannelse jeg har – for at kunne sy mere tøj til mig selv og lære de forskellige mønstre at kende. Fortiden er det mine haremsbukser og tanktop, samt tørklæde og hat der præger mit udseende. Hey se om du kan spotte mig på en dag igennem København, måske er jeg let at finde, måske ikke.
