Måned: december 2014

Traditionen tro herhjemme, fejrede vi solhverv fra den 21 og frem, der er blevet drukket mjød og hygget varmt om hinanden. Lille juleaften var der risengrød med mandel i, og vi kæmpede godt nok med at få spist den store gryde – jeg gav op midt i anden portion og rodede lidt rundt i min grød, hvor at jeg pludselig fandt mandlen, og vandt en fin chokoladegris. Juleaften var der gås og kalkun, som far laver det bedst og tilbehøret var selvfølgelig kartofler, brun sovs, chips, rødkål, asier og rødbeder – en fantastisk julemiddag. Efter maden skulle jeg pakke mine sidste gaver ind, hvilket jeg ikke nåede før, fordi jeg havde travlt med at rydde op til at juletræet kunne stå på loftet, det skulle pyntes og der skulle ordnes nogle ting. Da jeg blev færdig med mine egne gaver, så kom min far pludselig op med sine gaver og spurgte om jeg ikke ville pakke dem ind, så det gjorde jeg med god hjælp fra min søde svigerinde. Hvilket betød at vi først var færdige med at danse om juletræet kvart i elleve om aftenen. Derefter var det gavetid…. og deraf min næste tanke:

Jeg har nemlig gået med en følelse, eller snarere en frygt for at jeg havde afskrækket min familie fra at give mig gaver, efter sidste jul. Der var de alle sammen gået sammen om en bærbar til mig, og glædede sig alle til at give mig den. Jeg kan huske at jeg blev så skuffet, for det første så anede jeg ikke hvad jeg skulle bruge den til, for jeg havde en bærbar der fungerede meget godt i forvejen, som jeg var meget glad for. Desuden var det heller ikke fedt at sidde i flere timer og se hvordan alle de andre bare fik flere og flere gave, og jeg selv kun endte med at sidde med 4 gaver. De kunne tydeligt se at jeg var skuffet, og jeg brugte heller ikke bærbaren før en gang efter nytår, hvor jeg tog den en tur med til København i 14 dage. Selvfølgelig blev jeg med tiden meget glad for bærbaren, og det ved min familie. Jeg bruger den hver dag nu og kan slet ikke se hvordan jeg kan undvære den store skærm. Jeg var bange for at den episode afskrækkede dem lidt fra at købe mig gaver en anden gang, men jeg tog fejl. I fødselsdagsgave her i november fik jeg en ny dyne til mit kollegieværelse, to gange sengetøj, noget julepynt og en parfumeæske – og alt sammen er taget i brug. Her til jul, der blev jeg overvældet af alle de tanker og gaver min søde familie gav mig, men også hinanden. Vi har altid været gode til at hygge om hinanden og give gaver. Selv fik jeg kun en ting som stod på min ønskeseddel, men den ting har jeg så også ønsket mig i rigtig mange år – nemlig en ekstern hardisk. Jeg fik også ting som stearinlys i regnbuens farver, en kylling bamse fra bamse og kylling, et Tardis vækkeur, nogle dvder, en wellnes pude til min skadede nakke og en masse andre lækre ting, som jeg er rigtig glade for.

Julen handler ikke om gaver og papir
men om den kærlighed vi gir’
Og højtiden fejres bedst,
hvis vi husker det er hjerternes fest.

Og det kan man let komme til at glemme. Jeg har altid givet gaver med hjertet, om det så er noget personen har ønsket sig eller ej, så tænker jeg altid nøje over tingene. Min far fik for eksempel en kurv med alle mulige stærke madvarer, og hjemmelavede olier – fordi jeg vidste ikke hvad han skulle have, før at jeg pludselig stod i butik og så på noget stærkt mango chutney. Min mor gav jeg en stor flot grøn vase, to Margit Brandt kopper og en bog om mobning. Min mindste bror fik en Bertoni skjorte i den smukkeste røde farve, og den anden lillebror fik en deo og en kogebog som han gerne ville have, især fordi han flytter hjemmefra til sommer også. Min ene storebror til tre kalligrafi tusher og tre stks eyelinere – bare fordi jeg har det med at give ham makeup på de sjoveste tidspunkter. Min ældste bror fik af både min mor og jeg, en Tardis teapot og en kasserolle, da jeg er træt af at lave sovs hos ham i en for stor gryde. Sidst men ikke mindst, så fik min dejlige svigerinde som også havde fødselsdag i går, 30 slikkepinde og to kopper med buskaber på. Jeg ved at alle og en blev glade og overraskede over mine indkøb til dem, men også selveindpakningen – for jeg elsker når en gave er pakket smukt ind, så jeg køber altid kun to slags papir og maks 4 forskellige slags bånd og så kommer der glaskugler på. I år tilføjede jeg en lille grangren til hver eneste pakke og jeg synes selv at det pyntede noget så fint. Man skal hele tiden pirre nysgerrigheden og det gør man bedst med en smuk gave, især fordi man ved at der er noget lækkert og uden tvivl rart indenunder.

