Måned: januar 2015

Hey du – ja du lige der. Som går rundt med hænder i lommen og ser irritabel og en smule opgivende ud, dybt begravet i vinterjakke, hue og handsker. Tag huen af, smid handskerne og lyt engang. Det er vinter, fuglene kvidrer og vejret er skønt. Lad ikke lidt sne og mørke ødelægge dit gode humør. Nyd dagslyset mens det er der, og smil til folket.

Midt i det pulserende København har folk så travlt. De tager sig ikke lige tid til at stoppe op og nyde nuet og tilværelsen. Sådan er det nok over hele Sjælland, ja øerne, sågar hele Danmark og mon nok ikke også resten af verdenen? Mange kan slet ikke forholde sig til vinteren, de grå, brune og ”triste” farver, som nogen vil kalde dem. Folk klæder sig derefter, de går i et med huse, natur og virker som nogen der allerhelst ville forsvinde fra jordens overflade. Kulden bider i næsen, tæer, fingre og ører, hvilket får os til at pakke os endnu mere væk.

Ikke en eneste jeg går forbi på min vej til og fra skole smiler tilbage. Det er en tosset følelse, jeg føler mig nok lidt dum, når jeg går der og smiler og folk bare har stoneface. Dem om det – jeg er og bliver en vinternyder. Jeg har aldrig rigtig været til sommer og sol, det er alt for varmt. Jo jo i guder det er hyggeligt om sommeren og der sker så mange ting og sager – men personligt er jeg ved at dø af hedeslag. Det er jeg så nu også begyndt på her om vinteren. Wonder why, kilmaforandringer og forurening påvirker os mere end vi lige aner.

Husk nu at det smil du giver andre, kan gøre deres dag bedre. Samt hvis du lige giver dig tid, når du er ude af huset, jamen så stop op – luk øjnene og bare lyt, mærk, duft og føl. Vinteren er kun så slem som du selv gør den.

Hjemme igen, efter 14 dage hos mine forældre i Jylland. Som så mange andre har jeg tilbragt julen i familiens skød – det er altid rart at komme hjem. Dog kan det til tider være ren kaos, mange diskutioner og skænderier. Det var der denne gang, men på trods af alt det, så var vi gode til at sætte os ned og hygge med hinanden og god mad. I morgen kalder hverdagen igen, og det har betydet for mit vedkommende i dag, at drage igennem landet for at komme hjem. Jeg har opgaveskrivning den næste uge, i et gruppearbejde. Vi skal aflevere opgave på torsdag og fremlægge fredag hvis jeg husker rigtigt. Mon ikke det hele går – jeg stresser ikke. Til gengæld sidder jeg med benene oppe, spiser aftensmad og ser Hobbitten – en uventet rejse, mens at jeg venter på at der kommer fodbold senere. Livet er skønt og jeg glæder mig til at komme igang igen. Det er lidt som at starte op på en frisk igen. Nogle gange har man bare brug for det. Så min vante morgen- og eftermiddags tur igennem København, tager jeg med et smil også i morgen.

Hvad kan man sige om året der gik? Det lignede så mange andre år. Venner kom og venner gik. Der har været kampe, men også lettelser. Jeg vil sige at det egentlig har været et utrolig kedeligt år. Der er som sådan ikke rigtig sket noget, nu jeg tænker året igennem. Jeg har været en del tid i København i løbet af vinteren og foråret – til nogle møder og noget åbent hus med nogle uddannelser. Sommeren bød på musik og hygge med min familie, som ellers bare slappede af hjemme. Det var også i sommers at jeg startede på min nye uddannelse og rykkede fast til København. Jeg fik et tættere forhold med mine storebrødre, som jeg ofte er sammen med derovre. Mikkel startede jeg med at bo hos, indtil at jeg fik mit kollegieværelse. Ham er jeg ude ved flere gange i ugen for at hygge, gøre rent og lave mad. Derudover har jeg også fået et meget tættere forhold med mine to lillebrødre – når jeg kommer hjem på besøg i weekender, så kan Malthe pludselig komme væltende og krammer en med meget begejstret ”Liiiiiiineeee!” I hvert fald nyder jeg endnu mere end før de lange ture igennem landet for at se min familie, men også for at komme hjem.

2014 var året hvor jeg oplevede flere små forelskelser blomstre op i maven og gøre mig i godt humør, men det gjorde mig også mere bevidst over hvordan min krop stadig er påvirket af min mors sygdom for snart 3 år siden. Nu lever jeg højt på de små forelskelser, og har sagt til mig selv at nu skal der styr på motionen og kosten igen. Ikke at der ikke var god styr på kosten før – men jeg har nydt julen, det er trods alt kun en måned ud af tolv. For ikke at falde af på den igen efter et par uger, så er jeg gået sammen med en rigtig dejlig kvinde som jeg respekterer højt, og vi har besluttet os for at støtte hinanden op. En dag om ugen så kommer vi til at have en briefing om hvordan det i ugens løb er gået med motionen og kosten. Sådan en lille opmuntring og støtte. Vi vil nemlig begge gerne lige have rettet kroppen op igen. Selvom at folk nok vil mene at vi ikke trænger til det – men vi kender jo nu engang vores kroppe bedst.

2014 har også været året som bød på en start til stress i forbindelse med de par sidste måneder. Flere gange har jeg kunne mærke at det var ved at gå galt og derfor har jeg sagt fra til nogle ting og taget det mere med ro. Det er der så nogle mennesker der ikke kan leve helt med. Jeg tager det dog stille og roligt med det, jeg ved hvornår jeg har det bedst. Noget af det der blandt andet hjælper – det er helt klart når jeg går til og fra skole. En tur på godt ti km i alt om dagen. Det er rart for hovedet og sundt for kroppen – så jeg klager ikke.

Hvad ser jeg frem til i 2015? Helt klart at komme i gang med træningen igen – den har været lidt på standby det sidste halve år – fordi jeg har haft meget at se til med skolen, blandt andet har jeg talt om at træne med min kusine, min smukke svigerinde og min dejlige veninde. Når min bedste veninde Camilla starter på uddannelse i Februar. At min lillebror flytter til København til sommer. At finde gejsten igen til at være kreativ igen. Helt klart også Tall Ship Races som næste år, som igen er i Aalborg. At træne mit knæ op igen til at kunne løbe. Til al musikken. Til at min gode veninde Susan flytter til København med hendes søde kæreste, så jeg kommer til at se hende noget mere. November hvor både Malthe og jeg kommer til at holde fødselsdag i hovedstaden. Sidst men ikke mindst, så glæder jeg mig til julen 2015 – for jeg kan ikke komme uden om det, jeg er et julebarn, selvom at jeg ikke nåede helt ind til den rette stemning i 2014. Dette tror jeg er fordi jeg blev syg midt i min semester opgave som stressede mig rigtig meget. Men heraf vil jeg lede til, at ønske jer alle god vind på jeres vej, og håbe at I opnår det I ønsker I 2015.

Forsat glædelig jul og ja jeg må jo hellere sige det – godt Nytår.