Av av av. Vi har nu skrevet marts måned i 6 dage nu, og den eneste dag hvor foråret rigtigt viste sig, var i går. Der var der smuk blå himmel og sol over alt. Jeg brugte dagen på at pleje min migræne og hold i ryggen, samt på at gøre et forsøg på at sortere lidt ud i alle mine ting.
I dag stod sådan set på det samme – pånær lige at jeg sov sygt længe, men jeg kunne først falde i søvn klokken 5 i morges, hvilket er lidt irriterende. Så jeg drønede ud i bad, og endte med at smadre et glas ud over mine tæer (bare rolig jeg kom ikke til skade), så jeg besluttede mig for at det nok ville være dumt hvis jeg gav mig i gang med alt for meget. Så jeg gav mig til at se taxa og forsøge at rydde det sidste op. Klokken halv tre, ja der dukkede min kusine op og hev mig med til Køge og i genbrug. Efter noget hygge der, ja så drog vi atter til København hvor vi skulle hente medicin til min bror og handle lidt.
Nu sidder jeg så, med benene oppe og ser xfaktor, nyder et par sukrin- og oste fyldte hindbær og et glas blue keld. I skal da heller ikke gå glip af mine dejlige nye køb! En fantastisk nederdel til 25 kr, og et par lækre mørkebrune læder støvler (jeps ægte læder) og så var de endda på tilbud!!