Her til sidst vil jeg ønske jer alle en god jul og takke for alt den glæde jeg har oplevet på min vej her i den travle måned, hvor jeg har lagt syg og haft en stor semesteropgave som gik lidt vasken. Men men men så er det så dejligt at jeg har verdens mest tossede men også dejlige familie som jeg elsker at bruge tid med, som forstår at sætte ens pis i kog og alligevel gøre en så glad.

Glædelig jul – vi ses derude.
Line Mikjær.

Mit navn er Line, og Jeg er et af de mennesker som altid får 02, eller 4 når jeg laver noget. Ligemeget hvor meget jeg yder og kæmper, så er det bare ikke godt nok. Jeg er god til at fremlægge, tegne, male og drømme – men det er så også det. Alle har noget de er gode til, og mange er fantastisk gode i skolen, jeg er en af dem der ikke er. Det tidspunkt hvor jeg var bedst var i folkeskolen til matematik hvor jeg scorede tre 13 taller, og så da jeg gik på VUC, hvor min kunst med at skrive virkelig kom til sin magt og trylbandt mine lærere. Det er nok også derfor at jeg selv når jeg har det skidt, kan stråle af selvtillid, fordi jeg ved at jeg nok skal klare det hele. I dag følte jeg dog et lille knæk.

I de sidste par uger har jeg har semesteropgave på min uddannelse. I de to uger blev jeg voldsomt ramt af sygdom og havde det virkelig skidt, men jeg lavede stadig min kjole og kom op på skolen og fremlagde mit arbejde. Jeg vidste at den var fyldt med fejl – men den var lavet og den var pæn. Bare ikke pæn nok. Da jeg i dag sad til samtale med min lærer, fik jeg af vide at det eneste gode ved den var at jeg har klippet mine hak i halsen pænt ud… nå ja og så at mit broderi var pænt. Jeg fik 02 og det er jeg ganske tilfreds med, for jeg vidste det ikke ville falde i god jord, det jeg havde lavet. Det der irritere mig, er den måde min lærer kylede det hele i hovedet på mig. Jeg fik virkelig en smøre med hvilken gang lort jeg havde lavet og at hun aldrig så mig til undervisningen. Hvilket praktisk talt er løgn, jeg har været der til alle beklædningstimer, pånær en dag hvor jeg gik før hjem fordi jeg havde migræne.
Det der nok ramte mig hårdest, var da hun stilede mig spørgsmålet: ”Er du overhovedet sikker på at du har valgt den rigtige uddannelse?” jeg kunne ikke lade vær med at glo dumt på hende – det er ligesom en uddannelse hvor man kommer til at lære at designe, sy, kende materialerne, brodere, trykke og at formidle. Jeg indrømmer at jeg aldrig har været den allerbedste til at sy – men det er jo det jeg går i skole for at lære. Når det så er sagt, så vil jeg sige at det jeg har lært på det halve år her, ja det er sgu ikke at sy. Derimod at trykke, brodere og formidle.

Jeg har altid haft svært ved at føle mig tilpas et sted, og det er nok det der hæmmer mig en smule. Jeg er lidt sky, men prøver alligevel at snakke med folk og smile varmt. Det lykkedes også meget godt, men alligevel er det bare som om at jeg ikke får lov til at udvikle mig videre. Det er nok også derfor at der er flere mennesker der kalder mig dum, samtlige optikere jeg går til siger at jeg er dum fordi mine øjne ikke arbejder sammen. Jeg får af vide at jeg er dum fordi jeg ikke lige forstå noget de første to gange de bliver sagt. Andre gange er det lærere eller klassekammerater som kommer med himmelvendte øjne over noget jeg siger. Jeg har et eller andet sted lært at leve med det, og nu siger jeg skam ikke at det er alle der er sådan. Dog en dag skal jeg nok vise hvad jeg kan, og jeg giver dem tidobbelt igen.

Så efter min samtale, gik jeg hjem med min kjole, købte en julelatte på vejen og nynnede julesange for mig selv. For nu har jeg juleferie og jeg glæder mig til at komme hjem og fejre den skønne højtid med min dejlige familie. Indtil jeg tager hjem, ja så går tiden på at pakke gaver ind og rydde lidt op – samt gå nogle at mine lange ture.