Traditionen tro herhjemme, fejrede vi solhverv fra den 21 og frem, der er blevet drukket mjød og hygget varmt om hinanden. Lille juleaften var der risengrød med mandel i, og vi kæmpede godt nok med at få spist den store gryde – jeg gav op midt i anden portion og rodede lidt rundt i min grød, hvor at jeg pludselig fandt mandlen, og vandt en fin chokoladegris. Juleaften var der gås og kalkun, som far laver det bedst og tilbehøret var selvfølgelig kartofler, brun sovs, chips, rødkål, asier og rødbeder – en fantastisk julemiddag. Efter maden skulle jeg pakke mine sidste gaver ind, hvilket jeg ikke nåede før, fordi jeg havde travlt med at rydde op til at juletræet kunne stå på loftet, det skulle pyntes og der skulle ordnes nogle ting. Da jeg blev færdig med mine egne gaver, så kom min far pludselig op med sine gaver og spurgte om jeg ikke ville pakke dem ind, så det gjorde jeg med god hjælp fra min søde svigerinde. Hvilket betød at vi først var færdige med at danse om juletræet kvart i elleve om aftenen. Derefter var det gavetid…. og deraf min næste tanke:

Jeg har nemlig gået med en følelse, eller snarere en frygt for at jeg havde afskrækket min familie fra at give mig gaver, efter sidste jul. Der var de alle sammen gået sammen om en bærbar til mig, og glædede sig alle til at give mig den. Jeg kan huske at jeg blev så skuffet, for det første så anede jeg ikke hvad jeg skulle bruge den til, for jeg havde en bærbar der fungerede meget godt i forvejen, som jeg var meget glad for. Desuden var det heller ikke fedt at sidde i flere timer og se hvordan alle de andre bare fik flere og flere gave, og jeg selv kun endte med at sidde med 4 gaver. De kunne tydeligt se at jeg var skuffet, og jeg brugte heller ikke bærbaren før en gang efter nytår, hvor jeg tog den en tur med til København i 14 dage. Selvfølgelig blev jeg med tiden meget glad for bærbaren, og det ved min familie. Jeg bruger den hver dag nu og kan slet ikke se hvordan jeg kan undvære den store skærm. Jeg var bange for at den episode afskrækkede dem lidt fra at købe mig gaver en anden gang, men jeg tog fejl. I fødselsdagsgave her i november fik jeg en ny dyne til mit kollegieværelse, to gange sengetøj, noget julepynt og en parfumeæske – og alt sammen er taget i brug. Her til jul, der blev jeg overvældet af alle de tanker og gaver min søde familie gav mig, men også hinanden. Vi har altid været gode til at hygge om hinanden og give gaver. Selv fik jeg kun en ting som stod på min ønskeseddel, men den ting har jeg så også ønsket mig i rigtig mange år – nemlig en ekstern hardisk. Jeg fik også ting som stearinlys i regnbuens farver, en kylling bamse fra bamse og kylling, et Tardis vækkeur, nogle dvder, en wellnes pude til min skadede nakke og en masse andre lækre ting, som jeg er rigtig glade for.

Julen handler ikke om gaver og papir
men om den kærlighed vi gir’
Og højtiden fejres bedst,
hvis vi husker det er hjerternes fest.

Og det kan man let komme til at glemme. Jeg har altid givet gaver med hjertet, om det så er noget personen har ønsket sig eller ej, så tænker jeg altid nøje over tingene. Min far fik for eksempel en kurv med alle mulige stærke madvarer, og hjemmelavede olier – fordi jeg vidste ikke hvad han skulle have, før at jeg pludselig stod i butik og så på noget stærkt mango chutney. Min mor gav jeg en stor flot grøn vase, to Margit Brandt kopper og en bog om mobning. Min mindste bror fik en Bertoni skjorte i den smukkeste røde farve, og den anden lillebror fik en deo og en kogebog som han gerne ville have, især fordi han flytter hjemmefra til sommer også. Min ene storebror til tre kalligrafi tusher og tre stks eyelinere – bare fordi jeg har det med at give ham makeup på de sjoveste tidspunkter. Min ældste bror fik af både min mor og jeg, en Tardis teapot og en kasserolle, da jeg er træt af at lave sovs hos ham i en for stor gryde. Sidst men ikke mindst, så fik min dejlige svigerinde som også havde fødselsdag i går, 30 slikkepinde og to kopper med buskaber på. Jeg ved at alle og en blev glade og overraskede over mine indkøb til dem, men også selveindpakningen – for jeg elsker når en gave er pakket smukt ind, så jeg køber altid kun to slags papir og maks 4 forskellige slags bånd og så kommer der glaskugler på. I år tilføjede jeg en lille grangren til hver eneste pakke og jeg synes selv at det pyntede noget så fint. Man skal hele tiden pirre nysgerrigheden og det gør man bedst med en smuk gave, især fordi man ved at der er noget lækkert og uden tvivl rart indenunder.

Her til sidst vil jeg ønske jer alle en god jul og takke for alt den glæde jeg har oplevet på min vej her i den travle måned, hvor jeg har lagt syg og haft en stor semesteropgave som gik lidt vasken. Men men men så er det så dejligt at jeg har verdens mest tossede men også dejlige familie som jeg elsker at bruge tid med, som forstår at sætte ens pis i kog og alligevel gøre en så glad.

Glædelig jul – vi ses derude.
Line Mikjær.